S tøver med at styrke Klimarådet: Må være op til støttepartierne

EKSPERTORGAN: Regeringens støttepartier og Konservative ser gerne, at Klimarådet får større økonomiske muskler, når de skal hjælpe fremtidige regeringer i klimapolitikken. Socialdemokratiet tøver selv med at give ekspertorganet flere penge på finansloven.

Det uafhængige ekspertorgan Klimarådet skal ikke nødvendigvis regne med flere penge, selvom både Enhedslisten, Radikale, SF og Konservative foreslår det.

Det står klart efter tirsdagens forhandlinger om klimaloven, hvor Klimarådet var på dagsordenen.

"Regeringen har ikke afsat én eneste krone til forhandlingerne om klimalov og vil dermed ikke økonomisk styrke Klimarådet. Skal det ske, må støttepartierne forlange det i finanslovsforhandlingerne," skriver Konservatives klimaordfører, Mette Abildgaard, på det sociale medie Twitter.

Hun synes, at det er "overraskende og kritisabelt," at der ikke er blevet afsat penge til at styrke Klimarådet, og undrer sig samtidig over, at regeringen end ikke er åbne over for mulige finansieringsforslag.

"Det skal åbenbart foregå ovre i Finansministeriet, hvor kun de røde partier er med. Jeg synes ikke, at det vidner om, at man er særlig optaget af, at aftalen skal være bred, og at man vil samle Folketinget om det her," uddyber Mette Abildgaard til Altinget. 

I det oprindelige borgerforslag til den nye klimalov fremgik det, at "Klimarådet skal styrkes", og i forståelsespapiret for den nye regering lægges der også op til, at ekspertorganet skal spille en central rolle i dansk klimapolitik fremover.

Og det kræver flere penge, mener blandt andre Konservative.

"Vi er nødt til at styrke deres muskelkraft i forhold til at lave beregninger og meget gerne også virkemiddelkataloger, som kan være med til at rådgive kommende regeringer," siger Mette Abildgaard til Altinget Energi & Klima.

Klimarådet får i dag knap ti millioner kroner årligt. Enhedslisten vil femdoble bevillingen, mens SF, Radikale og Konservative endnu ikke har lagt sig fast på et tal.

S: Har lagt det vigtigste frem
Socialdemokratiets klimaordfører, Anne Paulin, sagde tilbage i september, at man ville vente til efterårets forhandlinger med at tage stilling til rådets økonomi.

I regeringens finanslovsudspil har man dog ikke sat penge af til at styrke Klimarådet økonomisk.

Finansordfører Christian Rabjerg Madsen (S) bekræfter over for Altinget, at det må være op til støttepartierne at tage det med til forhandlingsbordet.

"Vi har lagt det frem, som vi mener er det vigtigste. Så er vi selvfølgelig opmærksomme på, at der er andre partier, som også meget gerne bidrager til at sætte skub i den grønne omstilling, og det er et område, hvor vi er glade for at have ambitiøse partier omkring os. Hvis de har ønsker om eksempelvis Klimarådet, så er det en diskussion, som vi gerne tager ved forhandlingsbordet."

I forståelsespapiret lægger I op til, at Klimarådet skal spille en større rolle i klimapolitikken. Hvordan kan de det uden flere midler?

"Det vil man se udfoldet, når vi kommer videre med arbejdet omkring klimaloven og klimahandlingsplanen. Vi står fuldt og helt ved, at vi ønsker en tættere involvering af Klimarådet."

Ønsker Socialdemokratiet at styrke Klimarådet, som det stod i borgerforslaget?

"Jeg kan sige, at vi står fuldt og helt ved det, der står i forståelsespapiret. Nemlig at vi ønsker et tættere samarbejde med Klimarådet i forbindelse med klimaindsatsen. Det er en ambition, som man vil se afspejlet i det videre forløb med det grønne arbejde," siger Christian Rabjerg Madsen.

Forhandlingerne om klimaloven handlede tirsdag om Klimarådet. På Altinget Energi og Klima kan du her læse, hvilken rolle Konservative og Enhedslisten mener, at ekspertorganet skal spille fremover.  

Følg L 1 Finanslov for finansåret 2020
(Finansministeriet)

16/1
2020
19/12
2019
5/12
2019
5/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
2/12
2019
2/12
2019
2/12
2019
2/12
2019
2/12
2019
2/12
2019
28/11
2019
20/11
2019
19/11
2019
18/11
2019
13/11
2019
13/11
2019
13/11
2019
13/11
2019
12/11
2019
12/11
2019
12/11
2019
8/11
2019
6/11
2019
6/11
2019
5/11
2019
30/10
2019
29/10
2019
29/10
2019
24/10
2019
24/10
2019
24/10
2019
23/10
2019
22/10
2019
22/10
2019
21/10
2019
11/10
2019
11/10
2019
10/10
2019
10/10
2019
9/10
2019
9/10
2019
8/10
2019
8/10
2019
4/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
27/9
2019
27/9
2019
27/9
2019
26/9
2019
26/9
2019
26/9
2019
24/9
2019
19/9
2019
19/9
2019
18/9
2019
13/9
2019
12/9
2019
11/9
2019
11/9
2019
11/9
2019
11/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019

Forrige artikel Enhedslisten kalder minister i samråd om højspændingsledninger Enhedslisten kalder minister i samråd om højspændingsledninger Næste artikel Parter omfavner Dansk Affaldsforenings udspil om CO2-neutral energi, men savner større ambitioner Parter omfavner Dansk Affaldsforenings udspil om CO2-neutral energi, men savner større ambitioner