Bruxelles under belejring

Af Jørgen Skovmose Madsen,
Leder af Dansk Energis kontor i Bruxelles.

Efter terrorangrebet i Paris og afsløringen af fremskredne terrorplaner i Belgien står der nu bevæbnede soldater foran alle ambassader og mange offentlige institutioner, herunder EU-kommissionen og EU-parlamentet. Også inde i EU’s bygninger er der p.t. en tendens til at barrikadere sig på kontorene, men heldigvis af mere fredelige årsager.

I EU-kommissionen forbereder man diskret de sidste detaljer i et forslag til en Energiunion, og i Parlamentet har kvotehandelssystemet skabt så meget splid, at en ordfører ligefrem har blokeret adgangen til sit kontor op mod en vigtig afstemning i Miljøudvalget.

Kommissionen præsenterer normalt sit arbejdsprogram for det følgende år i oktober, men fordi den nye Kommission først tiltrådte 1. november, blev arbejdsprogrammet for 2015 først fremlagt kort før jul. Derfor har der den seneste måned været spekuleret intenst i, hvordan Kommissionen vil fylde kød på sine prioriteter - for energiområdet først og fremmest Energiunionen.

Afpillede ben
Men det var nogle ret afpillede ben, som kommissæren for Energiunionen, slovakiske Maroš Šefčovič, serverede for Parlamentets Industriudvalg og Miljøudvalg, da han i slutningen af januar præsenterede de foreløbige tanker. Šefčovič gentog et budskab om Energiunionens fem dimensioner: Solidaritet, indre marked, energieffektivitet, dekarbonisering samt forskning og udvikling, men bragte ikke meget nyt til bordet.

Manglen på substans skyldes formodentligt, at der foregår en intens koordinering mellem de 28 kommissærer om indholdet af Energiunionen. Bl.a. splitter et forslag om fælles indkøb af naturgas kommissærerne.

Flere parlamentarikere udtrykker bekymring for deres rolle i forhold til Energiunionen. Da der ikke er tale om decideret lovgivning, men snarere et paraplybegreb for en samlet pakke af initiativer, og her har Parlamentet nemlig ikke formel medbestemmelse. Parlamentarikerne forventes derimod at udarbejde en eller flere initiativrapporter, ligesom flere af de politiske grupper arbejder på såkaldte positionspapirer. Maroš Šefčovič har dog forsikret, at han vil tage alle kommentarer i betragtning og har understreget, at Energiunionen ikke kan blive til noget uden samarbejde med Parlamentet. Under et besøg her benyttede Šefčovič også lejligheden til at appellere til en hurtig behandling af forslaget om en markedsreserve i EU’s kvotehandelssystem. Her er Parlamentet især splittet om to forhold: Skal markedsreserven indføres i 2017 eller 2021, og skal der fjernes 900 millioner kvoter for at stabilisere systemet på kort sigt?

Politisk hovedpine
EU’s kvotehandelssystem har udviklet sig til noget af en hovedpine i Parlamentet. Mens de fleste forhandlinger foregår efter en klassisk venstre/højre-skala, foregår de fleste kampe om kvotesystemet internt i de politiske grupper. I den store kristendemokratiske gruppe foretrækker flertallet en indfasning i 2021. Det gælder også de tyske kristendemokrater, til trods for at Merkel-regeringen ønsker indfasning i 2017.

Det kom så vidt, at den tyske regering sendte et officielt brev, hvor man mindede de tyske medlemmer af den konservative gruppe om Tysklands officielle holdning. Brevet blev dog sendt så sent, at der allerede var lagt en fælles linje for gruppen.

Den konservative gruppe er også splittet i en britisk og en polsk fløj, hvor førstnævnte ønsker en hurtig indfasning og generelt ser kvotehandelssystemet (ETS) som vejen til en omkostningseffektiv opnåelse af EU’s klimamål, mens den polske fløj modarbejder det generelt.

I den socialistiske gruppe er flertallet for indfasning i 2017, men her har de italienske medlemmer svært ved at holde den fælles linje. Den socialistiske regering i Rom har lagt sig fast på at støtte indfasning i 2021.

På grund af den store interne splittelse var der inden afstemningen i industriudvalget stor usikkerhed om resultatet. Indtil allersidst så det ud til, at sejren ville falde ud til fodslæberfløjens fordel: Indførsel i 2021 og ingen fjernelse af kvoter.

I den afsluttende afstemning om den samlede rapport lykkedes det imidlertid ikke ordføreren at sikre sig et flertal, hvilket resulterede i, at udvalgets holdning slet ikke blev vedtaget. Det betyder, at Miljøudvalget nu er alene i førersædet i forhandlingerne med Rådet og Kommissionen. Ordføreren i Miljøudvalget er den kristendemokratiske belgier Ivo Belet – og han har lukket sig inde.

Mens Šefčovič ikke havde meget nyt at sige om Energiunionen, var han klar i mælet, da det kom til overførsel af de ’backloadede’ kvoter: ’De 900 millioner kvoter skal lægges i køleskabet. Læg dem i fryseren om nødvendigt. Så må vi se, om vi skal bruge dem på et senere tidspunkt’, lød det. 

Afstemningen om kvotesystemet i Miljøudvalget finder sted tirsdag. Onsdag præsenterer EU-Kommissionen sit udspil til en energiunion.

debat@altinget.dk