Dansk Erhverv: Skab grøn efterspørgsel gennem den offentlige økonomi
DEBAT: Den største hammer i klimaværktøjskassen er den offentlige økonomi, der kan accelerere udviklingen og skaleringen af klimaløsninger, skriver Ulrich Bang.
Af Ulrich Bang
Klima- og energichef, Dansk Erhverv
Regeringen sidder i disse dage med hånden på det helt store klimahåndtag, når økonomiaftalen mellem finansministeriet, KL og Danske Regioner skal forhandles på plads.
Her kan klimakrav være med til at accelerere udvikling og skalering af grønne løsninger i Danmark.
Finansministeriets økonomiaftale med kommunerne indeholder blandt andet rammer for service- og anlægsudgifter samt målsætninger for kommunernes skatteudskrivning.
Det er altså her, der kan stilles klimakrav til, hvordan kommunerne og regionerne skal bidrage til løsningen af vor tids største samfundsudfordring.
Motor for nye, grønne løsninger
Konkurrence- og forbrugerstyrelsen opgjorde sidste år værdien af de opgaver, det var muligt for det offentlige at konkurrenceudsætte, til knap 410 milliarder kroner i 2017 eller cirka 20 procent af BNP.
Det er ikke alle opgaver, der er relateret til klimaområdet, men den offentlige efterspørgsel kan være motoren i udvikling, kommercialisering og skalering af nye, grønne løsninger.
Løsninger som på sigt kan gavne både klimaet ved CO2-reduktioner i Danmark, men også gavner Danmark og danske lønmodtagere ved grønne virksomheder der vokser sig store og eksporterer til andre lande.
Men hvor skal der tages fat i økonomiaftalen og stilles klimakrav til regioner og kommuner?
Efterspørg bæredygtigt byggeri
Man kan starte med de store klimaklumper som:
- Bygge- og anlæg, hvor der dels kan efterspørges bæredygtigt byggeri, som har en lavere klimabelastning set over levetiden, og krav om energirenovering og vedligeholdelse af eksisterende bygninger, hvor for eksempel anvendelse af ESCO-koncepter, hvor energibesparelserne betaler for selve renoveringen, og dermed ikke belaster anlægsloftet, er oplagte tiltag.
- Fødevarer, hvor offentlige myndigheder via udbudsloven kan stille krav i sine udbud af køkken- og kantineordninger. Det kunne for eksempel være ved at sætte mål for økologi eller miljømærker.
- Transport, hvor indkøb af transportydelser bør være omfattet af klare, forudsigelige og langsigtede klimamål – både hvad angår persontransport og varetransport, så markedet for grønne transportløsninger kan udvikles og skaleres.
- Kommunerne skal ved indkøb af varer invitere deres grønne indkøbspolitik og understøtte omstillingen til den cirkulære økonomi, der bidrager til et reduceret træk på jordens ressourcer og CO2-udslippet.
Kommunerne skal anvende totalomkostningsprincipper og udbyde med funktionskrav, således at innovative udbud og grønne løsninger fremmes.
Vi er klar til partnerskaber
Regeringen angiver i forståelsesaftalen med Radikale Venstre, Enhedslisten og SF, at man ikke har alle virkemidler i værktøjskassen til at nå klimamålet på en CO2-reduktion på 70 procent.
Det er rigtigt. Men et stærkt virkemiddel - om ikke den største hammer i klimaværktøjskassen - er anvendelse af den offentlige økonomi til grøn efterspørgsel. Det kan accelerere udviklingen og skaleringen af klimaløsninger, og økonomiaftalen er en kærkommen lejlighed til at sætte alle skibe i søen.
Der skal både stilles konkrete klimakrav, og kommunerne skal markedsprøve flere opgaver, så vi får de bedste og billigste klimaløsninger.
Erhvervslivet er klar til partnerskaber om at udvikle og levere løsningerne.
Connie Hedegaard: Sådan skal klimaloven skrues sammen
Vismand: Danmark skal passe på med at flytte klimaudledning til andre lande
