Hold fast Martin Lidegaard!
DEBAT: Danmark skal gå forrest på energiområdet, og der er ikke råd til at slække på ambitionsniveauet i energiaftalen. Det er nu, der skal handles. Sådan lyder det fra dagens debattør, Gitte Seeberg.
Af Gitte Seeberg
Generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden
"Yes we can!" Med de ord skabte Obama en stemning af entusiasme og nyt lederskab, som satte ham på alles læber under sidste præsidentvalgkamp. Ordene smittede af på rigtig mange og skabte håb og begejstring. I disse dage leger omkring 350.000 danskere også med ord i den helt nye dille - Wordfeud. Men jeg håber ikke, at klima- og energiministeren har ladet sig inspirere og vil lege alt for meget med ordene i "Vores energi"-udspillet, når forhandlingerne går i gang igen i næste uge.
Danmark som foregangsland
Der er brug for en ambitiøs energiaftale, som kan fremkalde entusiasme og begejstring for den omstilling, der skal i gang - både i Danmark og internationalt. Danmark skal være det foregangsland, som kan være med til at drive og inspirere den internationale udvikling, når de andre lande også skal omlægge deres energisektorer. Det viser resultatet fra COP17 også med al tydelighed, at der er brug for. Lige nu har energiudspillet en "Yes we can"-effekt. Martin Lidegaard skal derfor holde fast, så vi kan komme hurtigt videre med den nødvendige handling.
Vi véd, der skal sættes kraftigt ind frem mod 2020 nu, hvis Danmark skal nå sit mål om 100 procent vedvarende energi i el- og varmesektorerne i 2035 på den billigst mulige måde. Oppositionen har meldt skarpt ud i forhold til netop omkostningerne. Hvis målsætningerne kan nås billigere end først antaget, er det naturligvis en farbar vej. Men det er vigtigt, det ikke resulterer i et udvandet udspil. Og som Det Internationale Energiagentur (IEA) senest har fremhævet, bliver det meget dyrere, hvis vi bare sætter os med hænderne i skødet. For hver USD vi sparer frem mod 2020 ved at undlade at lave de nødvendige omlægninger i energisektoren, kommer vi til at bruge mere end fire gange så meget efter 2020 for at kompensere for de øgede udledninger.
Jeg håber derfor, at klima- og energiministeren vil bevare sin egen energi i forhandlingerne, så regeringen ikke slækker på ambitionsniveauet. Danmark skal holde fast i et CO₂-reduktionsmål på 40 procent i 2020. Energisektoren er den sektor, der kan og skal levere de største reduktioner på kort sigt. Derfor bør regeringens mål om, at der skal sikres 35 procent CO₂-reduktion igennem energiudspillet fastholdes, mens landbrug og transport skal levere resten.
Det næste år er afgørende
Den (forhåbentlig) stærke danske linje skal bringes med ind i EU-formandskabet. Her bør vi nemlig også gøre noget for, at der bliver taget mere ambitiøst fat om klima- og energiområdet. Det skal vi for eksempel gøre gennem EU's syvårige budget, hvor det er oplagt og nødvendigt, at Danmark hjælper med at prioritere EU's midler rigtigt i forhold til den europæiske klima- og energiudfordring.
Den grønne omstilling er vigtig for at give dansk erhvervsliv et forspring i den uundgåelige omlægning af energiforsyningen. Men først og fremmest er det vigtigt for at holde de globale temperaturstigninger under to grader. De næste år bliver afgørende for at kunne gøre dette. Og uanset hvad bliver den traditionelle energi konstant dyrere. IEA forudser, at olieprisen kan stige helt op til 150 USD/tønde olie allerede i 2015. Der er ingen tvivl om, det kan betale sig, at vi frigør os fra de dyre og svingende priser på fossile brændsler.
Danmark skal gå forrest frem mod en verden på vedvarende energikilder. Første skridt er en slagkraftig energiaftale. Hvis energiforhandlingerne var et spil i Wordfeud, skulle telefonen afvise ethvert forslag, der vil forringe udspillets målsætninger.
Investeringer betaler sig
Stenalderen stoppede ikke, fordi verden løb tør for sten
