EU-chefer strides i timevis om galopperende gaspriser: "Vi ødelægger vores befolkninger og vores finanser"

BRUXELLES: EU’s stats- og regeringschefer har nikket ja til, at de 27 lande kan gå sammen om at købe gas. Det sker i håbet om, at de med små 450 millioner EU-forbrugere i ryggen kan få fordelagtige priser på et presset verdensmarked, ligesom de gjorde med vaccineindkøb under coronakrisen.  

Ved et topmøde i Bruxelles fredag gav statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes kolleger grønt lys til at skabe en fælles indkøbsplatform for gas, flydende naturgas og brint, sådan som EU-Kommissionen havde foreslået tidligere på ugen.  

{{toplink}}

Platformen skal også være åben for landene på Balkan og for Ukraine, Moldova og Georgien, og det bliver frivilligt for landene at deltage.

“Jeg er glad for, at vi kommer til at bruge vores fælles forhandlingskraft. I stedet for at overbyde hinanden og drive priserne i vejret skal vi pulje vores efterspørgsel,” sagde EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen.

Iberisk undtagelse 

Til gengæld måtte særligt sydeuropæiske lande opgive at få støtte til større indgreb i de europæiske energimarkeder i form af for eksempel lofter over de stærkt stigende priser eller afkobling af gaspriserne fra elpriserne, i hvert fald for nuværende. 

De opslidende forhandlinger holdt lederne ved mødebordet i næsten ti timer og endte i klassisk EU-stil med, at bolden blev sparket til hjørne. Det bliver nu op til EU-Kommissionen at analysere mulighederne nærmere frem mod maj, hvor den præsenterer en allerede ventet gennemgang af reglerne på EU's energimarked. Kommissionen fik også i opdrag at tage energisektoren i ed for at undersøge, hvad det ville betyde for den, hvis EU valgte at indføre prislofter.

Særligt den spanske premierminister, Pedro Sanchez, kæmpede en indædt kamp for at få et indgreb med hjem til sine frustrerede borgere, der i flere måneder har været på barrikaderne over den eksplosion i både el- og brændstofpriser, de har oplevet gennem det seneste år, og som kun er blevet værre efter den russiske invasion i Ukraine. 

Og det, der ikke lykkedes på EU-plan, fik han igennem på mere lokalt plan i kraft af en lovning på, at Spanien og Portugal vil kunne få lov til at regulere energipriserne for at dæmpe regningen hos forbrugerne.  

“Vi er enedes om særbehandling af Den Iberiske Halvø,” sagde EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen. 

I topmødets konklusioner gøres det klart, at der bliver taget hensyn til den særlige energisituation i de to lande, som mere eller mindre udgør deres egen energiø på grund af ringe forbindelser til Frankrig og videre ud i Europa.

Det var den spanske premierminister tilfreds med, erklærede han efter mødet. 

”Vi skal stå sammen i EU for at tackle konsekvenserne af krisen. Det har vi formået i dag,” sagde Pedro Sanchez. 

Intet med virkeligheden at gøre 

Ikke mindst udviklingen på gasmarkedet i lyset af krigen i Ukraine har været med til at drive energipriserne i Europa til nye højder, fordi det er den dyreste energiform, der dikterer prisen for alle energiformer, også eksempelvis grøn strøm eller atomkraft. 

”Dagens priser har intet med virkeligheden at gøre, og vi ødelægger vores befolkninger og vores finanser med de priser,” lød det fra den belgiske premierminister, Alexander De Croo, på vej ind til mødet fredag, efter han har kørt en heftig kampagne den seneste tid for at vinde forståelse for flere indgreb. 

Men fra blandt andet dansk, hollandsk og tysk side har der været en konsekvent afvisning af indblanding i markederne. Her er frygten, at det kan ende med at koste de europæiske statskasser voldsomt dyrt, give støtte til fossile brændsler og stille hindringer i vejen for den grønne omstilling. 

“Det er ikke så let det her, for der er nogle stærke markedsmekanismer, som man skal være varsom med at udfordre, i forhold til hvad det kan sætte sig i på den lidt længere bane,” sagde statsminister Mette Frederiksen (S) efter mødet. 

Mette Frederiksen understregede også, at hun til mødet gjorde det klart, at EU skal være uafhængig af russisk gas “hurtigst muligt”. 

Og ifølge EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen skal to ting opfyldes, før den uafhængighed kan blive en realitet. 

For det første skal der investeres i vedvarende energi, og for det andet skal EU finde alternativer til den russiske gas, der i dag tegner sig for 45 procent af det europæiske forbrug. 

Derfor var det også en smilende kommissionsformand, der på et fælles pressemøde med den amerikanske præsident, Joe Biden, tidligere fredag kunne præsentere en aftale mellem EU og USA om leverance af flydende naturgas. 

USA vil i 2022 levere 15 milliarder kubikmeter gas til EU. Det svarer til en tredjedel af den nuværende import af russisk gas. Og i perioden frem til 2030 skal leverancerne øges til 50 milliarder kubikmeter årligt. 

”Vi skal sikre, at de europæiske familier kan komme gennem denne vinter og den næste,” sagde Joe Biden. 

Ursula von der Leyen udtrykte glæde over at modtage energi fra en alliancepartner. 

”Vi som europæere ønsker at få leverandører, som vi stoler på, som er vores venner, og som er troværdige,” sagde kommissionsformanden. 

Krigens aspekter 

For den amerikanske præsident markerede gasaftalen med EU-Kommissionen afslutningen på to dages intenst ophold i Bruxelles. Torsdag deltog han i topmøder i Nato og G7 og var også med som særlig gæst ved EU-ledernes første topmødedag. 

I diskussionen med EU’s regeringsledere blev flere aspekter af krigen i Ukraine vendt - både de reelle trusler såvel som de praktiske udfordringer, krigen medfører. 

En af de helt store udfordringer er flygtningesituationen. Over ti millioner – hver fjerde ukrainer – er ifølge FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) blevet fordrevet fra deres hjem inden for den seneste måned. Her af har 3,7 millioner forladt landet. 

Ingen ved, hvor mange ukrainere der ender med at forlade deres land, men alle er enige om, at det bliver i et historisk omfang, der kræver omfattende koordinering. 

Joe Biden kunne torsdag fortælle sine europæiske kollegaer, at USA står klar til at tage imod ukrainske flygtninge. 

“Mange ukrainske flygtninge vil gerne blive i Europa tæt på deres hjem, men vi vil også tage imod 100.000 flygtninge i USA med fokus på at samle familier,” lød det fra den amerikanske præsident. 

Samtidig annoncerede han, at USA vil give en milliard dollars i humanitær støtte til dem, der er påvirket af krigen. 

Opsang fra Ukraine 

Også den ukrainske præsident, Volodomyr Zelenskyj, gæstede EU-ledernes topmøde - godt nok over en videoforbindelse fra Kyiv. 

Zelenskyj takkede for støtten til hans lands kamp mod russerne, men understregede også, at EU’s sanktioner mod det russiske regime var kommet for sent, og at de ikke var hårde nok. Han appellerede også endnu engang til lederne om at sætte Ukraine på en hurtig vej mod EU-medlemskab. 

“Det er ikke tid til at tøve. Det er tid til at handle. Vi tror på jer. Vi har brug for jeres støtte,” lød det fra Zelenskyj.

{{toplink}}

Men hverken et hurtigt EU-medlemskab eller nye sanktioner var på bordet til EU-ledernes topmøde. 

Lederne gav til gengæld deres opbakning til en ny støttefond til Ukraine. Fonden skal ikke kun bestå af EU-penge, men være åben for bidrag fra lande, fonde eller andre donorer også fra resten af verden. En donorkonference skal stables på benene “så hurtigt som muligt”, erklærede Det Europæiske Råds formand, Charles Michel, efter mødet. 

Fondens midler skal i første omgang gå til humanitær hjælp til ukrainerne, men skal på sigt bidrage til genopbygningen af landet, der har set hele byer så godt som jævnet med jorden. 

Italien og Grækenland har allerede meldt ud, at de vil hjælpe med at genopbygge teatre og hospitaler i Mariupol.

Om det sagde Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, at “det ikke kun giver resultater, men også håb”. 

Vi kan tage smerten på os 

Selv om der ikke blev præsenteret en ny sanktionspakke på topmødet, udtrykte flere regeringsledere ønske om, at EU skal gå længere i forsøget på at stoppe russernes krigshandlinger i Ukraine. 

”Vi skal igangsætte de hårdest mulige sanktioner. Vi kan tage smerten på os nu og stoppe krigen, så han (Putin, red.) ikke forårsager mere skade,” lød det fra Estlands premierminister, Kaja Kallas. 

Samme toner kom fra hendes baltiske kollega i Letland, premierminister Krišjānis Kariņš: 

”Vi skal blive ved med at isolere Ruslands økonomi. Vi skal stoppe pengestrømmen til krigsmaskinen. For at stoppe drabene i Ukraine skal vi hjælpe ukrainerne med at slå tilbage. Jo længere vi venter, jo sværere bliver det. Prisen er ukraineres liv.” 

Selv Finland, hvis industrisektor er meget afhængig af russisk gas, melder sig klar til at gå skridtet længere, annoncerede den finske statsminister, Sanna Marin, torsdag. 

”Det er meget vigtigt, at vi kigger på alle de smuthuller, der måtte være i de sanktionspakker, vi har lavet indtil videre. Det er en diskussion, vi skal have, og vi er klar til at støtte alle de forslag, som Kommissionen kommer med. Energi er det vigtigste emne. Så længe vi køber energi fra Rusland, finansierer vi krigen,” sagde hun. 

Men allerede inden mødet advarede den tyske kansler, Olaf Scholz, om, at et totalforbud mod russisk gas vil betyde økonomisk tilbagegang og massive jobtab i Tyskland og resten af Europa. 

“Vi skal blive uafhængige (af russisk gas, olie og kul, red.) så hurtigt, som vi kan. Men at gøre det fra den ene dag til den anden vil sende vores land og hele Europa ud i en recession,” sagde han i en tale i Forbundsdagen. 

pin@altinget.dk, rikke@altinget.dk