EU-2030: Mere dialog og færre pindemader, tak

Af Ulrich Bang
EU-chef i Dansk Energi

Den nuværende udgave af EU-kommissionen - med Connie Hedegaard som en af kommissærerne - arbejder på sine sidste store energi- og klimapolitiske forslag: Nye mål for 2030 samt en reform af EU's CO2-kvotesystem.

Den økonomiske krise er endnu ikke afblæst, og den energiintensive industri er bekymret for konkurrenceevnen over for USA, der på grund af skifergas oplever markant lavere gas- og elpriser end EU, Japan, Kina, Indien osv.

Industrien er optaget af 'carbon leakage' - det vil sige, at virksomheder flytter fra EU på grund af høje CO2-omkostninger.

Samtidig står energisektoren og de største af Europas energiselskaber med blodrøde regnskaber overfor gigantiske investeringer, da mange af Europa kulkraftværker er pensionsmodne. Der skal bygges nyt - men hvilke kraftværker?

I øjeblikket tilsiger markedets realitet kulkraft på grund af lave kulpriser og små CO2-kvotepriser. CO2-kvotepriser, der direkte hænger sammen med, hvilke politiske beslutninger der kommer ud af EU-kommissionens 2030-forslag.

Behov for dialog
Der har været hundredvis af paneldebatter om EU-2030 de seneste måneder. Debatter i EU-parlamentet, debatter på de sædvanlige Bruxelles-hoteller og debatter på konferencer. Ud over forskelle i pindemader og hvidvin bærer alle præg af enten at have fokus på investorernes behov for politisk klarhed eller på 'amerikanske energipriser'.

Ikke desto mindre er der fortsat behov for dialog, fremgik det af et netværksarrangement med danske virksomheder og klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) på Dansk Energis kontor i Bruxelles forleden efter en vellykket konference om EU-2030-mål, arrangeret af 13 EU-landes energi- og klimaministre. Det mest interessante var de 30 minutter, hvor papirindustrien gik i dialog med energisektoren om fælles udfordringer og fælles løsninger.

Politisk nøl bliver dyrt
Der er en voldsom investeringsudfordring og en overhængende risiko for, at der på grund af politisk nøl foretages dyre fejlinvesteringer.

Eurelectric, den europæiske energibrancheforening, har kvantificeret, hvad det politiske nøl koster, og det løber op.

Hvis EU fastholder målene om en CO2-reduktion på 80-95 procent i 2050 i forhold til 1990 - men fejler med at få fastsat 2030-mål - så kan vi se frem til øgede omkostninger på 1,6 procent af EU's BNP i 2050 set i forhold til, hvis man foretager en mere gradvis investering, hvor der gradvist bygges nyt.

Det er forståeligt, at den energiintensive industri i EU og andre regioner uden billig skifergas er bekymrede. Derfor er dialogen nødvendig. Og der er flere ting, som samler, end der skiller.

Gode rammevilkår 
Alle parter er optaget af en sikker energiforsyning. Derfor er det oplagt at tale om rammerne for fremtidens investeringer.

Alle har en interesse i gode rammevilkår også for de energiintensive virksomheder. Derfor er det oplagt at se, hvad der kan gøres for dem i lyset af de nye realiteter på de globale energimarkeder. Det er den løsningsorienterede dialog, som optager Dansk Energi i Bruxelles, hvor vi arbejder for konkrete løsninger for alle europæiske virksomheder.

Mere dialog om fælles løsninger og færre pindemader, tak!

debat@altinget.dk