Aftale på plads: Regeringen og Folketinget giver 2,4 milliarder kroner til grøn forskning

Det var en tydeligt tilfreds og glad Jesper Petersen, der torsdag aften kunne præsentere sin første aftale som uddannelses- og forskningsminister.

Sammen med alle partier i Folketinget uddeler han næste tre milliarder i forskningsmidler i årets aftale om den såkaldte forskningsreserve - en smule mindre end sidste år, hvor aftalen blev polstret af ekstra midler fra Nicolai Wammens corona-krigskasse.

Pengene uddeles efter fire temaer - 1,5 milliarder kroner til "varige grønne forskningsinitiativer", 589 millioner kroner til digitalisering, teknologi og innovation, der skal styrke produktion og arbejdspladser i Danmark, 430 millioner kroner til klinisk forskning og sundhedsforskning, og 314,5 millioner kroner til at styrke fri forskning.

I de seneste års aftaler har den grønne forskning været prioriteret højt, mens digitalisering teknologi og innovation har været prioriteret lavere. Uddannelses og forskningsminister Jesper Petersen siger, at han håber, dette års prioritering af digitalisering vil kunne mærkes af borgere og erhvervsliv på sigt:

"Digitalisering og teknologisk udvikling er også vigtigt for det grønne område. Det er vigtigt, vi sætter et stort tryk under forskningen på de felter for hele vores erhvervsliv og udviklingen i samfundet. Med en meget klar prioritering i denne aftale, vil man forhåbentlig kunne se, at forskningens resultater kan gavne os i vores liv, men også styrke danske virksomheder," siger han.

Slagsmål om fri forskning

Undervejs i forhandlingerne har det største politiske slagsmål drejet sig om, hvordan midlerne skal fordeles mellem strategisk forskning og rene frie midler til eksempelvis grundforskning.

I et bilag til regeringens udspil til forhandlingerne kunne man se, at regeringen ville øge forskellen mellem strategisk forskning i Innovationsfonden og Danmarks Frie Forskningsfond til den strategiske forsknings fordel - og tallene viste også, at der var en tendens til et større gab over tid.

Den tendens er vendt i den endelige aftale, og selvom det er landet et andet sted, end hvor regeringen spillede ud, er minister Jesper Petersen tilfreds:

"Det er vigtigt at slå fast, at regeringen mener, der skal være en balance mellem fri og strategisk forskning. Men vi synes ikke, der er noget odiøst i at sætte en politisk retning på, hvad det er for nogle områder, vi synes, der skal prioriteres," siger han.

Men hvad synes du - ville du hellere tættere på jeres udspil, hvor der var forholdsvis flere midler til strategisk forskning?

"Regeringen synes, det er vigtigt, at vi sætter en retning for mange af forskningsmidlerne. Det gør vi, når vi sætter så stort et fokus på grøn forskning. Så sætter vi adresse på midlerne - ikke specifikt, hvad de skal gå til, men inden for nogle tematikker. Der har partierne forskellige holdninger til, hvordan balancen skal være, men jeg er ikke spor ked af, hvordan det er landet," siger Jesper Petersen.

Venstre glade for grønne midler til landbrugsforskning

Fra Venstre er uddannelses- og forskingsordfører Ulla Tørnæs meget tilfreds med at have kæmpet flere midler hjem til grøn omstilling i landbruget. Der var i forbindelse med den nylige landbrugsaftale allerede aftalt at bruge 125 millioner kroner fra forskningsreserven. Dertil kommer der med denne aftale en ny bevilling på 55 millioner kroner, så det samlede beløb ender på 180 millioner kroner.

"Det er jeg helt utrolig tilfreds med, fordi det er en naturlig opfølgning på den landbrugsaftale, der blev lavet, hvor landbruget blev pålagt nogle meget markante reduktionsmål. For at nå de mål, skal der nye løsninger til, og vi ved alle, at forskningen skal bidrage til at vi når de mål. Det har været rigtig vigtig for os, at komme i mål med denne historiske satsning på grøn fødevareforskning," siger Ulla Tørnæs (V).

Holder niveau for grøn forskning

I forskningsreserveaftalen fra 2020 forpligtede partierne sig til, at man ville holde bevillingsniveauet til forskning i grøn omstilling over 2,3 milliarder om året. Det niveau matcher dette års aftale, men flere af partierne bag aftalen slår fast, at det er vigtigt for dem, at andre områder også prioriteres. Det mener blandt andet SF:

"Grøn forskning er helt vildt vigtigt, og det er vigtigt, at vi opbygger nogle fyrtårne, for eksempel gennem de her missioner. Men vi kan ikke vide, hvad der er vigtigt om tredive år, så derfor er det vigtigt, vi har en masse fri forskning, og det er afgørende at vi får forskning i eksempelvis teknologi og klinisk forskning. Derfor synes jeg også det er vigtigt, at vi i år sætter penge af til nogle andre områder end det grønne. Det er fint med mig at dele over halvdelen af forskningsreserven ud på det grønne," siger Astrid Carøe (SF).

Radikales holdning er, at man hellere ville give flere frie midler, som ikke er øremærket til grøn forskning:

"Det står i aftalen, at man skal matche niveauet af grønne midler fra 2020, så det er det, vi gør. Det er målet. Hvis man skal skrue på for ambitionerne, kræver det, der er afløb for det, og at det gør en forskel. Man skal ikke bare skrue op for de grønne midler for at skrue op. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg hellere vil have flere frie midler end flere øremærkede midler," siger Stinus Lindgreen (RV)

Julemænd og ritualer

Før partierne bag aftalen havde fejret den med en fyraftensskål begyndte partierne at dele deres ønsker ind til, hvordan næste års forhandlinger skal forløbe. Flere af partierne er nemlig trætte af diskussioner, som går igen år efter år i forhandlingerne om forskningsreserven. Det gælder blandt andet slagsmålet om balancen mellem fri forskning og strategisk forskning.

Derfor vil Enhedslistens Victoria Velasquez foreslå, at aftalen de kommende år kommer til at have et længere perspektiv:

"Jeg kunne godt tænke mig, at udgangspunktet for forhandlingerne var, at der fra starten var flere midler til den frie forskning, så det ikke skulle være en kæmpe slåskamp at få afsat de midler. Men det jeg allerede er i gang med at arbejde for nu, er, at vi begynder at lave aftaler, der ser fire år frem, ligesom i Finansloven, så vi kan have en kontinuitet, og så dem uden for Christiansborgs mure bedre kan regne med, hvad der kommer til at ske - i stedet for at man leger julemand en gang om året," siger Victoria Velasquez

En anden årlig tilbagevendende diskussion er gælder også Grundtvig Centeret, der er i gang med et ti-årigt forskningsprojekt. Her har centeret de seneste år har set sin bevilling forsvinde på regerings oplæg til finanslov og forskningsreserve, hvorefter den er dukket op igen i løbet af forhandlingerne.

I år var det dog kun halvdelen af bevillingen, der var væk i udspillet, men tendensen skal stoppe, mener Dansk Folkeparti:

"Jeg synes, vi skal begynde at diskutere, hvordan vi får lavet noget flerårigt. Forligskredsen er rigtig gode til at sørge for at vi har en kontinuitet, men stadigvæk er det tåbeligt, at vi skal diskutere trivielle ting som Grundtvig-centeret. Nu har vi skrevet ind, at vi opfordrer ministeren til at lave en flerårig bevilling, og det ser jeg frem til at opleve på finansloven næste år," siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

chris@altinget.dk