De grønne besparelsers sorte får
DEBAT: Willy Goldby, direktør i VELTEK, peger i sit debatindlæg til Altinget | Energi og Klima på den store gevinst og grønne vækst, der ligger i at energieffektivisere tekniske installationer.
Af Willy Goldby
Direktør, VELTEK
Energiforliget understreger det, vi godt vidste: Vi skal spare endnu mere på energien. På CO2'en. Og helst også på pengene. Mest muligt. Hurtigst muligt. I 2020, 2035 og 2050 skal Danmark have nået nogle klima- og energipolitiske milepæle, og 'Vindmøller', 'Bioenergi' og 'Smart Grid' er for længst blevet modeord og del af et mantra, der gentages igen og igen. Der er heller ingen tvivl om, at de tre ovenstående områder er dele af løsningen på klima- og energiudfordringen. Fremover. Men vi befinder os lige her, lige nu.
Der går årevis, før vi når det ønskede niveau for produktion af vindenergi, ingen kan give en helt præcis karakteristik af de kommende bioenergiformer (men alle siger, at det bliver dyrt), og Smart Grid, fremtidens intelligente elsystem, er bare ikke helt smart nok endnu. Så mens vi går og venter på 2020, kan vi ligeså godt udnytte tiden og det enorme besparelsespotentiale, der ligger i at energieffektivisere tekniske installationer. Alt andet er uansvarligt.
Fire trin til stor besparelse
Om 20 år vil 80 procent af den nuværende bygningsmasse bestå, og der vil stadig være langt imellem de CO2-neutrale, miljøvenlige og grønne huse. Vi ved fra Det Internationale Energiagentur, at cirka 40 procent af verdens samlede energiforbrug foregår i privatboliger og erhvervsbyggeri. Vi ved også, at det blot kræver fire energieffektiviserende trin (måle, effektivisere udstyr, automatisere og overvåge) at opnå besparelser på 30 procent eller mere. Klimakommissionen peger på optimering af tekniske installationer som det største potentielle besparelsesområde, så hvad venter vi på?
Der tales og tales, alt i mens der hver time, hver dag spildes store mængder energi i danske bygninger. Varme- og ventilationsanlæg kører mange steder med en virkningsgrad på max 60 procent, et utal af projekter peger på, at man nemt kan spare halvdelen af det el, der går til belysning, og mængden af drikkevand, der spildes på grund af usmarte løsninger, er så enorm, at vi faktisk burde skamme os.
Uvilje eller uviden
Branchen af tekniske leverandører prøver at skubbe på og for alvor få sat energieffektivisering på den politiske dagsorden, men vi støder igen og igen på en usynlig stopklods, en form for berøringsangst over for de håndgribelige og konkrete løsninger, der kan tages i brug i dag, og som groft sagt virker i morgen. Tilsyneladende er de nemme løsninger et sort får blandt grønne besparelser. Jeg forstår ikke uviljen. Eller måske er det uviden.
Vi skal ikke læne os tilbage og vente på, at sol og vind frelser os, men i stedet se at få iværksat de mange energieffektiviserende projekter, som har korte tilbagebetalingstider.
Dokumentationen for de potentielle besparelser er tungtvejende, og det kan ikke anfægtes, at energieffektivisering af de tekniske installationer giver rigtig god mening for miljøet og for pengepungen, samtidig med at der er langtidsholdbare job og masser af vækst i området. Lige nu, lige her.
Den grønneste, billigste og bedste energi er trods alt den, vi ikke bruger.
Energiaftalen skal gennemføres med omhu
Fossilfri el og opvarmning i 2035 kræver prioriteringer
