EL: Tid til klimahandling
DEBAT: Det er positivt, at regeringen har et mål om 40 procents CO2-reduktion i 2020. Mindre positivt er det, at regeringen nægter at svare på, hvilke midler man vil benytte i praksis for at nå målet. Det er uholdbart - både for regeringen og for klimaet, skriver Per Clausen (EL).
Af Per Clausen (EL)
Klima- og energiordfører
Det er på tide, vi får gang i forhandlingerne om, hvorledes vi kan sikre, at målsætningen om de 40 procents CO2-reduktion konkret kan nås i 2020.
Det er positivt, at regeringen holdt fast i denne målsætning, som var aftalt mellem de fire oppositionspartier før valget, i regeringsgrundlaget.
Det er positivt, at regeringen har annonceret, at en klimalov med denne målsætning skal vedtages i dette folketingsår.
Mindre positivt er det, at regeringen endnu ikke har sagt, hvilke midler man vil bruge for at nå dette mål.
Mangler konkrete forslag
Man har fremlagt et idékatalog, men nægter at svare på, hvilke midler fra dette katalog man vil benytte sig af i praksis. Vi ved efterhånden mere om, hvad regeringen ikke vil gøre, end om, hvad den vil gøre. Det er helt uholdbart både for klimaet og regeringen.
Desværre lægges der heller ikke i regeringens finanslovsforslag op til, at der i 2014 tages initiativer, der konkret kan sætte gang i CO2-reduktionen. Det er helt uacceptabelt.
Vi skal i gang med en reduktion af CO2-udslippet i 2014 og 2015, hvis vi skal nå målet i 2020. Derfor har Enhedslisten da også i vores udspil til finanslovsforhandlingerne lagt op til, at der indgås en aftale, der både tager fat på konkrete tiltag, der kan reducere CO2-udslippet og forpligter aftaleparterne til at gennemføre yderligere konkrete tiltag, der kan sikre, at vi når målet i 2020.
Vi mener, der er brug for at gøre en indsats på flere områder. Vi kan reducere vores CO2-udslip ved at stoppe metanudslippet fra vores lossepladser og ved at sikre en større genanvendelse af f.eks. plastic.
Vi kan udtage lavbundsjorde fra produktion eller indføre ekstensivt landbrug på dette område og øge støtten til skovrejsning. En Naturfond, som oprettes for at sikre en mangfoldig natur, kan også have en positiv effekt på CO2-udslippet.
Transportområdet er afgørende
Det er afgørende, at der også tages fat på en indsats på transportområdet. Der er brug for en modernisering af bilafgifterne. Siden 2001 er statens afgift på benzin og diesel faldet jævnt, når afgiften pristalsreguleres - og energiafgifterne er nu de laveste siden 1994. Det betyder, at benzinafgiften i dag er 62 øre lavere, end den ville have været, hvis den havde fulgt med inflationen. For autodiesel er den 43 øre lavere.
Samtidig er priserne på den kollektive trafik steget markant. Denne udvikling skal vendes, hvis vi skal flytte persontransporten væk fra bilerne og over i den kollektive trafik.
Andre tiltag på transportområdet kunne være, at det offentlige forpligtes til at reducere sit CO2-udslip ved køb af transportydelser, og små ting som obligatorisk undervisning i energieffektiv kørsel, i forbindelse med at man tager kørekort, kan også komme på tale.
Enhedslisten er åben over for at diskutere langt de fleste af de forslag, som regeringen har fremlagt. Det afgørende er, at vi kommer i gang med at gøre noget. Og at vi sikrer os, at vi i 2014 og 2015 reducerer CO2-udslippet med mindst lige så meget, som vi skal gøre i resten af årene frem til 2020. Tiden er løbet ud for hensigtserklæringer. Nu er der brug for handling.
Bæredygtig biomasse udleder langt mindre CO2 end kul
Nem omstilling til grøn busdrift
