NGO og 3F: Regeringen glemmer sociale krav i lov om bæredygtig biomasse
DEBAT: I klimaets navn glemmer regeringen, at bæredygtighed er bredere end miljø og natur. Det handler også om social bæredygtighed for arbejderne i de lande, vi importerer biomasse fra, skriver Michael Jakobsen og Peter Km Holm.
Af Michael Jakobsen og Peter K, Holm
Hhv. regional direktør, Preferred by Nature, og gruppeformand, 3F’s Grønne Gruppe
Danmarks betydelige import af biomasse kan have konsekvenser for biodiversitet, miljø og skoves evne til at optage CO2 i afsenderlandene. Derfor kunne det betragtes som et fremskridt, at regeringen nu har vedtaget en lov, der skal sikre, at produktionen af biomasse til danske kraftværker er bæredygtig.
Desværre mangler der krav om ordentlige sociale forhold i leverandørkæderne.
Den politiske aftale fra oktober 2020 omfatter blandt andet krav om, at særligt værdifulde områder identificeres og beskyttes, om beskyttelse af særlige arter, om klimabæredygtighed, CO2-besparelser og dokumentation og kontrol af, at kravene nu også overholdes.
Ikke første gang
Bæredygtighed har dog et langt bredere perspektiv end naturen og klimaets tilstand. Det illustreres blandt andet af FN’s globale bæredygtighedsmål, der udover miljø og klima også tæller en række sociale mål med fokus på governance, ligestilling, adgang til uddannelse og retten til at være medlem af en fagforening – alle områder, der er helt og aldeles fraværende i den ellers gennemarbejdede lovtekst om biomasse.
Og det er ikke første gang, det sker. Da regeringen i efteråret lancerede sit udspil til en ny offentlig indkøbspolitik, glemte man ligeledes de sociale krav, der ellers kan være med til at sikre, at arbejdere, der høster kaffe og bananer til kantiner i den offentlige sektor, bliver behandlet anstændigt.
I Holland arbejder man i øjeblikket med en lignende lovgivning, og her stilles netop socioøkonomiske krav til den importerede biomasse – så det er altså ikke, fordi det ikke kan lade sig gøre.
Tilbageskridt fra brancheaftale
Mens de fleste danskere formodentlig er bekendt med, at import af bananer og kaffe er forbundet med en vis social risiko i afsenderlandene, så har medierne hovedsageligt fokuseret på afskovning og tab af biodiversitet i de seneste måneders intense dækning af den danske biomasseimport.
Det kan undre, for en skovarbejder i eksempelvis Brasilien eller Rusland, hvor en del af vores biomasse kommer fra, kan være mindst lige så udsat som arbejderen i en bananplantage i Guatemala.
Desværre overser regeringen med den nye lov ikke blot nogle af de mest udsatte mennesker i den globale økonomi. På det sociale område er loven om biomasse faktisk et tilbageskridt i forhold til den eksisterende brancheaftale fra 2018, hvor den danske energisektor selv har stillet sociale krav til importen af biomasse.
Her står blandt andet, at "sociale samt arbejdsrelaterede rettigheder skal respekteres", at "medarbejdere skal have ret til at organisere sig" og at "det ikke er tilladt at anvende børnearbejde, tvunget arbejde og diskrimination".
Når de sociale krav udelades af biomasseloven, så sker det sandsynligvis, fordi klimaforandringerne fylder så meget i alles bevidsthed. Men den grønne omstilling bør være godt nyt for alle – også for de mennesker, der er i risikozonen, når der skal leveres biomasse til danske kraftværker. Derfor opfordrer vi herved regeringen til at genoverveje loven og gøre den bæredygtig for både natur, klima og mennesker.
Techsave og IT-Branchen: Kom nu med en plan for elektronisk affald i kommunerne
Konsulent: Tilskudsordning forsinker energirenoveringer
