Ni aktører: Mennesker med handicap bliver stadig ekskluderet fra idrætten

Af John Petersson, Hans Natorp m.fl.
Formand, Parasport Danmark, formand, DIF

Det har været en sommer i sportens tegn for mange danskere. VM, OL, Tour de France og nu De Paralympiske Lege, der falder sammen med, at alle lige nu myldrer tilbage i klubberne for at tage hul på et aktivt efterår.

Men mennesker med udviklingshandicap er svært underrepræsenterede blandt de 2,4 millioner danskere, der går til idræt i DIF's 8.488 idrætsforeninger. Det er en gruppe mennesker, hvor alt for mange i forvejen kæmper med lavere levealder, overvægt og ensomhed.

Danmark har brug for, at alle aktører arbejder sammen. Stat, kommune, de største danske sportsorganisationer, Lev og andre handicaporganisationer samt de private virksomheder. Der er behov for flere muligheder inden for både specialsport og det almindelige idrætsliv, men lige så meget for at øge inklusionsindsatsen og mulighed for ledsagelse og transport.

Barriererne er massive, og løsningerne for idrætsdeltagelse blandt mennesker med udviklingshandicap er derfor mangelfulde.

Mennesker med handicap møder barrierer

25-årige Eva Rosted er født med Downs Syndrom, og så har hun gået til svømning gennem det meste af sit liv.

Som en del af Special Olympics-idrætten, der både i Danmark og internationalt er støttet af Coca-Cola, har hun repræsenteret Danmark ved store svømmestævner verden over, og hun træner seriøst og målrettet.

Desværre er hun en af de få, og det er hun kun takket være familiens enestående støtte til Evas svømmekarriere.

For Eva og familien kender alt til de udfordringer, der besværliggør idrætsdeltagelsen for mennesker med udviklingshandicap.

Eva har mødt alle de barrierer, der fremhæves i Idan-rapporten 'Idræt for mennesker med funktionsnedsættelser i Danmark' fra 2022.

Det er vanskeligt at finde et idrætstilbud, når man har svært ved at tage telefonen eller skrive en mail. Det er svært at komme frem, når man ikke kan transportere sig selv eller kan skaffe en ledsager. Og der mangler en "naboens søn eller datter" at følges med på lige vilkår.

Dertil kommer, at trænere ikke føler sig godt nok klædt på, og at der ikke er nok sportstilbud tilpasset målgruppens særlige behov, hverken i specialsporten eller i de gængse sportsklubber.

Idræt beriger livet

Konsekvensen af den ulige deltagelse i idræt i Danmark bidrager til en tilsvarende ulighed i sundhed i befolkningen og ensomhed, da mange udviklingshæmmede ikke kommer ud fra hjemmet.

Lev påpeger, at mangel på rigtig kost og motion er blandt de væsentligste årsager til, at mennesker med udviklingshandicap i gennemsnit lever 20 år kortere end den øvrige del af befolkningen.

Alle i det sportslige Danmark – DIF, DBU, Lykkeliga og Parasport Danmark – er rørende enige om, at der bør gøres endnu mere for at sikre, at også mennesker med udviklingshandicap har mulighed for at dyrke idræt, bevæge sig og motionere i attraktive, sociale fællesskaber.

{{toplink}}

DIF peger på flere inklusionsinitiativer. Specialsport.dk vil bygge bro mellem idrætsudøvere, familier og kommuner via deres guide.

DBU vil klæde klubber og trænere på til at rumme børn og unge med udviklingshandicap og særlige behov. Lykkeliga vil skabe flere rollemodeller som Eva Rosted og øge synligheden af målgruppen.

Og Parasport Danmark fremhæver, at netop samarbejde på tværs af alle aktører omkring mennesker med udviklingshandicap er afgørende, så der både tilvejebringes flere specialtilbud, men også uddannelse til trænere i almene klubber og hjælp til at finde og komme frem til både de eksisterende og spirende tilbud i foreningsidrætten.

Viljen til samarbejde er stor. Men det politiske niveau i stat og kommuner mangler og bør tage arbejdshandskerne på, når det gælder tilstrækkelig ledsagelse og transport, for ellers kan sportsdanmark ikke få disse medborgere frem til alle de gode initiativer, der findes og er på vej.

debat@altinget.dk