Grønt byggeråd om cirkulær økonomi: Vi har et stort uforløst potentiale

Af Mette Qvist
Direktør, Green Building Council

Der er en stigende erkendelse af, at klimaudfordringerne og miljøbelastningen fra vores livsførelse medfører, at vi er nødt til at foretage omfattende forandringer på samfundsniveau. Med andre ord skal vi øve os i at skabe de bedste betingelser for mennesker og miljø uden at skade fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov. Dette er helt på linje med FN's definition af bæredygtighed fra 1987.

I den forbindelse hilser Green Building Council DI Bygs opfordring til regeringen om at øge fokus på bygninger velkommen. Det er en sektor, hvor vi virkelig kan rykke i forhold til klima- og ressourcedagsordenen.

Som Elly Kjems Hove rigtigt nævner, lægger EU's bygningsdirektiv (Energy Performance Building Directive) op til, at alle EU-medlemslande skal udarbejde og implementere en langsigtet renoveringsstrategi, der er rettet mod en bæredygtig optimering af den ældre bygningsmasse.

I forhold til at formulere en sådan renoveringsstrategi, giver det mening at kigge på, hvordan vi i dag opfører nybyggeri, og hvordan vi kan anvende aktuelle initiativer som FN's verdensmål, cirkulær økonomi og bæredygtighedscertificering i en fremtidig renoveringsstrategi. 

Siden vi opførte bygningsmassen, som i de kommende år bliver genstand for omfattende renoveringer, er vi blevet klogere på flere områder.

Genanvendelse af byggematerialer
Vi er i branchen i gang med at indsamle mere viden om cirkulær økonomi, genbrug og genanvendelse. Det er vigtigt at være opmærksom på eventuelle modsætningsforhold i formålet med upcycling af byggematerialer.

I tilfælde, hvor genbrug og genanvendelse skyldes æstetiske og arkitektoniske hensyn og blot udføres i en mindre bygningsmæssig skala, vil effekten på miljøbelastningen ikke vægte betydeligt. Omvendt står bygningens bærende konstruktioner for en særdeles stor andel af de samlede miljøbelastninger, hvorfor genbrug og genanvendelse i denne sammenhæng vil have en stor miljømæssig effekt.

Et godt eksempel på sidstnævnte er stål, som anvendes i de bærende konstruktioner. For denne byggekomponent er der allerede i dag en omfattende grad af genanvendelse. Hvorimod genbrug af beton stadig er på forsøgsstadiet, og den miljømæssige gevinst er fortsat udokumenteret.

Under alle omstændigheder står det klart, at det er en bæredygtig og hensigtsmæssig løsning at indtænke langtidsholdbare og fleksible løsninger, hvor det er muligt.

Bæredygtighedscertificering
Der er også relevant inspiration at hente ved bæredygtighedscertificering af byggeri, som med totaløkonomiske betragtninger og livscyklusvurderinger af byggematerialer kan vise vejen for, hvordan vi kan renovere bygningerne, så de bliver fremtidssikret ved robuste og fleksible løsninger med genanvendelse af byggematerialer, når det er hensigtsmæssigt.

Yderligere inspiration til en fremtidssikret bygningsstrategi kan hentes i FN's 17 Verdensmål. I denne sammenhæng er det særligt verdensmål nummer tre, som stiller krav til mere sundhed og trivsel, og relevansen i denne sammenhæng vil være krav til et bedre indeklima for brugerne i forbindelse med renovereringer.

Derfor bør Danmarks nationale renoveringsstrategi være baseret på ambitionerne om at øge bidraget til den cirkulære økonomi, et dokumenteret bidrag til FN's verdensmål og anvendelse af bæredygtighedscertificering med totaløkonomiske og livscyklusbetragtninger, der fremtidssikrer vores bygninger. Men én ting af strategi; én anden ting er eksekvering.

Central rolle i klimakampen
Den danske byggesektor har behov for pragmatiske metoder og anvendelige værktøjer, der kan bruges i renoveringsprocessen for at forfølge ambitionerne i en national renoveringsstrategi. Det er i denne sammenhæng oplagt at samle de gode erfaringer op, vi har fra en del nybyggerier. Her har en bred skare af aktører gennem en årrække anvendt bæredygtighedscertificering som et go-to-market værktøj, der er bakket op af hele værdikæden, og dermed også gør det relevant til at understøtte en nationalrenoveringsstrategi.  

Vi står med en gylden mulighed for at aktivere en visionær national renoveringsstrategi, som understøtter EU's bygningsdirektiv med fokus på FN's 17 verdensmål og cirkulær økonomi i kraft af erfaringerne fra bæredygtighedscertificering med krav til robuste, fleksible løsninger og med livscyklusvurdering af materialerne.

Jeg er derfor enig med DI Byg; den danske byggesektor er klar til at bidrage til klimadagsordenen, og vi har allerede tilgange, vi har erfaringer med at anvende.

Fra Green Building Council Denmarks side håber vi derfor, at bygninger i fremtiden får en mere central rolle i regeringens klimainitiativer.

debat@altinget.dk