Dansk Fjernvarme til DI: Vi er helt enige om målet

Af Kim Mortensen 
Direktør i Dansk Fjernvarme

Der findes ikke nogen, der er mere optagede af at holde omkostningerne ved energibesparelser på et så lavt niveau som muligt, som Dansk Fjernvarme. Hver en krone sparet bliver i fjernvarmesektoren sendt retur til varmekunderne. Det overordnede mål for, hvor meget der skal spares, fastsættes politisk, så det er altså ikke effekten, de seneste dages debat har handlet om.

Nej, debatten har handlet om, hvem der skal betale for energibesparelserne, og hvor billigt energibesparelserne kan indfries. Lad os træde et skridt tilbage:

Energispareordningen blev først og fremmest sat i verden, fordi omkostningerne ved at fjerne et energiforbrug på 1 kWh i det lange løb var mindre, end omkostningen er ved at bruge 1 kWh år efter år. Herved skulle ordningen bidrage til dels at skabe bedre konkurrenceevne for virksomhederne, dels give et billigere energiforbrug for husholdningerne.

Omkostningerne er steget
Dernæst var og er energispareordningen et middel til at fremme den grønne omstilling. Vi er alle enige om, at energibesparelser og den grønne omstilling skal ske så omkostningseffektivt som muligt.

I takt med at årene er gået, at ordningen blevet mere ambitiøs, og de lavthængende frugter er blevet plukket, er omkostningerne ved energibesparelserne steget. Det oplever vi også ved, at appetitten på at påtage sig besparelsesforpligtigelser er blevet mindre.

Skal pengene sendes fra Holte til Mors?
Det er derfor nærliggende at overveje, om ikke energibesparelsesordningen, som tiden er gået, isoleret set – og helt utilsigtet fra alle parters side – er blevet en uheldig kassetænkning.

Når fjernvarmen har det svært med energispareordningen, som den ser ud i dag, så er det netop, fordi der ikke er overensstemmelse mellem dem, der betaler, og dem, der nyder godt af ordningen.

Er det eksempelvis rimeligt, at fjernvarmeforbrugerne i Holte betaler for, at en landmand på Mors køber en ny traktor? Eller at Fredericia Fjernvarme bekoster, at et fynsk gartneri etablerer energigardiner, og Lemvig lægger to millioner, så tilbagebetalingstiden for et ventilationsanlæg i Kolding reduceres fra 27 til 26 år?

Besparelser kan indfries billigere
Vi har argumenteret for, at store varmepumper, ledningsoptimering og solfangere skal indgå i ordningen for netop at holde omkostningerne for forbrugerne nede. Det bidrager til den mest omkostningseffektive grønne omstilling og de omkostninger, der opkræves hos forbrugerne, føres tilbage til samme forbrugere i form af en mere effektiv varmeforsyning med reduceret brændselsforbrug.

På samme måde hilser vi det velkomment, at f.eks. individuelle varmepumper er en del af ordningen, selv om det ikke i sig selv bidrager til at spare på energien, men er en omkostningseffektiv måde at omstille energisystemet.

Her er jeg helt enig med Dansk Industri, der netop er optaget af at holde omkostningerne så lave som muligt, da det i høj grad også mærkes på industriens konkurrenceevne.

Det er her værd at bemærke, at Klimaråddet i sin rapport fra november 2015 netop pegede på, at to massive bidrag til omstillingen mest effektivt skal komme fra kollektive og individuelle varmepumper.

Ordning på finansloven
Når Troels Ranis fra Dansk Industri skriver, at energispareindsatsen skal være omkostningseffektiv og have fokus på besparelser i slutforbruget, så er vi helt enige. Vi har endda værktøjerne til at gøre det.

Derfor kunne det være relevant at overveje, om energispareordningen har overlevet sig selv, eller om fokus i højere grad skulle ligge på, hvordan vi omstiller vores energisystem i en grønnere retning.

Hvis en del af målet med ordningen er at give tilskud til bestemte erhverv, vil vi anbefale, at den flyttes over på finansloven, så den ikke bidrager til en skævvridning i energisektoren, og den samtidig undergår en stærkere parlamentarisk kontrol.

debat@altinget.dk