Bæredygtig udnyttelse af biomasse

Af Christian Ege
Sekretariatsleder, Det Økologiske Råd

Der er store perspektiver i udnyttelse af biomasse. Men der er også faldgruber, f.eks. at vi gør os afhængige af en stor import af biomasse med tvivlsom bæredygtighed - eller at vi bruger dansk areal til energiproduktion på en måde, så vi kommer til at beslaglægge endnu større arealer i andre verdensdele til at producere foder til vores store dyrehold. Jeg er helt enig med Lars Hansen, Novozymes (debatstafetten 6.6.) i at EU's bæredygtighedskriterier skal udvides til at omfatte al biomasse-anvendelse. Men ligeså vigtigt er det, at de indirekte arealeffekter (ILUC) inddrages, dvs. effekten af, at hvis man bruger landbrugsareal til energifremstilling, som ellers har været anvendt til at dyrke fødevarer, skal der tages nyt land i brug til at dyrke disse.

Afskaf afgiftsredution til 1G
Allerede med EU's nuværende bæredygtighedskriterier, som ikke inddrager ILUC, er den positive CO2-effekt af 1. generations biodiesel særdeles begrænset. Og inddrager man ILUC, viser undersøgelser, at fordelen vendes om, så mange 1. generations biobrændstoffer er værre for klimaet end fossile brændstoffer. I Danmark gives en afgiftsreduktion til 1. generations biobrændstoffer, som tilsættes benzin og diesel. Denne bør afskaffes, bl.a. fordi den gør det vanskeligt at komme på markedet med 2. generations biobrændstoffer, som er dyrere at producere, men langt mere miljøvenlige.

Vi er nødt til at brænde en del fast biomasse af i en overgangsperiode - fordi det pt. er det eneste ikke-fossile alternativ til kul på de store kraftvarmeværker, som er nødvendige når vinden ikke blæser. Men vi skal begrænse det så meget som muligt og ikke bare forlade os på, at vi i dag kan importere relativt billige træpiller - og at ingen spørger til bæredygtigheden. I starten af året viste nye undersøgelser fra bl.a. EU's Miljøagentur, at importeret træflis ofte slet ikke er klimavenligt. Én måde at begrænse på ville være at udnytte de eksisterende træressourcer bedre - netop i kraftvarmeværker. En stor del brændes i dag i private brændeovne og -kedler, med ringe energieffektivitet og stor luftforurening til følge. Særligt meningsløst er det at bruge brændeovn i de 60% af landets husstande, som har fjernvarme. Det Økologiske Råd har udarbejdet et forslag til en afgift på brændefyring, som er differentieret efter by/land og efter hvorvidt brændeovnen er miljømærket.

Ikke ensidigt sats på gylle
Vi skal satse meget på biogas. Det ligger også i forårets energiaftale. Der er bred politisk enighed om at tidoble den mængde gylle, som sendes til biogasanlæg. Men det er vigtigt ikke at satse ensidigt på gylle.

Biogasanlæg giver lavt energiudbytte, hvis de kører på ren gylle, da vandindholdet er for højt. Hidtil har man iblandet især slagteriaffald, men der er ikke mere til rådighed heraf til den kommende udbygning. Her vil det være oplagt at iblande organisk husholdningsaffald og storkøkkenaffald. Der er flere måder hvorpå man kan bruge organisk affald fra husholdninger. I Kalundborg og omegn indsamler man organisk affald separat og kører det til Aikan biogasanlægget ved Holbæk. Der er også et lovende forsøg - kaldet Renescience - hos Amagerforbrændingen og Dongenergy. Her omdanner man ved hjælp af enzymer det organiske affald til en "suppe", som kan adskilles fra det øvrige affald og f.eks. kan tilsættes biogasanlæg. Der kan også udnyttes mere slam fra rensningsanlæg, kløvergræs og lucerne fra sædskifte og slet (græs) fra naturarealer. 

Reducér mængden af svin
Udbygningen med biogas skal heller ikke være en legitimation for fastholdelse af et for stort svinehold – og husdyrhold i det hele taget. Vi har fremlagt et scenarie for et dansk landbrug i 2020 – som et foreløbigt skridt på vejen mod et miljøvenligt landbrug. Heri indgår bl.a. en reduktion af svineproduktionen med 30 % i forhold til i dag, en 3-dobling af det økologiske areal, omdannelse af 430.000 hektar sårbar dyrkningsjord til enten ekstensiv brug eller natur, udlægning af efterafgrøder på 600.000 hektar af den dyrkede jord og en 50 % reduktion af ammoniakfordampningen fra staldene. Det ser vi som et ambitiøst, men realiserbart scenarie - som vi også har regnet økonomi på.

Når vi foreslår reduktion af svineproduktionen, skyldes det bl.a. det pres på naturen, som følger af den store husdyrtæthed i Danmark. Det skyldes også, at vi i dag importerer store mængder foder som soja fra især Sydamerika, og denne frembringes med alvorlige miljøskader til følge. Når vi foreslår udtagning af dyrkede jorde, betyder det alt andet lige mindre produktion af foder i Danmark. Og vi ønsker ikke en forøgelse af foderimporten.

Biogas kan være win-win
Ved at satse på bl.a. biogas kan landbruget medvirke til at omstille Danmark til 100 % vedvarende energi. Og så længe vi har de mange husdyr, der producerer gylle, har biogas både en dobbelt klimaeffekt og en miljøeffekt. Den mindsker udslip af klimagasserne metan og lattergas fra gyllen, den erstatter fossile brændstoffer, og den mindsker udvaskningen af kvælstof og lugtgenerne fra gyllen. Endelig kan den fremme omlægningen til økologisk jordbrug. Den kan nemlig sikre en optimal udnyttelse af næringsstofferne fra de nødvendige kløvergræs- og lucernemarker og skaffe god gødning til de økologiske planteavlere, som ikke har adgang til hverken husdyrgødning eller kunstgødning.

Biogas kan levere et vigtigt energibidrag, hvis husdyrgødning udnyttes sammen med organiske restprodukter fra industri og husholdninger – her har Energistyrelsen opgjort det samlede biogaspotentiale til 40 PJ (peta Joule) – ud af Danmarks samlede energiforbrug på ca. 800 PJ. Biogassens bidrag svarer til 20-25 % af det nuværende naturgasforbrug – eller en tilsvarende andel af vejtransportens energiforbrug. Her ser vi især store perspektiver i at bruge biogas til tunge køretøjer. Endelig kan biogassen bidrage til at stabilisere vindkraften i det danske energisystem. Biogassen kan nemlig umiddelbart opbevares op til et døgn – derved kan den udjævne elproduktionen i forhold til den svingende vindkraftproduktion. Man kan også opgradere biogassen ved at fjerne dens indhold af CO2. Gør man det, kan den transporteres i det eksisterende naturgasnet. Her er der tilknyttet store gaslagre, og dermed vil biogassen i endnu højere grad kunne stabilisere vindkraften.

debat@altinget.dk