Klimaplanen skal tonse igennem
STAFET: Det er ikke alle regnestykkerne i klimaplanen, der tager udgangspunkt i virkelighedens verden, skriver direktøren for Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen.
Direktør, Dansk Fjernvarme
Målet med regeringens klimaplan er at skaffe de sidste seks procent for samlet at nå op på en 40 procent reduktion af udledningen af CO2. Selv om seks procent ikke lyder af alverden, så skal virkemidlerne alligevel tonse igennem. Ellers gavner det ikke klimaet en tøddel.
Klimaminister Martin Lidegaard lancerede 78 virkemiddelsforslag som udgangspunkt for en debat om, hvordan man i praksis skal gribe opgaven an.
Bag de 78 forslag ligger en lang række regnestykker af effekten på CO2-udledningen og samfundsøkonomien. Man har gjort op, hvad man får ud af at vælge hvert enkelt forslag. Og hvad der kan betale sig for samfundet.
Problemer med beregningerne
Desværre tager ikke alle regnestykkerne udgangspunkt i virkelighedens verden. Et af dem, det om frit brændselsvalg for decentrale kraftvarmeværker, er således helt galt.
Man konstaterer således, at frit brændselsvalg, hvor de decentrale kraftvarmeværker vælger et grønt brændsel i stedet for naturgas, ikke har nogen gavnlig effekt.
Forudsætningen er, at får værkerne lov til at bruge biomasse eller anden vedvarende energi, så vil det betyde, at de ikke producerer kraftvarme, altså el og varme i samme proces.
Antagelsen er, at de decentrale kraftvarmeværker rent faktisk i dag producerer kraftvarme. Det gør de ikke.
For den mulighed er effektivt ødelagt for dem.
Det skyldes ganske enkelt, at de med naturgas som brændsel ikke kan konkurrere på elmarkedet. De kan simpelthen ikke producere el billigt nok til at konkurrere med vindmøller, norsk vandkraft og dansk og tysk kulkraft.
Fra at have produceret el ca. 4000 timer årligt, så producerer de decentrale kraftvarmeværker nu langt, langt under det halve. Nogen intet overhovedet. Men til stadighed er de nødt til at producere varme til forbrugerne. Det sker med naturgaskedler, for de må ikke lave varmen på andet brændsel.
Det er dyrt, det er overhovedet ikke CO2-besparende - og det er overhovedet ikke værkernes egen førsteprioritet. Men de er tvunget til det.
Egentlig absurd, at man ikke regner så langt ned i substansen, når man laver så omfattende et virkemiddelkatalog.
Store CO2 besparelser på frit brændsel
For det er rigtigt, at hvis de decentrale naturgasbaserede fjernvarmeværker rent faktisk lavede el og varme i samme produktion, så ville der ikke være de store CO2-besparelser at hente. Men det er bare ikke virkeligheden.
Derfor er der netop KÆMPE CO2-besparelser at hente på frit brændselsvalg. Her taler vi rigtig mange tons CO2.
Regnestykkerne tager også udgangspunkt i samfundsøkonomi. Forudsætningerne for disse regnestykker omfatter blandt andet et plus for at give afgiftskroner i statskassen. Det gør de fossile brændsler.
Derfor kan man regne ud, at det ikke er en god ide at fortrænge de fossile brændsler med grønne alternativer.
Heller ikke, selv om man har fundet løsningen på de manglende afgiftskroner ved at indføre forsyningssikkerhedsafgiften. Dermed sikrer regnestykket, at staten får i både pose og sæk - bortset altså fra en CO2-reduktion.
Skaber lommeuld virkelig vækst og arbejdspladser?
Ressourceindustrien: Et skridt i den rigtige retning, men der er langt til målet
