Uden entreprenører bliver Danmark ikke klimasikkert
DEBAT: Erkendelsen af de massive klimaudfordringer i nærmeste fremtid er et afgørende skridt mod de rigtige løsninger. Men det kræver bredere løsninger, hvor entreprenører skal med tidligt i planlægningen, skriver formanden for Danske Anlægsentreprenører, Henrik Styrup.
Af Henrik Styrup
Formand for Danske Anlægsentreprenører
Klimaudfordringen var tidligere noget, som mere eller mindre troværdige forskere talte om, men det var ofte for døve ører. Måske fordi udfordringen ikke føltes nærværende for den enkelte dansker, men sådan er det ikke mere.
Voldsomme skybrud de seneste par somre og sidste sommers oversvømmelser af lavtliggende kystnære områder bl.a. ved den jyske østkyst har med vandfyldte kældre, veje blokeret af regnvand og bortskyllede jernbanedæmninger givet alle et klart billede af klimaudfordringen.
Erkendelsen af udfordringen er et afgørende skridt mod løsningen, og det er der, hvor vi er nu.
Store udfordringer venter os
I Danske Anlægsentreprenører, der er et branchefællesskab i Dansk Byggeri, bidrager vi gerne med de nødvendige konstruktive løsninger. Det gør vi naturligvis, fordi klimasikringen repræsenterer et forretningsområde for vores medlemsvirksomheder, men også fordi de effektive og bedste løsninger kun skabes, hvis alle parter og kompetencer spiller sammen.
Klimaudfordringerne er betydelige. DMI's forventninger alene til nedbøren frem til år 2100 viser en stigning på mere end 20 procent og næsten 15 procent flere døgn årligt med mere end 10 mm nedbør. Den udfordring klares ikke, uden at vi tager hele viften af løsninger i brug lige fra nedsivning over flere og større kloakker til intelligent styring af afløbssystemet, men vi bliver også nødt til at se på, hvordan vi fordeler ansvaret for klimatilpasningen.
Vand- og spildevandsselskabernes aktiviteter til revurdering
Ansvaret for vedligeholdelsen og udbygningen af afløbssystemet ligger primært i de kommunalt ejede vand- og spildevandsselskaber. Selskaberne skal foretage de nødvendige investeringer, og udgifterne kan de vælte over på brugerne efter nogle ganske detaljerede regler om prislofter for selskabernes gebyrer.
Klimaudfordringerne kalder på bredere løsninger og behov for at tænke i samlede løsninger, hvor fx nedsivningsanlæg, kloakker og vandløb supplerer hinanden.
Derfor er der behov for at se på, om de begrænsninger, der er på vand- og spildevandsselskabernes aktiviteter, bør tages op til revurdering.
Eventuelt kan der også være behov for at se på hele finansieringssiden, herunder muligheden for at inddrage privat kapital, som kan være gennem låneordninger eller mulighed for, at private virksomheder får koncession på drift af vand- og spildevandsselskaberne i en periode. Der skal tænkes fordomsfrit og med fokus på de kommende udfordringer.
Sikring af de kystnære områder
I hele klimadebatten har der været fokuseret meget på nedbør og afledningen af regnvand, men vi kan også se frem til generelle havstigninger på op til 75 cm. Det vil i sig selv være en udfordring, men havstigningerne vil også øge konsekvenserne af situationer som sidste års oversvømmelser af lavtliggende kystnære områder, fordi havvand blev stuvet op på grund af kraftig storm kombineret med en uheldig vindretning. Det betyder øget behov for sikring af de kystnære områder.
Beskyttelsen af lavtliggende kystnære områder skal sikres med de foranstaltninger, der passer bedst i de aktuelle områder. Det kan være fx kystfodring, bølgebrydere og høfder til sikring mod nedbrydning af kyster, mens diger, højvandsmure og klitter kan sikre mod høj vandstand.
Entreprenører skal tidligt med i planlægningen
Det er umuligt helt generelt at sige, hvilke løsninger man skal vælge, men i Danske Anlægsentreprenører vil vi gerne tidligt med i planlægningen af de helt rigtige løsninger, som bl.a. kan tage hensyn til de lokale forhold med bølger, vind og vanddybder.
Vandplanerne fejler
