Et grønnere EU-budget - en oplagt mærkesag for Danmark

Connie Hedegaard 
EU's klimakommissær

Med udsigt til valg og finanslovsforhandlinger går det politiske Danmark et travlt efterår i møde. Men uagtet vigtigheden af de hjemlige politiske begivenheder er der også brug for at kigge fremad. Fra 1. januar næste år står Danmark som bekendt med formandskabet i EU - og dermed med en sjælden mulighed for at præge beslutningerne og retningen for hele Europa.

Én sag, som uden tvivl vil fylde under det danske formandskab, er forhandlingerne om EU's budget for 2014-2020. Kommissionen fremlagde før sommerferien et samlet budgetforslag for perioden. Det vil danne grundlag for forhandlingerne med medlemslandene og Europaparlamentet - og samtidig vil Kommissionen over efteråret lancere mere detaljerede forslag på de forskellige delområder, bl.a. landbruget, regionalpolitikken og forskning og innovation.

Klima i stedet for rabatordning
Den danske debat om det kommende EU-budget har hidtil fokuseret meget på spørgsmålet om, hvorvidt Danmark bør have en rabat, ligesom bl.a. Sverige, Tyskland og Storbritannien har. Og selv om det spørgsmål er nok så relevant, er det også særdeles politisk ømtåleligt. Samtidig er der andre og mindst lige så vigtige aspekter af budget-diskussionen, som Danmark med fordel kan fokusere på. Det gælder ikke mindst klimaets rolle i EU's kommende budget.

Omstillingen til et klimavenligt samfund kræver ændringer i alle økonomiske nøglesektorer. Hvis den skal lykkes, er vi nødt til at tænke klimaet ind i alle relevante politikker - fra energi og industri over transport til landbrug og regional udvikling. Og dét er præcis, hvad Kommissionen gør i sit budgetforslag.

Kommissionens klimaforslag
I dag er kun omkring 5-7 % af det nuværende EU-budget klimarelateret. Kommissionen foreslår at tredoble andelen af klimarelaterede udgifter til mindst 20 procent i det kommende budget og samtidig tænke langt mere på tværs. I stedet for at parkere klimasagen i et fjernt hjørne med sin egen lille cigarkasse foreslår vi, at man flytter den ind i de store udgiftsområder.

På landbrugsområdet foreslår vi, at 30 procent af alle direkte betalinger skal være betinget af miljø- og klimavenlige tiltag, for eksempel reduktion af udledninger fra gylle og brug af kunstgødning. 

Regionalpolitikken får også et klart klimaaftryk. I rigere regioner skal mindst 20 % af den samlede bevillingsramme bruges på energieffektivitet og vedvarende energi.

Den nye infrastrukturfond på 40 mia. euro vil også have et stærkt fokus på klimavenlige IT-, transport- og energiprojekter, og sådan kan man blive ved - hvad enten det handler om forskning og innovation eller den internationale indsats. Alle steder har klima fået et meget markant løft.

For at være sikker på at der også bliver leveret, foreslår vi et tværgående krav om at identificere, hvor EU-programmer fremmer klimaet, og at der bliver sat konkrete mål for klimaeffekten, når vi evaluerer programmerne. Baseret på en robust OECD-metode vil vi være i stand til at opstille mål, spore de klimarelaterede udgifter og sikre, at vi holder det lovede niveau.

Danmarks rolle som mægler
Samlet set har Kommissionens budgetforslag en markant grøn profil. Men djævlen ligger som bekendt i detaljen, og der vil skulle kæmpes for at fastholde det ambitionsniveau, når de konkrete formuleringer skal forhandles på plads. Det gælder ikke mindst på landbrugsområdet, hvor det er vigtigt, at der kommer mere kød på, hvad der menes med klima- og miljøvenlige tiltag.

Ikke desto mindre er forslaget et godt og ambitiøst udgangspunkt for forhandlingerne, og modsat indtægtsdiskussionen, hvor Danmark med sit krav om en rabat vil blive set som partisk, vil der være gode muligheder for at drive diskussionen om et grønnere budget frem, som mægler mellem forskellige synspunkter. Og alt andet lige vil et grønnere EU-budget være en helt oplagt mærkesag for Danmark.

debat@altinget.dk