S: Udenlandske investeringer er essentielle for dansk fodbold

Jeg har holdt med Liverpool det meste af mit liv. Jeg er barn af 70'erne. Holdet med Ian Rush, Kenny Dalglish, Graeme Souness og mange flere spillede fantastisk godt, og vandt mange titler. Manager Bob Paisley er stadig en ikonisk figur i klubben. Senere fulgte en række tørre år, og først i forrige sæson vandt klubben igen et mesterskab.

Jeg syntes instinktivt, at det var noget rod, da et amerikansk konsortium overtog ejerskabet af klubben. Det er mig stærkt imod, når en klub, overtaget af en ny kapitalstærk ejer, i løbet af kort tid etablerer et 'købehold', der dramatisk forrykker magtbalancen i en given liga. Nogle gange ser det ud til, at pengene kommer til at udmanøvrere kulturen i klubberne.

Pengene bliver så at sige større end klubben. Uefa har blandt andet derfor knæsat principper om Financial Fair Play, for at sikre at de store klubber deltager aktivt i udviklingen af fodbolden, og at klubberne ikke bare kan købe sig til mesterskaber.

Stærkest blev det usunde udstillet, da ejerne af Liverpool, sammen med andre, var med i et decideret angreb på det demokratiske europæiske fodboldsamarbejde, med forsøget på at etablere European Super League. Her stod hele den europæiske fodboldverden med fans, organisationer og politikere hurtigt op imod projektet, der heldigvis kollapsede i løbet af få dage.

Stærkt troende i idrættens demokratiske organer

Jeg er gift ind i en Randers Freja-familie. Nogle familiemedlemmer har været med i den succesrige periode omkring 1970, hvor klubben vandt tre pokaltitler og sølvmedaljer i danmarksturneringen. Siden opholdt klubben sig i mange år i næst- eller tredjebedste række.

Økonomien i klubben var i samme periode ikke særlig sund. I 2006 dannedes fusionsklubben Randers FC, hvor Randers Freja fusionerede med fem andre klubber i byen. En del af fusionsaftalen var en konstruktion, der skulle sikre en sund økonomi i og omkring klubben.

En økonomi der også skulle sikre gode udviklingsmuligheder for fodbolden i Randers. Ejerkredsen bag klubben har hele tiden været lokal. Men inden Right to Dream købte FCN, gik rygtet, at det var Randers FC, der var ved at blive overtaget.

I Esbjerg har det i indeværende sæson været tydeligt, at de udenlandske ejere ikke har haft den fornødne indlevelsesevne i dansk klubkultur. Det har undervejs givet en del spændinger i klub og spillertrup. Jeg er stærkt troende i idrættens demokratiske organer.

Kommet for at blive 

Vi hylder tanken om, at ethvert medlem af en dansk idrætsforening i princippet har mulighed for at påvirke regler, organisation og ledelse indenfor sin idræt. Det gælder så også for økonomien i professionel fodbold, der i dag er så stor, at det er svært at forestille sig, at det skulle være godt for udviklingen af fodbolden, at vende tilbage til udelukkende at være amatørfodbold.

Rigtig mange af os nyder de spændende kampe på det absolutte topniveau. Vi jubler med vore idoler, og græder når vores klub taber et vigtigt opgør. Med andre ord er de helt store penge og professionelt ejerskab bag klubberne kommet for at blive.

De penge, der er tilført de danske klubber, har været essentielle for dansk fodbolds udvikling og konkurrenceevne. For mig er det en følelsesmæssig ting, om pengene kommer fra danske eller udenlandske investorer. Det er meget vigtigere, at aftalerne bag ejerskabet er ordentligt afklaret. Fodbolden skal sikres de bedste udviklingsmuligheder, lige fra de mindste spillere til dem der ender på vores landshold.

Der er heldigvis flest eksempler på, at dansk og udenlandsk ejerskab bag fodboldklubberne opleves som et gode, der sikrer udvikling i klubberne. De eksempler der viser det modsatte, bør alle naturligvis lære af.

{{toplink}}

debat@altinget.dk