Gade: Kyoto-aftalen er for lille

Af Steen Gade
Klima- og energiordfører, SF

Med mere end et døgns forsinkelse blev COP18 afsluttet efter en overraskende dramatisk slutspurt, hvor formandskabet valgte at overse store lande som Rusland og USA og bankede et resultat igennem. Sheiken havde mere styr på hammeren, end det vi så i København i 2009! 

Hård kamp venter forude 
Men desværre var det med et magert resultat, der varsler en hård politisk kamp i de næste 3 år frem til 2015, hvor det er aftalt, at der skal vedtages en fælles global aftale omfattende alle lande i verden. Den forlængelse af Kyoto-protokollen, der skulle have været vedtaget i København, blev nu - 14 dage før den gamle aftale udløber - endelig vedtaget og sikrer dermed, at forhandlingsprocessen kan fortsætte. Men kravene burde have været langt skrappere, og kredsen af lande er for lille. 

Og der er alt for lang tid til, at en ny global aftale skal træde i kraft. Nemlig først i 2020. 3 år efter at det samlede udslip skal toppe, hvis vi skal undgå temperaturstigninger over 2 grader! Vi stirrer faktisk direkte mod 4 grader og derover med katastrofale følger. Kyoto- aftalen er blevet for lille, og der er for lang tid til en ny aftale.

At lukke gabet - både i CO2-reduktioner og i økonomiske overførsler til ulandene - burde have været et hovedfokus på konferencen. Danmark kæmpede flot for at sætte det på dagsordenen, men vi burde have været tidligere ude, hvis det skulle lykkes fuldt ud. Det blev heldigvis tydeliggjort i beslutningerne, at 2014 bliver det år, hvor alle gode kræfter får mulighed for at presse en øget indsats igennem – også på den korte bane. Og det kan jo – som vi ved - gøres ved simple midler. Nemlig energieffektiviseringer, afvikling af de uhyrlige subsidier til fossil energi og udfasning af industrigasser. Det er her, vi som danskere skal satse for at gøre en forskel i de kommende år.

Polakkerne skal presses
Vi skal systematisk og voldsomt presse på for at få EU til at øge sine reduktionsmål til 30 %, også for at bidrage til at redde kvotemarkedet, der i dag er helt kollapset og derfor ikke virker. Og så må vi arbejde meget mere målbevidst og gennem alle kanaler for at overbevise og presse polakkerne, så de ikke hele tiden blokerer for de nødvendige skridt fremad. Det var vildt trist at opleve, at EU-landene måtte kæmpe så hårdt indbyrdes, at det helt åbenlyst gik ud over mulighederne for at præge resultatet. Og hvis ikke EU er nogenlunde på plads, så er der desværre kun få og små lande, der forsøger.

Også som folketingsmedlemmer kan og skal vi gøre mere. Måske vi skal til at ligge i pendulfart mellem Sejmen (det polske parlament) og Folketinget? Og tage flere initiativer for at styrke den alliance, som vi allerede har opbygget med Bangladesh – et af de toneangivende lande i gruppen af mindst udviklede lande (læs: fattige). Holde kontakt med AOSIS - de små østaters organisation - og hvorfor ikke udnytte Danmarks gode forhold til vore samarbejdslande i Afrika meget mere? Måske skal vi tage os selv som folkevalgte mere alvorligt. Vi kan faktisk gøre en forskel.

Danmark har en unik position 
Der hvor jeg tror, at Danmark kan skabe mest global dynamik i de kommende år, er i det noget ”usexede”  begreb energieffektivisering. Netop det helt afgørende for at få markante reduktioner på den korte bane. Hvorfor ikke tage initiativ til at danne en klub af lande, der forpligter sig til en lang række fælles initiativer for at skabe konkrete energibesparelser, opbygge systemer, der støtter de lande, der ikke har viden m.m.? - Altså en klub, der vil sætte fokus på alt det, vi ved, der virker med det samme, og som ikke koster noget særligt - ikke andet end lidt mere viden og lidt mere politisk og teknisk snilde.

Danmark har en unik position her. Den nye energiaftale øger effektiviseringen endnu mere de kommende år, så der er alle tiders mulighed for den helt brede alliance i Danmark om den dagsorden på verdensscenen. Mellem industri, NGO’er og det politiske system. Det kan blive et nyt flagskib for Danmark, ligesom vindmøllerne er det, når det gælder vedvarende energi.

Vi skal ikke skjule, hvor alvorlig situationen er - det ser rigtig skidt ud. Men det er samtidig rigtigt, at der er mange positive initiativer rundt omkring i verden. Og netop fordi den store forhandling er plaget af sand og grus i maskineriet, bliver vi nødt til at satse meget mere på alt det, vi kan gøre i globalt samarbejde uden for ”maskinen”.

debat@altinget.dk