Nordic Sugar får millionstøtte af staten til midlertidig løsning

Nordic Sugar får den størst mulige økonomiske hjælp af staten til virksomhedens midlertidige letolieløsning, indtil gasledningen til Lolland-Falster, som har en værdi af 792 millioner kroner, står klar i andet halvår 2024. 

Sukkervirksomhedens fabrik i Nakskov er nemlig overgået til en mere miljøvenlig letolie, som skal erstatte fyringen med heavy fuel – en tyk, urenset olie – så fabrikken kan overholde EU’s miljøkrav, indtil gasledningen er klar.

Konkret har Nordic Sugars fabrik i Nakskov fået dispensation til at anvende kul og olie i perioden fra 1. januar 2016 til 31. december 2023, eller indtil fyringsanlægget har haft 17.500 driftstimer inden for perioden, og den grænse nærmer sig.

En konvertering til letolie kan medvirke til, at Nordic Sugars fabrik i Nakskov kan leve op til luftforureningskravene i i form af EU-direktivet om industrielle emissioner.

Den midlertidige løsning, som koster omkring 30 millioner kroner har regeringen - og et næsten enigt Finansudvalg - valgt at støtte med 13,5 millioner kroner, hvilket svarer til 45 procent af anlægsomkostningerne.

"Det er vurderingen, at det ikke er muligt under EU’s statsstøtteregler at yde støtte til Nordic Sugars driftsomkostninger, men der er mulighed for at yde støtte på op til 45 procent af anlægsomkostningerne til omlægning til gasolie-løsningen (letolie-løsningen, red.). Med gasolie-løsningen kan staten yde støtte på op til 13,5 millioner kroner af de samlede anlægsomkostninger," lyder det fra klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) i aktstykket til Finansudvalget. 

{{toplink}}

Enhedslisten: "Dybt forkasteligt"

Enhedslisten, som også er modstander af gasledningen, er det eneste parti, der har stemt imod aktstykket.

"Det er overhovedet ikke rimeligt, at Nordic Sugar også skal have støtte til den midlertidige løsning. Det er dybt forkasteligt. Vi har ofte nogle processer med regeringen om at finde nogle få millioner kroner til, og så fosser pengene ud af statskassen til erhvervsstøtte. Virksomheden opnår en kæmpe fordel med den gasledning, så bør den også selv finansiere den midlertidige løsning, der skal til," siger Enhedslistens energiordfører, Søren Egge Rasmussen.

Han mener, at Nordic Sugar har haft rigelig med tid til at leve op til EU's miljøkrav, som virksomheden har fået dispensation for én gang tidligere.

Den kritik deler professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen.

"Er der tradition for at støtte en virksomhed i at leve op til et EU-direktiv? Det undrer mig voldsomt. Det her spiller jo også ind på den samlede samfundsøkonomiske vurdering af projektet, og hvorvidt løsningen skulle have været gas eller el. Det her taler jo igen i retning af, at løsningen skulle have været el," siger han og tilføjer:

"Al respekt for at Nordic Sugar har brug for en midlertidig løsning, men at få støtte til en midlertidig løsning for at leve op til et krav, der har været kendt i mange år, hvor man i forvejen har fået den gasløsning, som virksomheden gerne vil have, og hvor staten også betaler for den permanente løsning, holder ikke."

Brian Vad Mathiesen påpeger, at det bør vurderes, i hvilken grad løsningen bidrager til 70 procent-målsætningen.

"Det er en overgangsordning, hvor man kan sige, at vi kunne have afsat 13,5 millioner kroner til elektrificering af 20 mindre virksomheder," siger han. 

DF: "En god sag, som er endt det rigtige sted"

Altinget har taget kontakt til en repræsentant fra samtlige partier i Folketingets Finansudvalg, men udover Enhedslisten er det kun Dansk Folkeparti, der er vendt tilbage.

Ifølge Rene Christensen, Dansk Folkepartis medlem af Finansudvalget, hjælper aftalen med at opnå 70 procent-målsætningen, ligesom den bidrager til at sikre arbejdspladser. 

Derfor har Dansk Folkeparti stemt for aktstykket.

"Det har været vigtigt for os, at hvis staten lægger en gasledning ned, så er det vigtigt, at virksomheden ikke lukker om to år og flytter sin produktion til Tyskland. Det er vi blevet bekræftet i, at det gør man ikke," siger Rene Christensen og fortsætter:

"Vi har en virksomhed, som har en sort produktion i dag, og den vil vi gerne have gjort mere grøn. Det er godt i forhold til 70 procent-målsætningen samtidig med, at vi sikrer de her arbejdspladser. Det er omkring 400 årsværk, sukkerfabrikken leverer i et område, hvor der er brug for arbejdspladser. Det er en god sag, som er endt det rigtige sted."

Han understeger, at han ikke kender til de konkrete forhandlinger mellem staten og Nordic Sugar.

{{toplink}} 

Nordic-Sugar: Derfor bad vi regeringen om hjælp

Det gør Jesper Thomassen, administrerende direktør i Nordic Sugar, til gengæld.

Han forklarer, at i forbindelse med, at Nordic Sugar fandt ud af, at virksomheden ikke kunne få en ny dispensation fra EU's miljøkrav, stod virksomheden over for nogle store udgifter.

"Det er en speciel situation, fordi det er en midlertidig løsning, som vi er nødt til at lave i to år, hvor vi bliver påført nogle store ekstra omkostninger. Så bad vi om at få noget hjælp i den forbindelse. Der kiggede regeringen på, om den ikke kunne være lidt behjælpelig, og der fandt vi frem til de her 45 procent, som også er godkendt af EU," siger Jesper Thomassen og tilføjer:

"Jeg har ikke fået det færdige dokument endnu, men jeg er selvfølgelig glad for at høre, at det er blevet godkendt."

I har allerede fået bevilget en gasledning til en værdi af 792 millioner kroner. Hvorfor skal staten også være med til at finansiere Nordic Sugars midlertidige løsning, indtil gasledningen er klar?

"Alternativet var, at vi ikke fik gasledningen, og så var vi gået over på LNG-gas, og det var ingen af os glade for," siger Nordic Sugar-direktøren. 

Han henviser til Nordic Sugars alternative bud på en løsning, der indebar, at virksomheden skulle køre LNG-gas på lastbiler fra Sverige, hvilket han tidligere har beskrevet over for Altinget.

{{toplink}}

"Der har ikke været en plan B"

Hvilken forskel gør de 13,5 millioner kroner i økonomisk hjælp fra staten for jeres beslutning?

"Det gør en stor forskel, for det var en del af den hårde diskussion, som vi havde om, hvor store vores ekstraomkostninger med rimelighed skulle være," siger Jesper Thomassen.

Hvad havde konsekvensen været, hvis staten ikke havde indvilget i at støtte Nordic Sugar med 13,5 millioner kroner, men virksomheden selv skulle betale hele beløbet?

"Når man er i sådan en dialog, hvor ting skal undersøges og falde på plads, så stoler man på, at tingene lykkes. Regeringen var ret opsat på, at den ville forsøge at hjælpe os, så vi kunne få det hele til at hænge sammen og lykkes, så det var det, vi gik efter. Jeg har hele tiden regnet med, at vi ville få de penge, og det har jeg også fortalt mine ejere i Tyskland. Der har ikke været en plan B," siger Jesper Thomassen.

Han tilføjer, at gasledningen skal være klar til sukkerroekampagnen i 2024. Den begynder i september 2024.

Sådan forholder ministeriet sig

Altinget har kontaktet Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet for at spørge om, hvorfor det også er statens opgave at finansiere den midlertidige løsning for Nordic Sugar.

Regeringen oplyser, at der var behov for både en overgangsløsning og en langsigtet løsning, og for regeringen har det været en prioritet at finde en løsning, som kunne bidrage til fastholdelse af arbejdspladser.

Derfor blev overgangsløsningen, at Nordic Sugar anvender letolie i perioden frem mod, at gasledningen kan tages i brug, da letolie har færre drivhusgasudledninger og færre partikelforureninger sammenlignet med kul og heavy fuel-olie.

Fordi letolie stadig er fossilt, er det kun en midlertidig løsning, der løser et kortvarigt problem frem til, at gasledningen er etableret.

"Overgangsløsningen er en del af den samlede løsning, som sikrede Nordic Sugar afklaring, så man undgik tab af arbejdspladser på Lolland-Falster. Overgangsløsningen skal derudover ses i lyset af regeringens generelle land/by-politik, og regeringen er villig til at finde midler for at sikre vækst i landdistrikterne," skriver Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Altinget har ligeledes spurgt, om også virksomheder kan kontakte regeringen med henblik på at få statsstøtte til midlertidige løsninger eller andre udgifter i forbindelse med at blive koblet på gasledningen.

"Ministeriet noterer sig, at der var bred opbakning i Folketingets finansudvalg til overgangsløsningen. Ministeriet har ikke kendskab til andre virksomheder i området i en lignende situation," lyder svaret her fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

clh@altinget.dk