Vindkraft som samfundsøkonomisk klimastrategi
DEBAT: Der er teknisk mulighed for at indpasse store mængder vindkraft i det nordeuropæiske energisystem, og det er samtidig en økonomisk effektiv måde at nå CO2-reduktionsmålene på, skriver dagens debattør, Peter C. Brun.
Peter C. Brun
Formand for Vindmølleindustrien
Vi er mange grønne industrivirksomheder, som med stor spænding afventer Klimakommissionens rapport i næste uge. Den skal som bekendt fremlægge anbefalinger om, hvordan og hvornår Danmark kan blive fossilfri - en opgave som bestemt kan vække genklang i den store verden, særligt hvis den også ledsages af konkrete virkemidler.
Når der tales klima- og energipolitik, er det særligt af investeringsgrunde væsentligt med langsigtede pejlemærker og en klar strategi for at nå disse. Ellers sker der ikke en dyt! Den grønne industri vil derfor særligt studere virkemidlerne til at nå langsigtede mål, og særligt om der vil være kortsigtede initiativer, som kan give de mere langsigtede mål troværdighed. For sjovt nok er det aldrig vanskeligt at blive enige om noget i en fjern fremtid. Udfordringen er og bliver enighed om konkrete initiativer på kort sigt.
Vestas og Dong Energy har sammen med EA analyse lavet en rapport som offentliggøres den 23. september om, hvorledes man kan nå ambitionerne om et fossilfrit samfund - ved at se nærmere på hvordan det teknologisk og samfundsøkonomisk kan lade sig gøre. Rapporten er også et bud på en mere konkret drøftelse af virkemidler, som forhåbentlig kan bruges i efterårets politiske drøftelser.
Analysen viser:
- at der er teknisk mulighed for at indpasse store mængder vindkraft i det nordeuropæiske energisystem, og at det samtidig er en økonomisk effektiv måde at nå CO2-reduktionsmålene på.
- at biomasse har mulighed for at spille en væsentlig rolle i den fremtidige energiforsyning, hvis ressourcerne er til rådighed, blandt andet gennem import til området.
- at udbygning af transmissionsforbindelserne mellem Norden og resten af Europa er afgørende for en effektiv CO2-reduktion og for en effektiv udnyttelse af især vindkraftpotentialet. Der er økonomisk baggrund for en kraftig udbygning, også udover hvad der i dag er besluttet og planlagt.
Analysens udgangspunkt
Analysen er gennemført ved at modellere el- og varmesystemet i Danmark, Tyskland, Sverige, Norge og Finland som et sammenhængende system. Systemet er modelleret i 2020, 2035 og 2050 med en række forskellige forudsætninger for at illustrere mulige udviklingsveje for området og for de enkelte lande, herunder en CO2-reduktion på 40 procent pr. tiår frem til en CO2-udledning på netto nul i 2050.
I scenarierne er det valgt at lade scenariemodellen afgøre, hvilke teknologier der skal investeres i, ud fra en samlet vurdering af omkostningerne i hele systemet, når CO2-målet skal opfyldes. Der er ikke taget hensyn til nationale afgifter og tilskudsordninger.
Hovedresultater
Analysen viser, at vindkraft og biomasse spiller en væsentlig og stærkt stigende rolle i områdets samlede energiforsyning i fremtiden. Andelen af vedvarende energi i forhold til den samlede elproduktion stiger fra 36% i 2010 til 50% i 2020 og 65% i 2035. I Danmark stiger andelen fra 29% i 2010 til 72% i 2020 og 90% i 2035, mens vindkraften stiger fra 23% i dag til 50% i 2020 og 54% i 2035. Dette sker, samtidig med at det er antaget, at elforbruget stiger kraftigt i perioden som følge af en omlægning fra fossile brændsler til elektricitet til varme og industri.
Ved at se på både det nordiske system og Tyskland giver analysen mulighed for at vurdere betydningen af stærke transmissionsforbindelser mellem landene. Der er vurderet forskellige udbygningsscenarier for transmissionssystemet, som viser, at der er en betydelig gevinst for det samlede system af at udbygge transmissionsforbindelserne mellem Norden og Tyskland. For Danmarks vedkommende vil stærkere transmissionsforbindelser give mulighed for en øget udbygning med vindkraft, mens anvendelsen af biomasse reduceres i forhold til basisscenariet.
Kravet om CO2-reduktion betyder som nævnt, at vind og biomasse får en dominerende rolle i fremtidens energisystem. Det er især i Tyskland, at anvendelsen af biomasse dominerer, blandt fordi vindressourcerne i Midt- og Sydtyskland er begrænsede. Den kraftige stigning i anvendelsen af biomasse vil sætte prisen på biomasse under pres, og det kan blandt andet betyde, at teknologier, som i dag er umodne, vil få en større rolle i energiforsyningen. Det gælder både solceller og teknologier til lagring af CO2 fra kraftværkerne, de såkaldte CCS-teknologier. Også naturgas vil ud fra en økonomisk vurdering kunne spille en væsentlig rolle i en overgangsperiode, såfremt hensynet til forsyningssikkerheden tillader det.
Som led i analysen er den detaljerede indpasning af vindkraft og andre fluktuerende energikilder undersøgt gennem en time-for-time simulering af el- og varmesystemet. Analysen viser, at det er teknisk og økonomisk muligt at indpasse de store mængder vindkraft, der er basis for at investere i, uden at det går udover forsyningssikkerheden. Simuleringen viser også, at balanceringen af vindkraft er et internationalt anliggende, hvor vandkraft og optimal udnyttelse af transmissionsforbindelserne spiller en afgørende rolle.
Klimakommissionens rapport og dette konkrete simuleringsstudie fra EA Analyse vil forhåbentlig bidrage til en sober politisk diskussion i Danmark omkring konkrete virkemidler og elementer i et nyt langsigtet energiforlig. Det nuværende forlig løber som bekendt ud allerede i 2011, og det er derfor helt nødvendigt snarest at få sendt de nødvendige investeringssignaler til alle aktører og virksomheder i den danske branche. Der er nok at tage fat på!
