Lidegaard: Klimamålsætning skal ikke koste job

INTERVIEW: Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) slår fast, at energiafgifterne har nået et niveau, hvor det går ud over dele af dansk industri. Han håber derfor, regeringens klimamål kan nås uden nye afgifter.

Men med regeringens nye vækstudspil "Vækstplan DK - stærke virksomheder, flere job," sender regeringen et lidt andet signal: At grønne afgifter går ud over konkurrenceevnen. Med udspillet ønsker regeringen at sænke energiafgifter med op mod 1,8 milliarder kroner hvert år frem mod 2020. Forslaget vil få CO2-udledningen til at stige lidt.

Hvordan hænger det sammen med regeringens grønne målsætninger?

"Den her regering har sat sig for at bevise, at man både kan have grøn vækst og skabe arbejdspladser. Og vi er i den situation i øjeblikket, at den meget lave pris på CO2-kvoter har gjort omstillingen dyrere, end vi havde regnet med. Det er grunden til, at vi har følt os nødsaget til at sænke nogle af energiafgifterne, sådan at dansk erhvervsliv kan konkurrere med udlandet. Ellers så kaster vi barnet ud med badevandet, og det er der ingen af os, som ønsker," siger klima- og energiminister Martin Lidegaard.

Login