Greenpeace: Sådan kan USA troværdigt melde sig tilbage i klimakampen

Efter Joe Bidens indtræden som præsident er USA tilbage på den internationale klimascene. Først vendte USA tilbage til Paris-aftalen. Torsdag og fredag har Biden så inviteret til virtuelt klimatopmøde, hvor 40 lande er inviteret, herunder verdens 17 største udledere af drivhusgasser. 

Det er på mange måde gode takter, men denne gang skal resultaterne i hus, inden vi tildeler den amerikanske præsident Nobels fredspris. 

Kort fortalt er udfordringen, at med de målsætninger om reduktioner af drivhusgasser, som landene aktuelt har meldt ud, er verden på vej mod mindst tre graders temperaturstigning ifølge FN, og vi er dermed langt fra Paris-aftalens målsætning om at begrænse temperaturstigningen til så tæt på 1,5 grader som muligt.  
 
Vi kan forvente, at nogle lande vil benytte topmødet og rampelyset til at annoncere nye og mere ambitiøse reduktionsmål. Med andre ord bliver udfaldet af mødet forhåbentligt, at kløften mindskes mellem Paris-aftalens målsætninger og udsigten til en mindst tre grader varmere verden.  

Vigtigste COP siden Paris-aftalen
Forventningen er, at USA vil melde et nyt reduktionsmål op mod 50 procent i 2030 i forhold til 2005. Sådan et mål er desværre ikke nok, hvis USA skal respektere Parisaftalen. Biden bør forpligte USA til at reducere med 70 procent i 2030. Biden-topmødet kan derudover skabe momentum for 2021, hvis betydning er svær at overdrive i et klimaperspektiv. Til november afholdes det næste klimatopmøde under FN i Glasgow, COP26. Denne COP er den vigtigste, siden Paris-aftalen blev vedtaget i 2015.  

Hvis Bidens topmøde bliver en fuser, risikerer vi, at pusten bliver taget ud af de efterfølgende forhandlinger op til COP26, der i forvejen er yderst sårbare, fordi alt skal foregå online og ikke fysisk, som vanligt. Omvendt kan en udmelding om et amerikansk reduktionsmål i tråd med Paris-aftalen fungere som en katalysator for andre landes villighed til også at opdatere deres klimaplaner, som de allerede forpligtede sig til i Parisaftalen.   

Det afgørende for tilliden til, at USA nu vil påtage sig det globale klimalederskab, hviler på hvordan man vil indfri målsætningerne. Biden gik til valg på et slogan om "Build Back Better". Det er helt centralt, at Biden anerkender, at dette ikke kan betyde en tilbagevenden til det normale. Det normale var en krise i sig selv, og derfor skal genopbygningen efter coronakrisen føre til noget helt andet og bedre. 

Det betyder blandt andet et opgør med landets magtfulde olieindustri, hvis produktion er verdens største. En konkret plan for udfasningen af den fossile produktion er nødvendig - en slags Nordsøaftale for USA.

Frygter business as usual
Her ligger farerne og de falske løsninger på lur. Olieselskaber i både USA og resten af verden satser på, at de i høj grad kan fortsætte deres produktion og i stedet købe sig til CO2-reduktioner gennem kreditter og anden aflad.

En konkret fare er Brasiliens præsident Bolsonaro, der beder om milliarder i støtte til at redde regnskoven. Greenpeace frygter, at USA kan stå klar med penge, hvis de samtidig får CO2-kreditter retur. Kreditter som fossil-industrien kan bruge til at videreføre business as usual.

Bolsonaro er en ren og skær fupmager, der har brugt sit embede på at fælde regnskoven. I sin netop offentliggjorte Amazonas-plan foreslår han at øge skovrydningen med 16 procent fra 2018-niveauet, hvor han tiltrådte som præsident. Både Tyskland og Norge har trukket deres økonomiske støtte til Brasilien som resultat af den destruktive forvaltning af regnskoven, og det ville være en blåstempling af Bolsonaro - selv uden CO2-kreditter -  hvis USA træder i stedet og lukker hullet. 
 
Blandt andet derfor kan et tilstrækkeligt 2030-reduktionsmål på ingen måde stå alene. Hvis præsidenten holder muligheden åben for, at USA i høj grad kan opnå sit reduktionsmål ved hjælp af klimakreditter, vil et nyt reduktionsmål fremstå som en buldrende tønde uden det nødvendige indhold.

Kræver tigerspring af hidtil uset karakter
Præsident Biden er startet lovende og fremstår skriggrøn sammenlignet med sin katastrofe af en forgænger. Men hans lakmustest starter først på torsdag, og han skal levere langt mere i et langt højere tempo, end USA har gjort hidtil.

Skal klimakatastrofen afværges, skal der tages tigerspring af hidtil uset karakter i Bidens første præsidentperiode, og han er kun et skidt midtvejsvalg og deraf indskrænket magt fra at måtte indse, at opgaven er uoverkommelig. Det giver ham rundt regnet to år til at vende supertankeren, før det muligvis er for sent.

Hvorvidt USA for alvor er tilbage i klimakampen og i så fald kan inspirere de andre store udledere i en positiv retning, er vi snart meget klogere på. Indtil da krydser vi i den grad fingre.  

debat@altinget.dk