Klimatilpasning som ny vækstmotor
DEBAT: Investering i klimatilpasning og tværfagligt miljøsamarbejde skal imødekomme dansk forskningsstrategi og skabe dansk entydig profil på internationalt niveau.
Af Dorthe Nøhr Pedersen
Direktør i Movia og formand for KFT
og
Af Anja Skjoldborg Hansen
Sekretariatsleder for KFT
Danmark skal investere mange milliarder kroner i klimatilpasning i de kommende år. Bygninger, veje og anden infrastruktur skal udvikles til at imødegå negative følger af klimaændringerne. Indsatsen er højt prioriteret af regeringen, der senest har oprettet et rejsehold i klimatilpasning for at hjælpe kommunerne. Den nye økonomiske aftale mellem Regeringen og kommunerne lader kommunerne investere 2,5 milliarder kroner i klimatilpasning med fokus på indsats over for oversvømmelser.
Klimatilpasningen er en kompleks opgave, der kræver inddragelse af den nyeste viden fra forskellige forskningsmiljøer som klimatologer, økologer, sociologer og økonomer. Den kræver også, at forskere samarbejder med rådgivere, arkitekter og planlæggere om nye og langtidsholdbare løsninger for samfundet.
Tværfagligt miljøsamarbejde som målsætning
Danmark har i dag en koordineringsenhed for forskning i klimatilpasning, KFT, som seneste tre år har etableret et netværk på tværs af de mange fagmiljøer, der beskæftiger sig med klima, klimaændringer og klimatilpasning. Denne enhed uden mure har lagt rammen for et tværfagligt miljø, der kan være medspiller for regering, virksomheder og kommuner. Det gavner ikke bare de danske borgere og kommuner. Også danske virksomheder vil få gavn af at være med til at skabe fremtidens grønne løsninger – til gavn for Danmarks eksport og vækst. Der er et stort potentiale i at få videninstitutioner, virksomheder og den offentlige sektor til at arbejde tæt sammen om klimatilpasningen. Et sådan samarbejde er netop én af målsætningerne i strategien for dansk forskning.
En af opgaverne for KFT-netværket har været at indsamle ny viden fra internationale og egne forskningsprojekter og gøre denne viden tilgængelig og anvendelig for brugerne. Når vi baserer de kommende praktiske projekter på den nyeste viden på området, øger vi chancen for, at fremtidens klimaløsninger bliver både innovative, omkostningseffektive og langtidsholdbare. At koordineringen sker med forankring i det internationale forskningsmiljø sikrer, at international viden kommer Danmark direkte til gode, og at vi ikke opbygger parallel viden.
Dansk profil på internationalt niveau
En stor del af finansieringen af dansk forskning kommer fra internationale kasser. EU’s kommende rammeprogram for forskning og innovation lægger op til stigende investeringer specielt inden for de områder, der er vigtige for den europæiske samfundsudvikling, herunder klimatilpasning. KFT har ved at skabe et dansk netværk også skabt en entydig dansk profil i det internationale samarbejde, som vil øge muligheden for, at Danmark kan påvirke den europæiske forskningsdagsorden og dermed tiltrække EU-midler til gavn for dansk klimatilpasning.
Der er ikke tvivl om, at Danmark har brug for den innovative viden, forskningsmiljøerne kan levere, og at det kan betale sig at investere i fortsat tværfaglig videnopbygning.
Danmark har brug for en bæredygtighedskommission
Klimasikring af vores byer haster
