Den Grønne Studenterbevægelse: Luk klimalovens største smuthul

Af Mette Susgaard og Caroline Bessermann
Aktive, Den Grønne Studenterbevægelse

Der var ikke mangel på jubel og flotte ord, da regeringen med et flertal i efteråret 2019 vedtog klimaloven om en reduktion af danske udledninger af klimagasser på 70 procent i 2030 i forhold til i 1990.

Siden da er jublen forstummet. Regeringen klamrer sig nu til påstanden om, at deres klimapolitik er skridt i den rigtige retning, og ministrene har lavet udspil på udspil, der alle lægger sig op ad én specifik strategi; hockeystavsstrategien.

Den går i alt sin enkelthed ud på, at Danmark hovedsageligt skal vente på teknologiske mirakler, der således skal levere reduktioner i slutningen af de nuværende årti.

Altså skræmmende langt ud i fremtiden set i lyset af klimaforandringernes tiltagende styrke og den lovmæssige deadline for klimaloven i 2030. 

Kan løses med politisk handlekraft
Efter regeringen har kastet sin kærlighed over hockeystaven, har mange opdaget det betydelige smuthul i klimaloven, der gør det muligt for regeringen at smyge sig udenom at føre en seriøs klimapolitisk linje i deres regeringsperiode.

Det smuthul skal lukkes. Det kan løses ved politisk handlekraft, hvis man vedtager et tilstrækkeligt 2025-mål, så vi sikrer, at vejen til 2030 bliver lineær, pålidelig og kompetent.

Et tilstrækkeligt 2025-mål stemmer overens med udmeldinger fra ekspertpaneler såsom Klimarådet, FN's klimapanel, IPCC, og senest Det Miljøøkonomiske Råd om at hurtigere reduktioner, altså reduktioner her og nu, er at foretrække over de reduktioner, der først kan realiseres mange år fra nu.

Tilmed er hurtigere reduktioner både billigere og effektive. Med disse undgår man også at gamble unødvendigt med klimatiske tipping-points, der kan ende som miner strøet ud over fremtiden, som, hvis vi passerer dem, vil accelerere klimaforandringerne og øge omfanget af konsekvenser for samfundet. Med sådanne fremtidsvurderinger er banen tegnet op, og vi er bekendte med, hvad der er på spil. 

Mildest talt urovækkende
Tager vi derefter et kig ind på Christiansborg, ser det ikke ud til, at vi lander på et tilstrækkeligt 2025-mål.

Socialdemokratiet har spillet ud med mål på mellen 46 procent og 50 procent, hvilket hylder deres hockeystavsstrategi.

Danmark ville faktisk lande på en reduktion på 46 procent uden yderligere politiske tiltag ifølge basisfremskrivningen fra 2020. Med den målsætning ville Socialdemokratiet kunne sidde komfortabelt på deres hænder indtil 2025.

Det er mildest talt urovækkende. Fortællingen for det resterende folketing er broget. Der er radiotavshed fra de blå partier, der endnu ikke har været åbne om deres reduktionsambition i 2025. Støttepartierne er gået den anden vej og har dannet en fælles front, der følger Klimarådet anbefaling på mellem 50 procent og 54 procent reduktion.

Det er en start, men også værd at bemærke, at Danmark kun opnår en lineær reduktion mod 2030, hvis man lander på den høje grænse, altså 54 procent.

Fodslæbende klimapolitik
Med den fodslæbende klimapolitik, som vi har observeret hos det politiske flertal på Christiansborg efter klimalovens vedtagelse, kan man blive stærkt i tvivl om, hvorvidt man ville nå derop, hvis man havde bundet sig på, at 50 procent også er okay.

Vi mener, at en målsætning på mellem 54 procent og 60 procent er afgørende for at få den danske klimapolitik tilbage på sporet.

Denne målsætning ville i værste fald levere en lineær reduktion og i bedste fald lave en omvendt hockeystav og sikre danske reduktioner hurtigt og effektivt. 

Vigtigheden af den politiske kamp for et tilstrækkeligt 2025-mål er svær at overdrive. Vi har ikke hele årtiet til at tage beslutninger. Vigtige initiativer skal igangsættes nu, så effekterne har mulighed for at udfolde sig.

Med et stærkt 2025-mål kan man lukke muligheden for det igangværende klimalovbrud og for alvor begynde at vende op og ned på dansk klimapolitik.

debat@altinget.dk