Her er næste skridt på vejen mod en ny finanslov

OVERBLIK: Regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om en finanslov for 2019. Men hvad bliver det næste skridt, før aftalen bliver til virkelighed? Altinget giver dig her et overblik over den afsluttende proces.

Fredag eftermiddag blev regeringen og Dansk Folkeparti efter flere ugers forhandlinger enige om en ny finanslov for 2019.

Men selvom der er enighed om en aftale, er selve finansloven endnu ikke i hus.

Den skal nemlig først igennem den sidste behandling i Folketinget, før den kan blive til lov og træde i kraft ved årsskiftet.

Altinget giver dig her et overblik over de afsluttende skridt i tilblivelsen af næste års finanslov.

1. Næste skridt bliver, at Folketinget skal have de ændringsforslag, som aftalen medfører. Inden regeringen og Dansk Folkeparti nåede til enighed, har Folketinget nemlig behandlet det udspil, som finansminister Kristian Jensen (V) præsenterede i slutningen af august.

Men nu skal folketingsmedlemmer også tage stilling til de tilføjelser og ændringer, der er kommet med i den endelige aftale.

Finansministeriet vil ifølge et notat til Folketinget sørge for, at folketingsmedlemmerne får ændringsforslagene 6. december.

2. Efterfølgende får partierne mulighed for at stille deres egne ændringsforslag. Der er normalt ingen tidsfrist for, hvornår partiernes ændringer skal være sendt til Folketingets sekretariat. Men ifølge notatet om finansloven, der er blevet oversendt til Folketinget, er Finansudvalget blevet orienteret om, at det vil få tre dage til at formulere sine ændringsforslag.

Det skyldes blandt andet, at sekretariatet skal nå at behandle forslagene og sende dem til alle folketingsmedlemmer senest fire dage før, finansloven skal behandles i Folketinget.

3. Sidste skridt bliver, at finansloven skal igennem sin tredje – og sidste – lovbehandling 19. og 20. december. Herefter forventes det, at et flertal bestående af regeringen og Dansk Folkeparti vil vedtage den.

Følg Finansloven
(L 1) (Finansministeriet)

22/9
2020
9/10
2019
11/1
2019
20/12
2018
19/12
2018
19/12
2018
18/12
2018
18/12
2018
6/12
2018
4/12
2018
4/12
2018
3/12
2018
3/12
2018
3/12
2018
3/12
2018
3/12
2018
3/12
2018
30/11
2018
30/11
2018
30/11
2018
30/11
2018
30/11
2018
29/11
2018
27/11
2018
16/11
2018
15/11
2018
13/11
2018
13/11
2018
7/11
2018
4/10
2018
4/10
2018
30/8
2018

Forrige artikel Aftale om elbiler trækker ud: Aftale om elbiler trækker ud: "Der er gået Christiansborg-fnidder i den" Næste artikel Vismænd om regeringens klimapolitik: Mange ambitioner og få konkrete tiltag Vismænd om regeringens klimapolitik: Mange ambitioner og få konkrete tiltag