Sortering er affaldets fremtid

Af Nicholas Krøyer Blok
Projektleder hos Cradle People, uddannet KaosPilot 

Miljøministeriets kommende plan for affald er noget, man kan glæde sig til - det er nemlig en
ressourcestrategi, der forudsætter, at alting skal genbruges. Men den bygger på en plan for sortering, som kan blive dens banemand.

Ressourcestrategiens akilleshæl
Miljøministeriets ressourcestrategi har fire primære fokusområder. Den første er sortering af
organisk materiale som madaffald og haveaffald, der skal sikre, at vi fører værdifulde mineraler som fosfor og kulstof tilbage til landbruget, og at der i processen laves biogas til varme og el. I bund og grund et fantastisk potentiale, som udnytter naturens naturlige proces og dækker nogle meget essentielle behov. Det sker allerede med stor succes flere steder i Danmark. Næste skridt er at gøre det samme med vores spildevand fra toilettet, hvor der er endnu mere fosfor og biogas at hente.

Ressourcestrategiens andet og tredje fokusområde er byggeri- og elektronikaffald. Det fjerde fokusområde er resten af husholdningsaffaldet, altså pap, papir, plastik, storskrald, etc.

Ressourcestrategien kommer formentlig til at indeholde krav til kommunerne om, at dette skal
sorteres i mange forskellige fraktioner, og borgerne skal lære at smide det rigtige affald i den rette container. Med andre ord skal vi opdrages til at kende forskel på materialer og sortere det i vores hjem, hvorefter det skal transporteres med forskellige skraldevogne til en ressourcecentral. Dette risikerer at blive ressourcestrategiens akilleshæl.

Kampen for sortering
Når der tales om, at borgere skal sortere affaldet, er der en del skeptikere, som peger på tidligere eksempler i Danmark, hvor det har fejlet. Heriblandt i Aarhus, hvor man bad borgerne om at sortere, hvorefter affaldsvirksomheden Affald Varme smed det hele i en stor container til forbrænding. Hele projektet mistede sin troværdighed, og borgerne holdt op med at sortere. Et lignende eksempel kan man høre om i Helsingør, hvor sortering af organisk materiale heller ikke var en succes.

Umiddelbart mener jeg, at det er en misforståelse, når man bruger eksempler som disse til at hævde, at folk ikke kan sortere. I Tyskland, Sverige og Norge sorteres helt op til 50 procent af husholdningsaffaldet. I Danmark er det blot 27 procent. Danmark er det land i Europa, formentlig verden, som brænder mest affald. 54 procent af vores affald havner i et forbrændingsanlæg og bliver til CO2 og for evigt mistede ressourcer.

Fortalere for forbrænding bruger de mislykkedes forsøg på sortering som bevis på, at det ikke kan lade sig gøre. Vi kan dog konstatere, at det kan lade sig gøre hos vore nabolande, men det kræver tid og ressourcer i form af oplysning og logistik. Og det er her, vi risikerer, at debatten havner i en skyttegravskrig mellem sortering og forbrænding.

Miljøministeriet og miljøorganisationer mener, at borgerne skal sortere mere, og energiselskaber og kommuner bag forbrænding mener, at vi skal brænde det hele. Begge dele vil skabe jobs og økonomi. Energiselskaberne har den fordel, at de har bevist, at forbrænding fungerer, og har pengene til videre udvikling. Fortalere for sortering som mig selv kan pege på, at priser på ressourcer og råmaterialer er steget med 147 procent i de sidste 10 år, og at det gør, at vi ikke har råd til at brænde vores ressourcer af mere.

De støt stigende priser på samtlige ressourcer fra mineraler og metaller til vand, fødevarer og energi afspejler en stigende knaphed og mangel på verdens ressourcer. Forbrænding er endvidere dyrt og ustabilt i drift i forhold til vedvarende energikilder, og i bund og grund en forældet metode. 

Sortering er vejen frem, men spørgsmålet er, hvor hård kampen bliver.

San Francisco som forbillede
Der er dog et tredje alternativ, som er ganske udiskuteret i Danmark. I San Francisco, Californien, løber man snart tør for lossepladser. I år 2015 har de ikke flere steder, de kan smide borgernes affald, og kommunen begyndte derfor at diskutere alternativer, heriblandt forbrænding. Man valgte dog at springe denne teknologi over og gå direkte til genbrug. På ganske få år, og med meget lidt lovgivning, har San Francisco opnået at sortere 80 procent af sit affald! Planen kendes som deres "Zero Waste Plan", og målet er 100 procent genbrug i år 2015.

I processen er der skabt 10 gange flere jobs i affaldsindustrien, end det var tilfældet, da man brugte lossepladser. Og affald er blevet en indtjening for kommunen i stedet for en udgift, fordi det bliver solgt videre som ressourcer.

Forskellen mellem den danske opfattelse af sortering af affald og den i San Francisco er ret simpel. I San Francisco forventer man ikke, at borgerne kan finde ud af at sortere ordentligt, så man gør det for dem. Ved kun at have tre forskellige fraktioner, "organisk", "ikke organisk" og "andet", som ikke kan opdeles, gør man det meget nemt for borgerne. Dernæst hentes de tre fraktioner i én skraldevogn med tre rum og køres til en central, hvor det bliver yderligere sorteret. Det vil sige, at de har central sortering, i stedet for decentral borgeransvarlig sortering, og at man reducerer såvel omkostninger som besvær.

Løsninger passer i dansk kontekst
For at dette kan være en succes, har kommunen blandt andet forbudt styrofom og plastikindpakning af madvarer. Mademballage er i stedet af organiske materialer som for eksempel plastikken PLA, som er biologisk nedbrydelig. Borgerne har desuden lært at sortere farligt affald fra, som for eksempel kemikalier og batterier, der havner på genbrugspladser.

Umiddelbart vil en lignende løsning passe godt ind i en dansk kontekst. Politikere taler meget om social økonomi, hvor udsatte borgere får mulighed for et job, som i dette tilfælde sortering af ressourcer. Hos Grundfos i Midtjylland har man bl.a. oprettet et sorteringsanlæg for deres brugte pumper, som kommer retur fra grossister og vvs-virksomheder. Grundfos er meget stolte af deres løsning, hvor de både har et socialt og miljømæssigt, og på sigt økonomisk, profitabelt program, hvor socialt udsatte kan få et job.

Allerede i dag findes der teknologier, som kan sortere ressourcer utrolig effektivt. Den amerikanske virksomhed MBA Polymers laver noget, de kalder "urban mining". De tager alt slags plastik, og kan genskabe plastikken tilbage i dens oprindelige sortering, som f.eks. PP og HDPE, og sælger det som nyt.

Sortering kan gavne økonomi og miljø
Den danske virsksomhed Komtek Miljø A/S har udviklet en teknologi, der kan adskille fødevarer fra emballagen. Fødevaremassen bruges til at lave biogas og kompost, og næringsstofferne bliver ført tilbage til landbrugsjorden. Emballagen, som er alt fra hård plast til glas- og metalaffald, bliver genanvendt.

Den danske virksomhed Genan kan tage alle materialerne ud af bildæk og sende samtlige ressourcer tilbage i det tekniske kredsløb som nye materialer. Derfor bør det vel også være muligt at skille materialerne ad i almindeligt tørt husholdningsaffald og sælge det igen som kobber, jern, stål, zink, glas, etc.

San Francisco er en by på 7,5 millioner indbyggere, altså halvanden gange Danmarks befolkning. USA har en mere eller mindre fraværende miljølovgivning, så grundlaget for denne innovation har snarere været sund fornuft kombineret med et økonomisk incitament. Derfor bør det også være muligt for Miljøministeriet og Danmarks kommuner at se affald som ressourcer, som det ikke kun er borgernes ansvar at sortere. Danmark har ikke selv særlig mange råvarer, og netop derfor skal vi være meget bedre til at håndtere dem, vi importerer. Det giver bedre økonomi, skaber jobs og hjælper miljøet, hvilket er præcis det, som alle i vores samfund søger at skabe.

debat@altinget.dk