Hvor sidder det smarte i "smart grids"?
DEBAT: Udviklingen af smart grids er et område, hvor Danmark har nogle unikke kompetencer, der kan omsættes til arbejdspladser og eksport, skriver Anders Eldrup, CEO i DONG Energy.
Af Anders Eldrup
CEO, DONG Energy
Danmark skal skrue ned for brugen af de fossile brændsler og op for den vedvarende energi. Specielt offshore vindenergi kommer til at fylde endnu mere i energisystemet. Hvor kraftværker kan skrues op og ned i takt med, at forbruget over et døgn går op og ned, producerer vindmøllerne i takt med, at vinden blæser. Den store mængde vindenergi gør det allerede i dag til en udfordring at skabe den balance mellem produktion og forbrug, der skal være i et energisystem. Den udfordring bliver kun større i fremtiden.
Udfordringen består af to dele. For det første skal vi kunne håndtere en situation, hvor det blæser meget og der er overskud af strøm i forhold til forbruget. For det andet skal vi kunne håndtere en situation, hvor produktionen fra vindturbinerne ikke er tilstrækkelig til at møde forbruget.
Fleksibelt forbrug
Svaret på den første udfordring er at udbygge transmissionsnettet mellem de nordvesteuropæiske lande, så udvekslingsmulighederne bliver bedre. Det kræver store investeringer, men det er en opgave, som det haster med at sætte endnu mere fart på.
I et energisystem med mere og mere vindenergi må energiforbruget i højere grad tilpasses til naturens vedvarende energistrømme. Der skal derfor udvikles et energisystem, der gør det muligt at placere forbruget af energi på de tidspunkter, hvor energien rent faktisk er der - når det blæser.
Det kræver, at varmepumper, elbiler, frysere og andre elapparater i erhverv og i private husholdninger bliver styret intelligent. Elapparaterne kunne kommunikere med energisystemet, så elbilen kan lade op og varmepumpen kan køre, når det blæser meget og der er meget energi og elpriserne derfor er lave.
Decentral produktion
Svaret på den anden udfordring er at have fleksible biomasse- og naturgasfyrede kraftværker, der kan træde til, når vinden lægger sig. Et udbygget transmissionsnet kan også gøre os i stand til at trække på andre landes energiressourcer.
En anden del af løsningen ligger derfor også her i at aktivere forbrugerne. Udvalgte elapparater hos kunderne skal kunne slukkes, når der er mangel på energi uden, at det går ud over forbrugerens livsstil. En fryser hos en erhvervskunde kan eksempelvis sagtens holde temperaturen i nogle timer, selvom den er slukket.
Elbiler kan bruges som energisystemets batteri. Hvis elbilen står stille i garagen, kan dens opladede batteri levere energi ind til elnettet, når der er mangel. Også potentialet i decentral elproduktion må udnyttes bedre. Det gælder elproduktionen fra de decentrale kraftvarmeværker, men det gælder eksempelvis også nødstrømsgeneratorer, der kan kobles på elnettet, hvis det er nødvendigt. Men også det kræver intelligent styring, for varmepumpen eller elbilen kan ikke selv vide, hvornår de skal tænde eller slukke. Det skal de have at vide.
Et virtuelt kontrolrum
DONG Energy har udviklet en revolutionerende IT-platform, der kan indfri dette behov. Vi kalder den 'Power Hub'. Den fungerer ved, at kunden tilmelder sine intelligente elapparater til Hub'en og dermed giver tilladelse til, at DONG Energy kan kommunikere med kundens elbil, varmepumpe, klimanlæg eller lignende. Hub'en sætter de forskellige tilmeldte enheder sammen i grupper og tænder og slukker dem gruppevis, som om det var et kraftværk. Hvis der eksempelvis mangler strøm, kan Hub'en eksempelvis bede en gruppe elbiler om at vente med at lade op til et senere tidspunkt. Er der derimod overskud af strøm, kan Hub'en aktivere en gruppe af varmepumper.
Power Hub'en kan således forstås som et virtuelt kontrolrum, der giver mulighed for konstant at sikre balancen mellem produktion og forbrug i energisystemet. Og kunden får en økonomisk fordel ved at flytte forbruget til timer med lavere elpris. I løbet af i år tester DONG Energy Power Hub på en række erhvervskunder, hvor store mængder af forbrug og produktion kan flyttes. Dernæst kommer turen til privatkunderne.
Den rigtige rækkefølge
Det er herfra, at intelligensen i fremtidens smart grid skal komme fra; fra softwaren, der gør varmepumpen eller elbilen styrbare og Power hub'en - IT-platformen - der konkret foretager styringen. Det er to uomgængelige elementer i udviklingen af fremtidens smart grid.
Når vi har udviklet det intelligente elnet, får vi brug for de fjernaflæste målere. Måleren er et kasseapparat, der tilbyder et mere detaljeret billede af kundens forbrug, time for time, så de kunder, der forbruger i timer med lave elpriser eller producerer i timer med høje elpriser, kan få fordelen af det. Det kræver, at afgiftssystemet bliver justeret. Også det er en opgave, der haster.
Det er af stor betydning, at vi får tilpasset vores elsystem til den nye måde at producere energi på. Men for at undgå for mange fejlinvesteringer, bør vi tage de nye opgaver i den rigtige rækkefølge: Først handler det om at udvikle det nye intelligente elnet, så vi kan tænde og slukke for elapparaterne, så skal afgiftssystemet ændres, så vi kan prissætte elektriciteten time for time og dernæst kan vi opsætte de fjernaflæste målere, så kunderne for alvor kan blive en del af det nye intelligente elnet.
På grund af den meget høje andel af vindenergi i Danmark, bliver vi det første land, der for alvor løber ind i problemerne med ustabil elproduktion. Derfor må vi også være de første, der finder en løsning. Det bliver ikke let, men for dansk erhverv er udviklingen af smart grids et meget lovende højteknologisk og videntungt område, der kan omsættes i eksport og arbejdspladser. Her ligger en mulighed, vi ikke må tabe.
