DF: Vores energi-smertegrænse er nået
ENERGI: Energiomkostningerne har nået et maksimum, som betyder, der skal skæres i energiaftalen, hvis der kommer nye stigninger, lød det fra Dansk Folkeparti under årets energipolitiske redegørelse. Martin Lidegaard (R) løftede lidt af sløret for klimaplanen.
Det betyder, at ekstraregninger og prisstigninger skal modregnes, så der ikke kommer yderligere udgifter til erhvervsliv og husholdninger.
"Skal der pilles ved økonomien, så skal udgifterne ned. Der er projekter, som enten må udsættes, bekæres eller droppes," sagde Mikkel Dencker og fortsatte:
"Dansk Folkepartis svar er entydigt: Kommer der til at mangle penge til realiseringen af aftalen, så må nogle af udgifterne skæres ned."
Forkerte selskabsskattelettelser
Han benyttede samtidig muligheden til at beklage sig over, at stort flertal på Christiansborg valgte at "skyde med spredehagl", da selskabsskatten blev sænket i forbindelse med vækstaftalen.
"I stedet mener vi, at pengene skulle bruges mere målrettet til at sænke energiafgifterne for erhvervslivet. Det havde gjort mere for fremstillingserhvervene og skabt flere arbejdspladser," sagde Mikkel Dencker.
Meldingerne fra Dansk Folkeparti fik Enhedslisten til at spørge om, hvorvidt de klima- og miljømæssige konsekvenser intet betyder, eller om kun økonomien er afgørende.
Global aftale nødvendig
Hertil var svaret fra Dansk Folkeparti, at hvis man vil gøre noget for klimaet, så skal det gøres gennem en international klimaaftale.
"Hvad vi gør herhjemme, vil ikke ændre noget på globalt plan, selv hvis vi gik i kloster," sagde Mikkel Dencker.
Det svar undrede Enhedslistens Per Clausen.
"Hvordan mener Dansk Folkeparti, mulighederne er for at komme igennem med globale aftaler, hvis et rigt land med stort CO2-udslip ikke går forrest," spurgte Per Clausen opfølgende uden et egentligt svar fra Mikkel Dencker.
Finansieringen af smart grid
Under drøftelserne i Folketingssalen ønskede Radikales Rasmus Helveg Petersen også svar fra Venstre omkring udfoldelsen af et intelligent elsystem. For Venstre mener ikke, selskaberne bare skal have lov at opkræve en ekstra sum penge fra forbrugerne.
Men hvordan skal det så udfoldes, spurgte Rasmus Helveg Petersen.
"Rigtig mange selskaber har gennemført en udrulning, og det er vores forventning, at det kan de øvrige selskaber også gøre, uden vi herindefra skal pålægge dem at gøre det," lød svaret fra Venstres Lars Chr. Lilleholt.
Klimaplan med 80 forslag
Da politikerne fik mulighed for at stille spørgsmål til klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) gik et spørgsmål igen: Hvornår kommer regeringens klimaplan?
"Jeg tør ikke lægge hovedet på blokken, om klimaplanen kommer lige før eller lige efter sommerferien. Der er mange ting på bedding. Men vi er ved at lægge allersidste hånd på," svarede ministeren.
Han fortalte, at klimaplanen bliver et katalog med forskellige virkemidler - op mod 80 forslag - der skal få Danmarks CO2-udslip til at falde yderligere.
"Jeg kan løfte sløret så meget til at sige, at det indgår ikke i regeringens overvejelser at hæve afgiftsniveauet som sådan," sagde Martin Lidegaard.
Ministeren oplyste i sin tale, at energiforligskredsen vil blive inviteret til et "midtvejsseminar" i juni, hvor der vil blive givet en foreløbig status på energiaftalen.
Hedegaard: EU kommer ikke med bindende mål
