Virksomhed: A-kraft er afgørende i klimakampen

Af Kaspar Hewitt Klenø
COO, Seaborg Technologies og ph.d. i fysik

Atomkraft er ikke til at komme udenom, hvis vi skal nå klimamålene. Det slog FN’s klimapanel fast i 2014. Og det er der god grund til. Som den eneste blandt de CO2-fri energikilder har atomkraft vist, at den hurtigt kan skaleres til at dække et helt lands elektricitetsbehov.

I 1974, i kølvandet på oliekrisen, annoncerede den franske regering, at landet nu skulle satse på atomkraft. Kun 15 år senere stod 56 reaktorer klar og dækkede størstedelen af landets elektricitet. I dag får Frankrig 77 pct. af deres elektricitet dækket af CO2-fri atomkraft, og det til en slutpris for elforbrugerne på under det halve af EU gennemsnittet og en CO2-udledning pr. kWt el på ¼ af Danmarks.

Selvom mange lande i dag taler om grøn omstilling, går udviklingen stadig den forkerte vej med stigende globale CO2-udledninger. Det er i dag de færreste, der vil nægte, at der er brug for en hurtig og drastisk omvæltning i den globale energiproduktion for at afværge katastrofale klimaforandringer. Det er for mig at se ikke et spørgsmål, om det skal ske med vind, sol, atomkraft; vi skal bruge alle tilgængelige teknologier.

Hvis man er kræsen med sine CO2-fri energikilder, tager man efter min mening ikke klimaforandringerne alvorligt.

Politiske, ikke teknologiske udfordringer
Der er ingen tekniske grunde til, at verden i dag ikke kan efterfølge Frankrigs eksempel. Tværtimod er der jo sket en voldsom teknologisk udvikling de sidste 42 år.

De eneste virkelige problemer, der står i vejen for en global nuklear renæssance, er de politiske udfordringer. Som videnskabsmand kunne man med rette stoppe her og sige, at det ikke er mit bord. Men sådan virker verden bare ikke. Den politiske modvilje bunder i en folkelig skepsis omkring sikkerheden og affaldet; en skepsis, som man er nødt til at tage alvorligt og imødekomme.

Det er derfor, at vi i Seaborg Technologies satte os som mål at designe en reaktor, som ikke kan smelte ned, ikke kan løbe løbsk og kan køres på gammelt atomaffald. Samtidigt kan den ikke bruges til atomvåben, hvilket gør, at den kan bruges i ulande, som ikke kan komme ud af fattigdom uden øget energiforbrug.

Danmark som foregangsland
Men hvad er Danmarks rolle i det her? Kunne vi ikke bare overlade det til udlandet at udvikle andre energikilder?

Det kunne vi sagtens, men først skal vi spørge os selv, hvorfor det overhovedet er, at vi bruger penge på den grønne omstilling? Det er jo ikke, fordi vi bilder os ind, at lille Danmarks CO2-udledning i sig selv gør en forskel på det globale CO2-niveau.

Der, hvor vi i Danmark kan gøre en forskel, er ved at være foregangsland og vise resten af verden en vej frem. For udviklingslandene – hvor størstedelen af væksten i CO2-udledningen vil ske – er det altafgørende, at man kan tilbyde dem en CO2-fri vej, som ikke er dyrere end den fossile energi. For ved klimatopmøderne har vi gang efter gang måttet se en verden, som var fodslæbende med at binde sig til de nødvendige reduktioner i udslippet. Forklaringer er selvfølgelig prisen.

Vi mener, at Danmark har medansvar her i verden, og Seaborg Technologies har vist, at vi kan gøre en forskel. Vores teknologi kan potentielt udkonkurrere fossile brændsler på pris og derved virkelig batte på det grønne område. Vi mener, teknologien skal udvikles her og bruges i verden, og Danmark kan få store fordele ud at være foregangsland på dette område. Klimaproblemet er alvorligt og skal derfor håndteres seriøst - vi mener ikke, at man kan spille terninger med noget så vigtigt som klodens fremtid.

debat@altinget.dk