Danske Vandværker: Vandbranchen skal være forberedt, så vi kan handle, når krisen rammer

De seneste år er antallet af kriser vokset. Både handelskriser, forsyningssikkerhedskriser og klima-, natur- og miljøkriser. Derfor er emner som risikostyring, cybersikkerhed og beredskab rykket helt op på dagsordenen – også hos landets vandværker, skriver Susan Münster.

Tilbage i juni sendte Beredskabsstyrelsen anbefalinger ud til, hvordan man som borger skal forholde sig i en krisesituation.

Her var en af anbefalingerne, at man skal have ni liter vand, så man kan sørge for sig selv i tre dage.

Anbefalingen understreger, at vi alle må forholde os til, at vandforsyningen i Danmark er et mål for angreb i den øgede trusselsituation.

Derfor har vandsektoren såvel som den enkelte borger også et ansvar for at være så godt beredt, at vi kan komme bedst muligt igennem eventuelle kritiske situationer. Man kan gøre meget for at lukke de fleste huller.

Men det er svært at gardere sig helt, så derfor er det vigtigt at have en plan, hvis krisen rammer.

Det er derfor helt afgørende, at de enkelte bestyrelser på landets vandværker tager bestik af det aktuelle risikoniveau, og eksempelvis ser på, om man har de rigtige sikkerhedsprocedurer i en tid, hvor vi som nu oplever en øget trussel om cyberangreb.

Øget risiko for cyberangreb

Center for Cybersikkerhed hævede i sommer trusselsniveauet for destruktive cyberangreb fra lav til middel. Det sætter en fed streg under, at vi skal tage truslen alvorligt.

Og at det mere handler om, hvor og hvornår et angreb rammer.

At regeringen har valgt at oprette et ministerium for samfundssikkerhed og beredskab understreger yderligere, at området forventes at få et endnu større fokus.

Det betyder også, at vandværkerne uden tvivl skal være helt fremme i skoene også på beredskabsområdet.

En stor del af arbejdet med forsyningssikkerhed i vandsektoren er netop at sikre, at man har et velforberedt beredskab, der kan styre vandværket sikkert gennem kriser.

Derfor kan de cyberangreb mod danske vandværker, vi desværre har set gennem de seneste år, også tjene som reminder for alle andre: Når uheldet rammer et sted, bør det samtidig være anledning til, at bestyrelser på alle landets vandværker giver deres beredskabsplaner et 360-graders eftersyn.

For de forbrugerejede vandværker handler det om at levere høj forsyningssikkerhed og kvalitet – uanset hvilke kriser, der rammer.

{{toplink}}

Lovkrav om beredskabsplan

Bestyrelsen skal være klar, uanset hvilke udfordringer der opstår og har et ansvar for at forholde sig aktivt til verden omkring sig og sætte samfundsudfordringerne i spil i bestyrelseslokalet.

Derfor arbejder vi som brancheorganisation for drikkevand også med at sikre opmærksomheden på beredskab gennem en række forskellige indsatser.

Lige fra kurser og kodeks for godt bestyrelsesarbejde til skriftlig information og et beredskabsspil, der kan bidrage til at øge bestyrelsernes fokus på eventuelle udfordringer og inspirere til, hvordan man kommer hele vejen rundt, når man skal give sit beredskab et eftersyn. 

NIS2-direktivet og CER-direktivet, som netop nu er i gang med at blive implementeret i dansk lovgivning, sætter også fokus på både fysisk sikring og it-sikkerhed.

Selv om mange allerede arbejder målrettet og professionelt med den øgede trusselsituation, så bør det også blive et lovkrav, at alle vandværker skal have en beredskabsplan.

Det er et vigtigt næste skridt i forlængelse af de sektoropdelte cyberstrategier, så vi sikrer, at alle er beredt, hvis uheldet rammer.  

Forrige artikel Brancheforeningen Cirkulær til erhvervsorganisationer: Forvridning af fakta at kalde lovforslag en blankocheck Brancheforeningen Cirkulær til erhvervsorganisationer: Forvridning af fakta at kalde lovforslag en blankocheck Næste artikel Danva-direktør: Vandselskaber er først modstandsdygtige, når vi har én ansvarlig myndighed Danva-direktør: Vandselskaber er først modstandsdygtige, når vi har én ansvarlig myndighed