IDA: Målene fra Paris-aftalen skal med i energiforliget

Af Thomas Damkjær Petersen
Formand for Ingeniørforeningen i Danmark (IDA)

Vi har ingen produktion, digitalisering eller kommunikation uden en stabil og sikker energiforsyning.

Men energi kommer ikke ud af ingenting – energi er noget, vi henter fra naturen. Det gælder, uanset om det er den fossile energi i undergrunden, eller om det er sol, vind eller biomasse. Derfor er energipolitik det sted, hvor vi diskuterer begrænsninger og muligheder for vores fysiske udveksling med kloden. Energipolitik kan derfor ikke kun gøres op i kroner og ører, men må nødvendigvis også gøres op i kWh produceret fordelt på døgnets timer – og CO2, og i m2 areal, vi anvender, og i forurening, som produktionen giver anledning til.

Det er derfor helt centralt, at en kommende energiaftale beregnes og diskuteres i relation til faktisk fysik og biologi.

Indarbejd klimaaftalen i energiforliget
For det første har vi klimaaftalen fra Paris, hvor vi har skrevet under på, at vi sammen med resten af Europa forpligter os til at reducere vores klimagasudledninger ret kraftigt.

Paris-aftalen betyder desuden, at vi skal lave femårsplaner og mål for reduktioner – og hvorfor ikke inkorporere de mål i et kommende energiforlig allerede nu? Aftalens afsnit om ”no sliding back” betyder, at det ikke er i orden at slække på målene, og det punkt bør desuden indskrives i en dansk aftale.

Hvis Parisaftalen fra 2015 skal tages bogstaveligt, så ser vi ind i et nul-emissionssamfund, og her spiller energipolitikken selvsagt en seriøs rolle.

Forsyningen skal sikres
Sikker forsyning er det andet kodeord. Det er afsindigt vigtigt for danske virksomheder, at de altid kan regne med el i stikkontakterne. For nye energitunge virksomheder som de kommende datacentre kommer her ikke kun for vores grønne øjnes skyld – de har valgt Danmark for vores stabile forsyning.

I Danmark er vi en del af en international energiudveksling, og sådan skal det blive ved med at være. Men energiudvekslingen skal ikke gøres hovedløst. Vi skal analysere eventuelle begrænsninger i forsyningssikkerheden, når vores kraftværker lukker ned, og ’peaks’ skal klares af naboer, der ligesom os udbygger med sol og vind. Derfor skal parterne i et kommende energiforlig løbende holde øje med, at aftalen underbygger og sikrer stabil og sikker forsyning.

En samlet forsyning
Et energiforlig skal selvfølgelig også sørge for, at vi får en energiforsyning, der baserer sig på vedvarende energi. Men det kan ikke kun måles i kroner per produceret MW – nej, vi skal se på en samlet forsyning, så det bliver ikke vind, der skal konkurrere med sol – men forskellige mix af energi, der konkurrerer med hinanden.

Her kan energilagring sagtens være en del af den levering, som producenter udbyder. Konsekvensen er selvfølgelig meget anderledes udbud og leverandører, men det giver også et meget andet bud på teknologineutralitet.

Energien kommer ikke kun fra stikkontakter
Min tredje bekymring omkring et kommende energiforlig handler om det store fokus på elforsyning. Vi falder i Danmark ofte i den grøft, der sidestiller energiproduktion med el-produktion.

Det er et helt skævt billede af energiforsyningen, selvom elektrificering er vigtigt. Men det er ikke al energi, der skal leveres til forbrugerne via stikkontakter. Sådan er det ikke nu, for de fleste af os får varme fra gas, fjernvarme og olie, og sådan vil det heller ikke være i fremtiden. For elnettet kan slet ikke distribuere energi nok til opvarmning, medmindre vi vil bruge flere 100 milliarder kroner på udvidelser af nettet.

Derfor skal et kommende energiforlig også se på fremtidens varmeforsyning og på, hvordan den gøres mest kosteffektiv.

Behov for konkrete tiltag
Det kommende energiforlig må ikke bare gå op i vidtløftige vendinger og fine floskler, hvor vi ikke lover handling. Det kommende energiforlig skal sikre, at vi tager klimaet ganske seriøst med konkrete tiltag, for ellers bliver det bare endnu et stykke dyrt papir til skrivebordsskuffen.

debat@altinget.dk