EU-chef om klimakamp: Det er nu, Europa skal bevise, at det har røv i bukserne

Under normale omstændigheder kan man altid pege på flere vigtige dagsordener, når en ny politisk sæson går i gang i EU efter sommeren.

Men i år er det benspænd, som Altinget har sat op, ikke så svært at overholde. For med FN’s klimarapport fra denne måned og COP26 i november i Glasgow er der i dette efterår et stort politisk tema, vi skal have styr på – klima.

Det er nu, vi skal se, om Europa har - undskyld udtrykket - røv i bukserne. Klimaet forandrer sig i disse år nærmest for øjnene af os, og det er klart, at vi nu er nødsaget til at tilpasse os til klimaforandringerne samtidig med, at vi søger at forhindre yderligere destruktive forandringer.

For at sikre os, at vi holder os inden for Parisaftalen, skal Europa blive et klimaneutralt kontinent i år 2050. Det var essensen af den ”European Green Deal”, der blev fremlagt som denne Kommissions politiske målsætning ved sin tiltrædelse i 2019. Den målsætning er allerede nu vedtaget i den europæiske klimalov i april i år.

Men for det ikke skal blive en målsætning, som den næste generation skal løse, skal vi allerede i 2030 reducere CO2-udledningerne med mindst 55 procent - ellers kan vi simpelthen ikke nå det. Derfor fremlagde Kommissionen i juli sine forslag til, hvordan det kan blive til virkelighed.

Kun som kontinent

Klimaforandringerne er et af de bedste eksempler på, at kun ved internationalt samarbejde kan store problemer løses. G20 landene står tilsammen for 80 procent af verdens udledning, derfor skal de naturligvis også stå for de største reduktioner. Og for Danmark er der meget at vinde ved et stærkt europæisk og globalt samarbejde om netop klima.

Europa kan, som kontinent, gå foran og vise, hvordan man kan opnå enighed mellem de europæiske demokratier, og hvordan man kan omstille et helt kontinent til en mere bæredygtig levevis. Enkelte lande kan vise vejen, men kun som samlet kontinent kan man vise, hvordan man omstiller traditionel produktion fra Rumænien i syd til Finland i nord på en samlet, koordineret måde, der også tager hensyn til de sociale aspekter af klimaomstillingen.

Arbejdet tager udgangspunkt i en holistisk sammentænkning af alle de tiltag, der skal til for at sikre de 55 procent reduktion. Derfor er der fremlagt en samlet pakke af tiltag, der dækker alt fra nye mål for vedvarende energi, over bæredygtige brændstoffer, udvidelse af CO2-kvotehandlen, energibeskatning og endelig tiltag, der skal rette op på de sociale slagsider, den grønne omstilling kan give.

Samtidig er der allerede tilvejebragt finansiering gennem de nationale genopretningsplaner, hvor mindst 37 procent skal gå til klimarelaterede projekter, så den økonomiske genopretning efter COVID-19 kan blive et skridt på vejen til et klimaneutralt Europa.

Hele paletten

Nu er forslagene fremlagt, og opgaven for medlemslande og Europa-Parlamentet er at nå til enighed om disse forslag – for kun når forslagene er vedtaget og rent faktisk gennemført i virkeligheden, kan forandringerne finde sted.

Men det betyder ikke, at virksomheder og andre skal sidde på hænderne – og det gør de så sandelig heller ikke. Med de pejlemærker, der allerede nu er udstukket, er der nok at gøre.

Eksempelvis har Kommissionen foreslået, at der skal være 0 procent udledning fra nye biler i 2035, og at udslippet fra biler skal reduceres med 50 procent i 2030. Samtidig skal 40 procent af vores energi være vedvarende i 2030, og der skal skrues kraftigt op for energibesparelserne og særligt renovering af bygninger. Der kan forventes vanskelige diskussioner, særligt om ændringer i energibeskatningsdirektivet, forslaget til en CO2-grænsetilpasningsmekanisme, og forslagene om at udvide handel med CO2-kvoter.

Men forslagene er gennemarbejdede og dækker hele paletten, herunder også de sociale og konkurrencemæssige forhold. Håbet er derfor, at der kan arbejdes hurtigt, så vi kan få sat ekstra turbo på klimaarbejdet. Vi har nemlig set det så tydeligt denne sommer – klimaforandringerne venter ikke.

debat@altinget.dk