En indstilling til omstilling

Af Henrik Narud
Teknisk direktør, Lemvig Kommune

Vi står på et dørtrin på vej ind i en fremtid med meget store forandringer i vores energiforsyning, og dermed står vi med en ny kompleks udfordring, som kræver ny tænkning - eller rettere, tænkning på en ny måde.

Mange kommuner står samtidig over for at skulle kaste sig ud i en strategisk energiplanlægning. Altså nogle analyser og langsigtede overvejelser over den fremtidige produktion og forsyning af energi i kommunen. Men det er ikke længere tilstrækkeligt med en løbende optimering og single-loop-læring inden for egen kommunegrænse. Vi må erkende, at hidtidige indiskutable præmisser bliver ændret, og dermed at gamle tankemønstre og forældede sandheder må udskiftes.

Fælles ansvar
Der er dog også nogle forhold i den fremtidige energiforsyning, der fremtræder meget klart midt i al denne usikkerhed. Et af dem er, at kommunerne skal være dygtige til at samarbejde på tværs.

Store byer bruger meget energi og skal have energi tilført, også i fremtiden - og tilsvarende indlysende er der områder på danmarkskortet, hvor der kan produceres mere vindmøllestrøm, end der forbruges i det pågældende område. I fremtiden vil der altså være områder, f.eks. kommuner som er netto-strømproducerende, og (by)kommuner som er netto-strømforbrugende. Der er ikke noget nyt i en sådan geografisk forskel på lokalisering af henholdsvis produktion og forbrug. Det har f.eks. altid været kendetegnende for fødevareproduktion. At det forhold nu også kommer til at præge energiområdet, er lige så selvfølgeligt, som at større landbrugsarealer er vanskelige at finde midt i Aarhus.

Dermed er det også indlysende, at energiplaner skal række hen over kommunegrænser. 

Den kommunale førertrøje
Det støder imidlertid sammen med en gammel fastgroet kommunal kultur om indbyrdes konkurrence. Det burde være indlysende, at denne kommunale selvforståelse ikke er velegnet til fremtiden. I hvert fald ikke på de områder, hvor den vil modvirke et nødvendigt samarbejde.

Det er min vurdering, at der er mange kommuner, der for længst er kommet i fuld gang med at udvikle en kultur, hvor helhedssyn og tværkommunalt samarbejde er en selvfølge.

Andre kommuner har stadig denne omstilling foran sig. Konkurrence kan naturligvis være en stimulerende og udviklende udfordring i mange sammenhænge. Men det er forstemmende at læse kommuneanprisende pressemeddelelser, om at nu er xx-kommune i førertrøjen med dette eller hint, hvis det blot udtrykker, at den pågældende kommune har overset at være en del af en større sammenhæng. Hvis det reelt blot er udtryk for et svigt i forhold til et fælleskommunalt ansvar på et givet område.

Energiplanlægning er et sådant område.
Jeg er overbevist om, at landets kommuner både vil og kan omstille sig til at håndtere dette tværgående ansvar. Det er mit indtryk, at denne indstilling til omstilling bl.a. kom til udtryk ved den nylige organisering af vandmiljøindsatsen i vandoplande. Det kastede de fleste af landets kommuner sig ud i med energi og virkelyst på kryds og tværs af kommunegrænser. Noget tilsvarende kan kommunerne også gøre på energiområdet.

Alternativet, altså hvor kommuner fastholder sig selv i en forældet forestilling om egen "interessevaretagelse", svarer vel nærmest til det ynkelige billede, der blev udstillet på statsniveau ved COP15 i København for få år siden. Det kan vi gøre bedre.

I fremtidens energiforsyning er der mange andre forhold, som er meget mere uklare end nødvendigheden af et tværkommunalt samarbejde. Der er mange store uafklarede spørgsmål, inden vi står med en energiforsyning, der er uafhængig af fossile brændstoffer, og som er bæredygtig i den bredeste forstand af ordet - både de store globale spørgsmål og helt konkrete regionale og lokale forhold, herunder fremtidens sociale forhold, demokrati og stabilitet.

Også her har kommunerne vigtige roller at spille. Og jeg er overbevist om, at kommunerne kan levere. Disse lokale organisationer rummer en kombination af omstillingsevne, handlekraft og ansvarlighed, som er vigtig.

Men kommunerne har også en stor opgave med at omstille selvforståelse og organisationskultur til det faktum, at omstilling er et grundvilkår i fremtiden og ikke en midlertidig undtagelse.

Man kan næsten sige, at der bliver behov for en omstilling af indstilling til omstilling.

debat@altinget.dk