Energinet: Vi har brug for mere viden om, hvor fremtidens strøm skal sendes hen

Af Søren Dupont Kristensen
Direktør i Energinet Elsystemansvar

Er elnettet klar til den massive udbygning med vindmøller og solceller, som Danmark vil opleve i løbet af få år? 

Det spørgsmål er jeg ofte blevet konfronteret med den seneste tid. Efter at et bredt flertal af Folketingets partier før sommerferien besluttede at mangedoble den vedvarende energi, dels for at booste grøn omstilling, dels for hurtigt at sikre uafhængighed af energi fra Rusland, er spørgsmålet kun blevet mere relevant at stille.

For det er oplagt, at den opgave, Energinet og de lokale elnetselskaber står overfor, er enorm. Det danske elnet har de seneste 40 år indpasset cirka 7 GW vind og sol. Det tal skal nu fire-femdobles inden 2030 – altså på blot otte år.

Mit svar er ”både ja og nej”. Om det danske eltransmissionsnet er klar, afhænger helt af, hvor og hvordan strømmen laves og hvor og hvordan den bruges. Lige nu ved vi meget om det første - fremtidens elproduktion - men vi ved knapt så meget om elforbruget. 

Eltransmissionsnettet er klar

Ser vi på, om det overordnede højspændingsnet er klar til at håndtere eksempelvis elbiler, varmepumper og elkedler i fjernvarmen, så er svaret groft sagt ”ja”. Grundlæggende er eltransmissionsnettet klar til, at vi elektrificerer vores hverdag. Elnettet er klar til at transpore meget mere strøm rundt i landet.

Og elnettet er også allerede nu klar til at indpasse meget mere ny elproduktion. Lige nu er der forskellige steder i eltransmissionsnettet plads til 4 GW nye solcelleparker og vindmøller.

Om få år er der være mindst 8 GW ledig kapacitet, blandt andet når vi har udbygget 400 kV-nettet langs Vestkysten og afsluttet planlagte og igangværende forstærkninger af 150/132 kV-nettene.

Stiller man ydermere solcelleparker i områder med stor vindproduktion eller omvendt, kan vi få plads til endnu mere, fordi vind og sol sjældent producerer meget strøm på samme tid og dermed bruger elnettet på forskellige tidspunkter. 

Men der skal mere til for at indfri de meget, meget ambitiøse planer om hurtig og massiv udbygning af vindmøller og solceller, blandt andet mulighed for at udbygge elnettet hurtigere og mere målrettet end i dag.

Energiparker er en vigtig brik

En vigtig brik er derfor Folketingets ønske om, at områder rundt om i landet bliver til store energiparker. Særlige zoner til energiproduktion gør det muligt på forhånd at udbygge og forstærke elnettet, også før alle planer om nye megawatter er endeligt på plads. Når zonerne skal udpeges, er samspillet med det eksisterende elnet et vigtigt parameter for ny, grøn energi kan indpasses hurtigt og effektivt.

Ligeledes er der behov for at se på en række andre områder for at afkorte byggetiden, eksempelvis myndighedsgodkendelser og andre godkendelsesprocesser.

I Energinet afsøger vi ligeledes alle tænkelige muligheder for at effektivisere vores sagsbehandlingstid og tilslutningstider, og vi udbygger over de næste 5 år elnettet for 25 milliarder kroner. Desuden skal vi sandsynligvis fremrykke flere af de projekter, vi for nyligt lancerede i en langsigtet udviklingsplan med mere end 300 udbygninger af el- og gasnettene. 

Farten på udbygning af elnettet skal sættes markant op, men samtidig med, at vi bygger i nord, syd, øst og vest, er det vigtigt at tænke sig om. Vi ved rigtig meget om de mange planer om at opstille ny elproduktion – en elproduktion, der hverken i tid eller geografi vil passe sammen med elforbruget.

Solcelleparker, der kan producere det samme som store kraftværker, bliver placeret på landet, mens strømmen skal bruges helt andre steder – og i et vidt omfang også på tidspunkter, hvor solcellerne ikke producerer. Strømmen skal altså transporteres til eksport i nogle timer, mens vi i andre timer skal sikre forsyningen med import eller lagring – men hvordan vil dette udvikle sig? 

Vi vil opleve en stor vækst i elforbruget i form af brintproduktion og produktion af grønne brændsler gennem power-to-x til skibe, luftfart og industri. Men hvor? I hvilke mængder? Vil det primært være i Danmark at strømmen skal bruges eller i nabolande?

Nu også forbrug på Lolland

Et eksempel, som ofte nævnes i debatten om udbygning er elnettet, er Lolland. Her er der planer om massiv udbygning af vindmøller og især solceller – en produktion mange gange større end det lokale forbrug.

Vi er i Energinet i gang med at planlægge og udbygge højspændingsnettet – både lokalt og op mod København, Nordsjælland og forbindelserne til Sverige. Vi bliver nogle gange bebrejdet, at nettet ikke endnu er klar til at transportere de store mængder strøm fra fremtidens anlæg væk fra Lolland. Men omvendt har et power-to-x-anlæg bebudet sin ankomst ved Vordingborg, og European Energy har offentliggjort planer om e-metanolanlæg ved Nakskov.

Det giver rigtig god mening at konvertere meget af den lokalt producerede strøm i nærområdet til brint og andre power-to-x produkter. Og vi skal huske at have både elproduktion og elforbrug med i udbygningen af elnettet. Måske skal der sendes mindre mængder strøm op mod København? 

Tænker vi os ikke om, risiker vi at bygge forkert eller til forkerte steder – vi risikerer at spilde samfundets penge og unødigt genere de mange borgere, der skal lægge jord og nabolag til. Og ikke mindst så vil den grønne omstilling gå langsommere, hvis vi ikke får koncentreret kræfterne om de mest nødvendige projekter.

Det er klog grøn omstilling er at finde en samlet løsning for markant udbygning af sol, vind og det elnet, der skal transportere strømmen rundt i landet, og de nye store elforbrug til power-to-x anlæg. Så kan vi få den hurtigste og mest effektive grønne omstilling.

Jeg er optimistisk og tror på, at den meget, meget ambitiøse udbygning er mulig - også selv om den skal ske på ganske få år. Men en vigtig forudsætning er, at vi alle – netselskaber, myndigheder, VE-opstillere, power-to-x udviklere og politikere – sikrer de rette rammebetingelser, den rette planlægning og arbejder tæt sammen om at få alle brikker i det store udbygnings-puslespil at falde på plads.

debat@altinget.dk