Ny europæisk kriselov lægger en bombe under det grønne elmarked

BRUXELLES: Det kan blive dyrt for danske producenter af vindenergi og et slag mod vigtige investeringer i Europas grønne omstilling, hvis EU gør alvor af drastiske nødindgreb på det europæiske energimarked.

Sådan lyder advarslen fra Dansk Industri (DI) kort før, at EU-Kommissionens formand onsdag fremlægger en ambitiøs pakke med bindende lovforslag, der skal tvinge priserne på gas og elektricitet ned.

”Vi er helt enige i, at der skal gøres noget for at få priserne ned. Men det her er helt vildt ved siden af. Det er en bombe under markedet, hvis dette forslag bliver til virkelighed,” siger Troels Ranis, branchedirektør for DI Energi.

Det, der ryster de danske energiproducenter, er at Kommissionen ventes at foreslå regler, der ikke blot pålægger EU-landene at opkræve ekstra ”solidaritets-bidrag” fra producenter af olie, kul og gas – men som også gennemtvinger opkrævning af en form for midlertidig kriseafgift på andre energiformer.

Planen er at regulere, hvor meget for eksempel producenterne af vindkraft må tjene på at sælge elektricitet. Det fremgår af et udkast til en ny EU-forordning, som Altinget er bekendt med indholdet af. 

Holdningen i Kommissionen er nemlig, at også de grønne energivirksomheder for tiden ”tjener alt for meget” på en energikrise, der er begyndt at ramme borgerne hårdt.

EU vil lægge loft over prisen på elektricitet

I praksis vil kommissærerne i en periode have lagt loft over, hvor meget producenter af elektricitet må tjene på at sælge deres strøm, selv hvis den er produceret med for eksempel vindkraft eller solceller.

Formålet er at skabe en fælles indsats på tværs af Europa for at skære ned i de energipriser, som er blevet mangedoblet i de seneste måneder, primært på grund af krigen i Ukraine og krisen i den vestlige verdens forhold til Rusland.

”Man er nødt til at foreslå et fælles indgreb her. Det kan være kontroversielt set med nogles øjne, men vi kan ikke bare lade priserne fortsætte med at stige,” siger en EU-kilde.

Forslaget bliver en af de vigtigste overskrifter, når EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, onsdag morgen holder sin årlige State of the European Union tale i Europa-Parlamentet i Strasbourg.

Tirsdag eftermiddag bliver de nye lovforslag drøftet af det samlede kommissærhold en sidste gang, hvilket stadig kan føre til justeringer.

Sparekrav til landene og afgifter til producenter

Von der Leyen nævnte så sent som i sidste uge muligheden af at lægge loft over prisen på gas fra Rusland, men den idé er tilsyneladende blevet droppet efter modstand fra flere medlemslande.

I stedet vil Kommissionen ifølge Altingets oplysninger fremlægge forslag om en ”EU-forordning om nødindgreb for at håndtere de høje energipriser”, som inden kommissærernes møde tirsdag indeholdt tre primære elementer:

For det første en bindende målsætning om, at medlemslandene skal sørge for yderligere mindst fem procents nedskæring af energiforbruget i de af døgnets timer, hvor der er spidsbelastning (typisk når folk kommer hjem fra arbejde sidst på eftermiddagen).

For det andet skal medlemslandene pålægge alle de største producenter af olie, kul og gas at indbetale et ”solidaritets-bidrag” til staten. Det skal ske i form af en éngangsbetaling baseret på beregning af, hvor meget producenterne har tjent ekstra på grund af krisen i 2022.

For det tredje skal medlemslandene indføre et system, der midlertidigt og hen over en nærmere defineret periode lægger loft over prisen på elektricitet produceret med andre energikilder. I praksis primært atomkraft og vedvarende energi fra vind-, sol- og vandkraft.

Ekspert: I realiteten er det jo en skat

Det udkast, der tirsdag kom på bordet for den samlede EU-Kommission, indeholdt ikke tal på de præcise prislofter og beregningsgrundlag for, hvornår der er tale om ”overdreven profit”.

De penge, som et medlemslands myndigheder inddriver på grund af nødforordningen fra EU, skal sendes videre til de hårdest ramte energiforbrugere i det pågældende land (for eksempel i form af en energicheck eller andre tiltag).

Der skal tages højde for de forskellige nationale tiltag for at afbøde energikrisen, som allerede er indført i en række medlemslande.

Hvis forslaget kommer til at se ud som ventet, bliver der tale om uhørt drastiske indgreb i det europæiske energimarked.

”Selv om Kommissionen ikke vil kalde det her for beskatning, så er det jo i realiteten, hvad det er: En EU-kriselov om skat på energiprofit. Det er ret drastisk,” siger Ben McWilliams, energi-rådgiver hos den økonomiske tænketank Bruegel i Bruxelles.

Særlig gummiparagraf undgår enstemmighed

Netop af den grund vil nogle også betragte det som kontroversielt, at Kommissionen foreslår at vedtage forordningen med hjemmel i en særlig kriseparagraf i EU-traktaterne, Artikel 122.

Det er en gummiparagraf, som kan tages i brug i krisesituationer, ”navnlig hvis der opstår alvorlige forsyningsvanskeligheder med hensyn til visse produkter, især på energiområdet,” som der står. Artikel 122 udmærker sig for eksempel ved, at den ikke kræver enstemmighed blandt medlemslandene for at vedtage lovgivning, hvilket ellers er tilfældet i skattespørgsmål.

Det er også en hjemmel, der tillader Kommissionen og medlemslandenes regeringer at vedtage regler uden om Europa-Parlamentet via en meget hurtigere procedure. Formålet er tilsyneladende, at forordningen skal kunne vedtages og træde i kraft i løbet af få måneder.

”Kommissærerne føler, at de bliver nødt til at handle hurtigt og markant nu. Priserne er så høje, at de frygter social uro og opstande i befolkningerne. Så nu prøver EU at foreslå de mindst dårlige indgreb, der kan tvinge priserne ned,” siger Ben McWilliams.

Dansk Industri advarer mod misforstået afgift

Hos Dansk Industri er man bare slet ikke enig i, at forslaget om i realiteten at lægge en afgift på også grøn elektricitet hører til de mindst dårlige, hvis man er nødt til at regulere markedet midlertidigt.

”Man må løse problemet, hvor det er: På gasmarkedet. I stedet risikerer man at ødelægge incitamentet til at investere i vedvarende energi ved pludselig at gøre det mindre rentabelt. Det er jo det stik modsatte af, hvad den grønne omstilling har brug for, så det er helt tosset,” siger direktør Troels Ranis fra DI Energi.

Han afviser EU-Kommissionens argument om, at for eksempel danske producenter af vindkraft skulle være i færd med at skovle uforholdsmæssigt store profitter ind på grund af krisen.

”Det er et helt unuanceret billede, for i realiteten er det meste af deres salg bundet op på meget langsigtede kontrakter til langt lavere priser. Vindkraftproducenterne risikerer derfor at skulle betale afgift af en fortjeneste, de aldrig har haft,” siger Ranis.

Problemet med at afkoble elprisen fra gas

Det europæiske elektricitetsmarked fungerer sådan, at den dyreste energikilde løbende definerer prisniveauet automatisk. Derfor driver de meget høje gaspriser i øjeblikket hele elmarkedet op.

Dansk Industri mener, at EU i stedet burde foreslå, at man midlertidigt afkobler elprisen fra gasprisen for at dæmpe krisen.

Men den mulighed kan også få store negative konsekvenser, advarer energieksperten Ben McWilliams fra Bruegel.

”Problemet er, at en stor del af elektriciteten stadig bliver produceret med gas. Og gassen vil jo stadig være lige så dyr, selv om man sætter elprisen ned. Derfor vil staten skulle betale forskellen,” siger han:

”Samtidig vil folk igen begynde at bruge mere elektricitet, fordi den er billigere for dem. Det betyder, at staterne i realiteten risikerer at give indirekte støtte til voksende, gasfyret elforbrug i Europa.”

Altinget har bedt klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) om en kommentar til den kommende EU-forordning om indgreb på energimarkedet. Regeringen ønsker ikke at udtale sig, før Kommissionen formelt har præsenteret forslaget onsdag.

thomas.lauritzen@altinget.dk