Energiaktører: Prisloft på fjernvarme kan koste forbrugerne dyrt

Af Carsten Østergaard Pedersen, Steen Schelle Jensen m.fl.
Se alle indlæggets afsendere i artiklens faktaboks

Vi i fjernvarmeindustrien bakker op om målene om energieffektivitet i klimaaftalen fra 2022. Målene er særligt vigtige i en tid, hvor energikrisen buldrer derud af.

Fjernvarme, især dens evne til effektivt at udnytte spildvarme, vil være afgørende for fremtidens bæredygtige energiløsninger. Vi er dog bekymrede over, hvordan aftalen, der nu er i høring, bliver ført ud i livet. Der synes at være en uheldig afstand mellem de gode intentioner i aftalen og Klimaministeriets konkrete forslag til dens implementering.

Dette er særligt relevant, hvad angår forslaget om et forbrugerprisloft, som fastsætter, hvor meget fjernvarmeselskaber må opkræve fra forbrugerne.

Vi bakker op om transparens omkring priser og omkostninger i sektoren, men vi skal samtidig fastholde ambitionsniveauet om grønne og billige kollektive varmeløsninger. Loftgrænsen er i teorien fornuftig, men de lofter, vi ser, virker ofte ikke i praksis.

Som vi har set med loftet for overskudsvarme – der har bremset nødvendige investeringer – kan et prisloft for fjernvarmen også reducere investeringer, der kan bane vejen for et sammenhængende, grønt energi- og varmesystem, især hvis lofterne ikke afspejler virkeligheden.

Prisloft skaber problemer for forbrugere

Fjernvarme er en fælles ordning, der kun fungerer, hvis der er ro og sikkerhed omkring den.

Derfor har man længe haft regler, der sikrer, at nye områder skal tilsluttes fjernvarmen, og at eksisterende forbrugere skal blive i ordningen. Investeringerne i fjernvarmen er blandt andet baseret på disse regler.

Forslaget om et prisloft for forbrugerne, hvor konsekvensen ved at overskride loftet er en ophævelse af forbrugernes pligt til at betale for den kollektive fjernvarme, kan skabe store problemer.

Enten må fjernvarmeområder nedlægges, eller også vil de forbrugere, der bliver i ordningen, stå med en urimeligt høj regning.

Dette kan skade både forbrugerne og den grønne omstilling.

Man kan tænke sig til andre tiltag, der kan bidrage til en professionel drift i selskaberne, uden at true fundamentet under fjernvarmen, eksempelvis at selskaber med udfordringer skal indbringe korrektionsplaner for driften.

Fjernvarme kan sikre en grønne fremtid

Knap 80 procent af fjernvarmen kommer i dag fra vedvarende energikilder, og sektoren er godt på vej til at blive klimaneutral.

Prismæssigt er fjernvarmen generelt set billig og i en stadig udvikling, hvor man nemt kan anvende varmelagring og derved undgå midlertidige prischock, når solen ikke skinner og vinden ikke blæser.

Selv når fjernvarmen kommer direkte fra store, effektive varmepumper belaster den elnettet mindre end andre opvarmningsformer og sikrer derfor, at elnettet ikke overbelastes ude i lokalområderne.

{{toplink}}

Af disse grunde deler vi i fjernvarmeindustrien en fælles vision med regeringen og Folketinget om, at fjernvarmen skal være en central del af fremtidens energisystem.

Sektoren har sat en høj ambition om at få over 200.000 gaskunder konverteret til fjernvarme. En målsætning, som er hjulpet stærkt på vej af de seneste forlig om fjernvarmepuljen.

Vi anbefaler derfor, at regeringen og Folketinget genovervejer prisloftet og nøje overvejer dens negative, langsigtede konsekvenser. Ellers risikerer vi at bremse kommunernes og fjernvarmesektorens bidrag til den grønne omstilling.

Hvis vi ikke er forsigtige, kan vi ende med at spænde ben for os selv på vejen mod en sikker, billig og grøn varmeforsyning.

debat@altinget.dk