Konsulent: Tilskudsordning forsinker energirenoveringer

Af Johan Lorentzen
Energikonsulent

De fleste danskere har gennemskuet, at tilskud altid fordrejer markedet uheldigt. Tilskud medfører automatisk, at prisen på de ydelser, der gives tilskud til, stiger i pris – ofte markant, for markedskræfterne sættes stort set ud af kraft.

Danmark ønsker jo at begrænse CO2 udslippet, og derfor kan tilskud være en vej til at få energirenoveret de danske boliger, men som det foregår nu, er det med til at skabe flaskehalse. Der må andre løsninger til.

Regeringen har gennemført, at der hvert år gives nogle millioner i tilskud til visse energimæssige tiltag.

Pengene slipper hurtigt op
Sidste år blev 245 millioner sendt ud i oktober, og de var væk på 14 dage. Nu er mange boligejere og selskaber blevet opmærksomme på ordningen, og de står klar til at søge på de nye 675 millioner kroner, som frigives snart og sikkert også er opbrugt på kort tid.

For alle andre tilskud end varmepumper, kræves der et gyldigt energimærke, som der i øvrigt også ydes tilskud til. Energimærkerne er rigtig gode, især hvis energikonsulenten følger op med vejledning til boligejerne, men den vejledning er ikke inkluderet, uden man spørger og betaler et tillæg. De fleste boligejere ønsker en professionel hånd, for at kunne ansøge korrekt. Energimærker gælder i 10 år, så boligejeren sparer den udgift, hvis de vælger at sælge senere.

Tilskudsbeløbene er (for) høje, og derfor utrolig lukrative, men det medfører også, at puljen alt for hurtigt er brugt op. Puljen er meget dyr for samfundet, også i administration.

Udsætter renoveringerne
I min optik er det største problem, at den nuværende ordning kan stoppe energirenovering og køb og salg af varmepumper i mellemperioden, for ingen vil investere, før de har fået tilsagn om tilskud. Hvis boligejerne ikke har nået at søge tilskud, eller puljen er brugt op, så vil mange vente med at fortage sig noget indtil næste pulje kommer i 2022. Det siger sig selv, at den form for tilskud i byggebranchen er utrolig usund for samfundet.

Hvis der absolut skal gives tilskud, må det anbefales at sikre, at tilskudspuljen er stor nok til at dække hele året, for det er simpelt hen demotiverende for dem, der ikke kommer med i festen, som det er nu.

Vækker undren
I forvejen giver regeringen kæmpe tilskud til el- eller varmepumpe opvarmede huse, idet de får en rabat på over 1 kr./kWh de anvender til opvarmning. At der overhovedet er brug for mere tilskud kan i den grad undre. For et normalhus der anvender 18.000 kWh/år. svarer det til 18.000 kr./år i tilskud ved ren elvarme, og ved varmepumpe, der udnytter energien gange 3, anvendes kun 6.000 kWh/år, hvilket svarer til et tilskud på ca. 6.000 kr./år.

Fjernvarmen er jo typisk relativ billig, især når man kun ser på netto omkostningerne. Hvis man havde afregnet energien med en pris, der afspejler en blanding af produktionsudgifter og faste afgifter, som man i øvrigt kender fra elregningen, ville incitamentet til energibesparelser været 50-100 % større. Som det er nu, er netto fjernvarmeprisen oftest så lav, at de fleste energitiltag ikke er rentable, det være sig isolering af facader, gulve eller skift af vinduer.

Konklusion:

• Tilskud bør undgås, så vi får den sunde konkurrence tilbage, og energirenoveringer hele året.
• Der er rigeligt med tilskud til at konvertere til varmepumper, der skal blot oplyses mere om dette.
• Fjernvarme bør afregnes med bruttopriser, så vil der komme gang i energirenoveringerne, især i byerne.

debat@altinget.dk