Pas på monopoler - også på energiområdet
DEBAT: Camillia Damsø Pedersen, energipolitisk chefkonsulent i Dansk Byggeri, advarer mod at give energiselskaberne monopolstatus i det, hun kalder den største energispareordning i Danmark. Læs indlægget her.
Af Camilla Damsø Pedersen
Energipolitisk chefkonsulent, Dansk Byggeri
Energiaftalen forpligter energiselskaberne til at realisere markante energibesparelser hos forbrugerne. Det betyder, at omkostningerne til indsatsen forøges markant - en indsats, der skal finansieres gennem net-tarifferne. Det forventes, at omkostningerne vil stige fra ca. 700 mio. kr. pr. år i 2010 til ca. 1,5 mia. kr.pr. år fra 2015.
Det placerer naturligvis energiselskaberne centralt i administrationen af den suverænt største energispareordning i Danmark. Ja, næsten i en monopolagtig rolle, da det både er et uigennemsigtigt og et svært tilgængeligt marked for andre energispare-aktører. Vi må også have lov til at sige, at denne rollefordeling kan betyde, at vi ikke får taget ordentligt fat på alle de svære energibesparelser i bygninger. Og de kommer ikke af sig selv.
Jeg stiller med andre ord spørgsmålstegn ved, om de mange penge går det rigtige sted hen, og om energiselskaberne er de rette til at forvalte midlerne?
Klimaskærm
I dag gennemfører energiselskaberne godt og vel 40 procent energibesparelser i relation til bygninger, mens de resterende 60 procent gennemføres i relation til industriens procesforbrug mv. Desværre er det kun en meget lille andel af de bygningsrelaterede besparelser, blot 10 procent, der opnås ved at gennemføre energibesparende tiltag i bygningers klimaskærm.
Energibesparelser opnået ved forbedringer af bygningers klimaskærm er ofte omkostningstunge, men har til gengæld også ofte meget lange levetider. Skal Danmark omstilles til at være 100 procent baseret på vedvarende energi, så skal vi netop fokusere på disse langsigtede energibesparelser, som bygningsejerne ikke bare gennemfører af sig selv.
Evalueringen af energispareindsatsen fra 2008 viste, at ca. halvdelen af energiselskabernes realiserede besparelser ville være sket uafhængigt af selskabernes indsats. Netop nu afventer vi en ny evaluering af selskabernes indsats, som meget vel kan vise det samme - eller endnu værre, at en langt højere andel af energibesparelserne ville ske af sig selv.
Uafhængig aktør
For at sikre at en højere andel af energiselskabernes indsats målrettes besparelser i bygninger, kan en andel af de midler, som energiselskaberne opkræver til indsatsen, formidles via en uafhængig aktør. Det kunne være Energinet.dk. Denne uafhængige aktør kan ved et fast tilskud opkøbe de energibesparelser, der realiseres hos bygningsejere i tilknytning til klimaskærm, som ikke bare sker af sig selv.
Alternativt kan midlerne overføres til den nye tilskudspulje for energirenovering i boliger i 2013 og 2014, hvor der blot er afsat 500 mio. kr. pr. år. Den nye pulje ville blive markant styrket ved at få tildelt flere midler og gjort mere langsigtet.
En ekstra gevinst ved at udskille en andel af de 1,5 mia. kr., som energiselskaberne kommer til at forvalte, er, at energispareindsatsen også i langt højere grad bliver mere gennemskuelig for alle de andre aktører, der er på markedet, som også rådgiver og vejleder om energibesparelser.
Politikernes arbejde er ikke færdigt
L&F: Lad os sætte fremtidens grønne dagsorden
