DTU: Kernekraft og vindenergi kan gå hånd i hånd
DEBAT: Lande som Frankrig, Storbritannien og Kina satser på både atomkraft og sol- og vindenergi, og det samme bør Danmark gøre, skriver Bent Lauritzen fra DTU Nutech. Det vil ligeledes bidrage positivt til klimakampen.
Af Bent Lauritzen
Afdelingschef, Center for Nukleare Teknologier, DTU Nutech
Budskabet fra FN’s Klimapanel og andre internationale organisationer er sådant set klart nok: Skal klimaændringerne begrænses og en dramatisk forringelse af store befolkningsgruppers levestandard forhindres, er der brug for alle teknologier, der kan nedsætte udslippet af CO2 og andre drivhusgasser.
Inden for energisektoren er det kernekraft, vedvarende energi samt energi-effektiviseringer, der har den største effekt. Glemmes eller gemmes kernekraft i dette mix, bliver det dyrere at begrænse klimaændringerne, og chancen for, at det vil lykkes, bliver mindre.
De andre gør det
Store lande har forstået budskabet. Kina, Indien, Frankrig og Storbritannien bygger såvel kernekraftværker som sol- og vindanlæg samtidigt med, at el-produktionen, transportsektoren og energiforbruget i industri og husholdninger effektiviseres. Sidegevinsten er mindre forurening, renere luft, og en mindre afhængighed af at skulle importere olie, kul og gas fra politisk ustabile regioner.
Dansk Energi ved adm. direktør Lars Aagaard har leveret klar tale i denne debat. Dansk Energi er imod kernekraft i Danmark, men vedkender sig behovet for kernekraft som en grøn teknologi i løsningen af den globale klimaudfordring. Mange andre lande har imidlertid kernekraft på dagsordenen. Cirka 40 lande bygger eller planlægger at bygge kernekraftværker, herunder lande, der er både mindre rige og mindre teknologisk udviklede end Danmark.
Forskning afgørende for fossilfrit samfund
Udviklingen henimod et samfund fri for fossile brændsler sker ikke af sig selv, men forudsætter forskning og innovation. Forskning i kernekraft sigter mod at øge sikkerheden ved eksisterende og nye værker, at gøre disse mere økonomiske, og at udvikle nye reaktorer og brændselskredsløb. Danmark bidrager formelt til dette via EU-samarbejdet, men reelt er det danske bidrag forsvindende lille, da det ikke understøttes af danske forskningsmidler.
Den danske forskning i vedvarende energi er derimod omfattende og sigter blandt andet imod at indpasse den stadigt voksende andel af vind- og solkraft i elsystemet. Disse energikilder er som bekendt yderst ustabile og derfor svære at håndtere i elsystemet. Et supplement med el fra kernekraft vil gøre det meget lettere at skabe robuste systemer.
Tænk globalt
Det danske bidrag til at løse klimaudfordringerne kan blive langt større, hvis vi tænker bredt og globalt frem for kun nationalt. Hvis vi dogmatisk afstår fra at forske i kernekraft, afstår vi også fra at kunne påvirke den teknologi, der måske kan levere det allerstørste bidrag i indsatsen mod klimaforandringerne.
Forskningen skal være langsigtet og bør være teknologineutral. Hvis vi begrænser os til kun at forske i nutidens – danske – teknologier, får vi heller ikke andre, og vi fortaber muligheden for at udnytte de nye teknologier.
Greenpeace: Atomkraft er en død sild
DF: Atomkraft, hvorfor egentlig?
