Rent drikkevand kan forenes med landbrug

DEBAT: Det er et udtryk for overdrevet forsigtighed, når kommuner vil udtage god landbrugsjord ved vandboringer, skriver formand for Agri Nord, Carl Chr. Pedersen.

Af Carl Chr. Pedersen
Formand for landboforeningen Agri Nord

Mange af landets kommuner arbejder i disse år med indsatsplaner for vandindvindingsområder til drikkevand - planer, der skal sikre rent grundvand i fremtiden. I den forbindelse vil jeg starte med at slå fast, at vi fra landbrugets side er 100 procent enige i, at vi skal værne om det danske drikkevand og sikre rent grundvand til fremtidige generationer. Det kan vi ikke blive uenige med myndigheder og naturfredningsforeninger om. Uenighed opstår, når vi skal tage konkret stilling til, hvordan vi fører det såkaldte forsigtighedsprincip ud i livet.

Vi oplever, at man fra kommunernes side ønsker helt at udtage landbrugsjord fra dyrkning i vandindvindingsområderne. Blandt andet i Aalborg Kommune, hvor vi lige nu, på vegne af de berørte lodsejere, forsøger at komme i dialog med kommunen om indholdet af en indsatsplan, der vil udtage 1.000 hektar god landbrugsjord.

Overdrevet forsigtighed
Vi kan fra landbrugets side dokumentere, at det ikke er nødvendigt med restriktioner i den størrelsesorden. Forsigtighedsprincippet bliver omdannet til overforsigtighed uden skelen til omkostningerne for lokalsamfundet.

Fald i nitratindhold
Det er vigtigt at have for øje, at moderne landbrug drives efter andre principper for gødning og kemi, end man gjorde for årtier tilbage. Hvis man ser på nitratindholdet i prøverne af det nydannede grundvand, så er de generelt faldende. Kurven knækkede allerede i begyndelsen af 80’erne. Med den landbrugsdrift, vi ser i dag, vil der på længere sigt ikke være problemer med nitrat i langt hovedparten af områderne. Ja – der er enkelte boringer, hvor der fortsat vil være et behov for en øget indsats på grund af specielle forhold.

Men lad ikke overforsigtighed udbrede denne indsats til områder, hvor det ikke er nødvendigt. Det koster samfundet dyrt at vælge denne løsning. Ikke nok med at lodsejerne skal have kompensation for den jord, de mister dyrkningsretten til. Det koster også samfundet arbejdspladser, hvis man i stor stil udtager landbrugsjord, som genererer jobs, ikke bare på bedrifterne, men også videre i fødekæden på slagterier, maskinstationer og hos håndværksmestre med mere.

Og med hvilken begrundelse? Beskyttelse af grundvand, som ville kunne beskyttes med langt mindre indgribende tiltag som for eksempel dyrkningsaftaler om sædskifter og dyrkningspraksis til begrænsning af udvaskningen.

Det rene vand er på landet
Det er i øvrigt værd at bemærke, at de boringer, man har lukket på grund af problemerne med vandkvaliteten, er de bynære boringer. Det er ude på landet under landbrugsjorden, at man finder det rene drikkevand. Det kan vi som landbrug være stolte af. Stolte af den proces, vi har været igennem i forhold til brugen af gødning og sprøjtemidler, så vi i dag har et bæredygtigt landbrug og kan eksistere sideløbende med et forsigtighedsprincip i vandindvindingen.

Landbrug og godt drikkevand er ikke hinandens modsætninger.

Forrige artikel Et lykkeligt pendlerliv Et lykkeligt pendlerliv Næste artikel Hvor er ambitionerne for bygningerne i den offentlige sektor? Hvor er ambitionerne for bygningerne i den offentlige sektor?