Sparer vi energibesparelser væk?
DEBAT: Den måde vi sparer offentlige udgifter på, slår langsomt vores velfærdssamfund ihjel. Der er store potentialer, specielt når vi ser på energiområdet, skriver dagens debattør.
chef for klimarådgivning, Grontmij | Carl Bro
Hvorfor høster vi ikke de energibesparelser, vi ved er der, i stedet for at spare dem væk, når gennemførelse af energibesparelserne kan give mere velfærd?
Dagligt når vi åbner avisen, læser vi om besparelser i den offentlige sektor. Besparelser, der går ud over borgerne og det service niveau, vi er vant til. Behøver det at være sådan? Nej, men der er behov for, at vi tænker os bedre om og planlægger vores samfundsudvikling. Der er store besparelser at hente i den offentlige sektor, hvis vi tænker lidt mere langsigtet end praksis er p.t.
Sparer vi velfærdssamfundet væk?
Man kan sige det lidt mere provokerende - den måde, vi sparer offentlige udgifter på, slår langsomt vores velfærdssamfund ihjel. Der er store potentialer, specielt når vi ser på energiområdet og mulighederne for at reducere energiforbruget og dermed vores CO2-udledninger.
Behov for nytænkning
Problemet er blot, at det kræver investeringer og lidt nytænkning samtidig med et politisk pres for at spare nu. Det kunne jo være, at besparelsen blev betydeligt større ved at spare lidt mindre nu, måske endda investere, og så høste gevinsten om tre eller fem år. Og så samtidig sikre velfærdssamfundet i fremtiden.
En rapport fra DTU Byg og Rockwool i 2008 pegede på, at man i de offentlige bygninger kan opnå en energibesparelse på 74 procent i forhold til energiforbruget i 2006 ved årlige investeringer frem mod 2020 i størrelsesordnen 2,9 mia. kr./år. Besparelsen i energiudgifter ville i 2008 være på 3,8 mia. kr./år. Når sådant et resultat foreligger skulle man tro, at der ville komme gang i de energirenoveringer, der samtidig kunne betyde en opkvalificering af vores byggeri generelt, herunder bedre skolebyggerier. Men meget lidt sker.
Perspektiver for grøn vækst
Der er også andre perspektiver, som vi bliver nødt til at forholde os til. Uden en offentlig sektor, der efterspørger nye grønne løsninger, vil dansk erhvervsliv mangle det hjemmemarked, der skal til for at skabe innovation, grøn vækst og dermed nye arbejdspladser, samtidig med at der skabes et ståsted for grøn teknologi eksport.
Stort set alle andre europæiske lande støtter gennem offentlige investeringer - også i krisetider - det nationale erhvervslivs innovation og grønne vækst. Som resultat reduceres den danske konkurrenceevne og udflytningen af arbejdspladser fortsætter - ikke kun til Asien, men også til eksempelvis Sverige og Tyskland - nogle af vores største eksportmarkeder i dag.
Planlæg langsigtet
Lad os bryde den onde spiral, tænke langsigtet, planlægge for fremtiden og sikre vores velfærdssamfund. Det kræver ganske lidt mod til at lægge den daglige enkeltsag, som bringes til torvs af medierne, til side. Lad os begynde at gøre det, vi gjorde i 1950'erne, da vi udviklede vores velfærdsmodel, og i 1970'erne, da vi begyndte den omlægning af den danske energiforsyning, der rent faktisk i dag sparer samfundet for milliarder i energiimport og gav vores energieksport et teknologisk løft.
Vi udviklede effektive kraftvarmeværker, udviklede vedvarende energi i energisystemet, metoder og produkter til energibesparelser m.m.. Vi satte os i førersædet, så vi i dag eksporterer for små 60 mia. kr. Men vi må ikke hvile på laurbærrene.
Det er kortsigtet at varme Danmark op fossilfrit uden solvarme
