Regeringens energikrisestab er på plads: Her er medlemmerne
Stoledansen har nået sin afslutning i udpegningen af medlemmerne af SVM-regeringens nationale energikrisestab. To arbejdsspor er sat i søen indledningsvist, som får følgeskab af en såkaldt følgegruppe.
Med klima,- energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i spidsen lancerede SVM-regeringen i slutningen af marts den nationale energikrisestab under navnet Nekst. Stabens formål? At øge tempoet i den grønne omstilling.
Første del af arbejdet på at indfri den ambition bliver en udrulning af grøn varme samt en udbygning af vedvarende energi på land.
Det skriver Klima,- Energi- og Forsyningsministeriet.
"Nekst er en ny arbejdsmetode, hvor vi glemmer "vi-plejer-mentaliteten". For vi har brug for nye øjne og nye idéer, så vi sammen kan nedbryde barrierer og sætte tempoet op i den grønne omstilling," siger klimaminister Lars Aagaard i forbindelse med nedsættelsen af arbejdsgrupperne i energikrisestaben.
Nu er navnene på de medlemmer, der skal løbe den indledende ambition i mål, faldet på plads.
To arbejdsspor og en følgegruppe
I alt nedsættes der tre grupper, der fordeles på to arbejdsspor i energikrisestabens indledende arbejde.
Det første spor, som går under navnet "Farvel til gas i danske hjem", kommer under ledelse af Lars-Peter Søbye og består af følgende medlemmer:
Arbejdssporet "Mere sol og vind på land" bliver ledet af Nana Bule, der er konsulent hos Goldman Sachs, som skal lede følgende arbejdsgruppe:
Til at følge de to arbejdsspor oprettes også en såkaldt følgegruppe, som skal sikre, at relevante samfundsaktører bliver inddraget i energikrisestabens arbejde og blandet andet tilbyde input og sparring.
Blandt følgergruppens medlemmer, som man kan se nedenfor, finder man blandt andre to tidligere Venstre-ministre i form af Kristian Jensen og Gitte Lillelund-Bech.