Statsministeren vil kickstarte nyt vindeventyr i Østersøen ved europæisk topmøde på Bornholm
Mette Frederiksen inviterer syv af sine EU-kolleger plus EU-Kommissionens formand til klippeøen for at diskutere den eskalerende energiforsyningskrise i regionen i kølvandet på den russiske invasion af Ukraine. På programmet er blandt andet vindpotentialet i Østersøen.
Først var det Esbjerg, der i foråret blev rammen om den største europæiske vindsatsning nogensinde.
Nu er det Bornholm, som statsminister Mette Frederiksen (S) sætter på det EU-politiske landkort, når hun inviterer sine kolleger fra Østersø-området til det såkaldte Baltic Energy Security Summit 30. august. Det erfarer Altinget fra flere kilder.
Den endelige deltagerkreds er endnu ikke endeligt bekræftet. Men på gæstelisten er politiske spidser, ansvarlige ministre og højtstående embedsmænd fra Finland, Sverige, Tyskland, Polen og Baltikum. Desuden stiller EU-Kommissionen med både sin formand, Ursula von der Leyen, og energikommissær Kadri Simson.
Den tyske kansler, Olaf Scholz, har dog måttet melde afbud på grund af regeringsseminar, mens den svenske statsminister, Magdalena Andersson, bliver hjemme for at føre valgkamp.
Til forskel fra Nordsø-mødet i Esbjerg i maj, som samlede spillere i en region, der allerede nu satser stort på havvind, er Østersøen en forholdsvis uopdyrket vindregion.
EU-Kommissionen har vurderet, at der også i Østersøen er et stort potentiale, som kunne forsyne over 100 millioner husstande med grøn strøm, hvis landene vil bide til bolle.
Krigen må ikke overskygge grønne hensyn
Ifølge Green Power Denmark er det dog indtil videre kun Danmark og Tyskland, som er begyndt at opstille møller i Østersøen, men også Sverige og Polen har planer på tegnebrættet.
Tidligere udenrigsminister og direktør for Green Power Denmark, Kristian Jensen, vurderer, at Bornholm-topmødet kommer på et afgørende tidspunkt.
"Midt i konflikten med Rusland er der en risiko for, at nogle vil prioritere den kortsigtede omstilling tilbage til mere kul og diesel. Det her topmøde kan være med til at cementere, at vedvarende energi og samarbejde i regionen skal prioriteres," siger Kristian Jensen og tilføjer:
"Det er et vigtigt signal, at mødet er på statsministerniveau. Det betyder, at der investeres politisk kapital i den grønne dagsorden, og at embedsværk og brancher hjemme i de andre Østersølande også tuner ind. Det har stor betydning bagefter, når der skal følges op med konkrete projekter mellem landene og industrien,” siger Kristian Jensen.
Fokus på energiforsyningssikkerhed
Han vurderer, at potentialet i vindmøller i Østersøen på længere sigt er lige så stort som i Nordsøen. I første omgang er man dog noget længere fremme ovre mod vest, hvor ikke bare Danmark, men også Storbritannien, Holland og Tyskland i mange år har udbygget med vindkraft.
De baltiske lande er endnu ikke så langt. Det samme gælder Polen, som tværtimod har en lang tradition for at indtage rollen som EU’s sorte klimafår.
Derfor er forventningen til mødet også, at landene ikke er modne til at love nye satsninger i samme liga som dem, der blev præsenteret for Nordsøen på Esbjerg-topmødet. Her satte de et mål om at bygge 150 gigawatt havvind inden 2050, svarende til en knap tidobling af den nuværende kapacitet, nok til at forsyne 230 millioner husstande med grøn strøm.
Til gengæld er forhåbningen, at man på Bornholm kan lægge grunden til et større regionalt samarbejde, der kan være med til at forløse det uudnyttede potentiale i området og sætte nogle mere kortsigtede mål, ligesom der er aftaler mellem de enkelte lande i støbeskeen. Ifølge EU-Kommissionen vil regionen kunne levere anslået 93 gigawatt med de rette investeringer.
{{toplink}}
Overborgmester: København bliver ikke CO2-neutral i 2025
Vi skal have Skåne tilbage, hvis der skal være plads til de svin, solceller og sommerfugle, som politikerne ønsker
