Invest-direktør: Forsyningsselskaber er udfordret på styring og uafhængighed
DEBAT: Kommunale forsyningsselskaber har åbenlyse udfordringer med styring og uafhængighed, mener direktør Joachim Sperling. Bl.a. bør kommunerne overlade klimamål til staten, så ikke forsyningskunderne ender med regningen.
Af Joachim Sperling
Direktør, Axcelfuture
I sommeren 2017 udkom en noget overset publikation fra de danske forsyningsselskaber, nemlig et kodeks for god selskabsledelse. Det var på høje tid, for i den private sektor har man haft et tilsvarende kodeks siden 2001.
Og i modsætning til den private sektor er udfordringerne med styring og uafhængighed i den kommunale forsyningssektor åbenlyse, som det har været fremme i Altingets debatserie, og som også tidligere vist i Axcelfutures analysearbejde.
Lad mig kort repetere, hvad udfordringerne er nu og her, og som burde håndteres, hvis man skal tage ordlyden i det nye kodeks bogstaveligt.
Forsyningskunder betaler for klimaforbedringer
I 2017 kom den nye regulering af fjernvarmesektoren, som skulle forsøge at justere på det såkaldte ”hvile i sig selv-princip”, der som bekendt gør det muligt at overvælte konsekvenserne af dårlig omkostningsstyring og fejlslagne investeringer på kunderne.
Vi har nu fået en slags omkostningsramme-regulering, som betyder, at forsyningsselskaberne løbende skal reducere deres priser ved at sammenligne deres omkostninger med andre. Meget tyder desværre på, at den nye regulering ikke vil være i stand til at løfte effektiviseringspotentialet, men den skal naturligvis have chancen.
Så har vi set en række kommuner bruge egne forsyningsselskaber til at indfri lokale klimamål.
Selvom det skal anerkendes, at byer spiller en afgørende rolle for at nå de ambitiøse og ønskelige klimamål, bør det være en statslig opgave at arbejde med klimamål, for der er nemlig stor risiko for, at lokale forsyningskunder får en uhensigtsmæssig stor ekstraregning for, at kommunerne kan bryste sig af klimaforbedringer.
Ineffektiv drift
Dernæst er der spørgsmålet om tilslutningspligten på varmeforsyningsområdet, som betyder, at konkurrencen om varmekunderne i dele af landet er sat ud af kraft.
Der er ingen tvivl om, at tilslutningspligten oprindelig var en god ide, men spørgsmålet er, om vi ikke er så langt nede ad vejen nu, at den slags krav er overflødige og reelt binder forbrugerne til dyre og uhensigtsmæssige løsninger.
Vi må også konstatere, at der, på trods af sektorens egne bestræbelser på at forbedre sin corporate governance, i en række tilfælde er for tætte bånd mellem de kommunale ejere og de forskellige forsyningsselskaber, der skaber kasketforvirring og gør driften af forsyningsselskaberne ineffektiv.
Endelig tyder meget på, at kommunerne i en række tilfælde har svært ved at fastsætte de såkaldte garantiprovisioner, når deres forsyningsselskaber skal optage lån i Kommunekredit. Ofte bliver garantierne prissat for lavt, og det betyder, at selskaberne kan låne til en meget lav rente og dermed gennemføre projekter, som ikke er samfundsmæssigt rentable.
Det er i sidste ende forbrugere og virksomheder, der kommer til at bære omkostningerne herved, og det er ikke hensigtsmæssigt.
KL-formand: Kommunalpolitikere leverer varen i forsyningsselskaberne
Debat: Cirkulær økonomi er sund fornuft for vores miljø og for vores pengepung
