Ekspertpanel anbefaler at prioritere mere plads til natur: Behov for biomasse kan sætte grønne hensyn under pres

Efterspørgslen efter biomasse i den grønne omstilling må ikke trumfe beskyttelse af natur og biodiversitet på de danske arealer, lyder det fra Det Nationale Bioøkonomipanel. Med en række foreløbige anbefalinger kommer panelet med bud på, hvordan ressourcerne i stedet kan udnyttes bedre på et mindre areal.

Det stigende behov for biologiske ressourcer som halm, træ, bioaffald og afgrøder i den grønne omstilling kommer til at sætte hensynene til natur og biodiversitet under et stort pres.

Derfor bliver det i højere grad nødvendigt at sikre, at der i det danske land reserveres plads nok til den vilde natur ved at tage produktionsarealer ud af drift.

Sådan lyder én af i alt tolv nye foreløbige anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel om brugen af bioressourcer i den grønne omstilling.

Hensynene til naturbeskyttelse og bioressourceproduktion kan ”kun i begrænset omfang” kombineres på de samme arealer, vurderer panelet.

”Hele bioøkonomien har det i sit DNA, at udviklingen skal være markedsdrevet på en måde, hvor det også er en god forretning. Men vi skal samtidig forbedre miljøet, nedbringe klimapåvirkningen og styrke biodiversiteten,” siger Asbjørn Børsting, der er formand for panelet og direktør for Dakofo.

{{toplink}}

Behov for øget produktivitet

Det er omstillingen væk fra fossile brændsler – men især også Ruslands invasion i Ukraine - der gradvist forstærker efterspørgslen efter bioressourcer nationalt og internationalt.

I foråret skubbede den danske regering også på denne udvikling ved at sætte en ambition om at øge produktionen af biogas for at blive fri for russisk gas.  

Lige nu er der dog ikke nok ressourcer til at opfylde alle behovene, lyder det fra Det Nationale Bioøkonomipanel, der derfor har det som hovedpointe, at produktionen og udnyttelsen skal optimeres på et mindre areal.

”Der er i forvejen en kamp om arealerne i Danmark, så når efterspørgslen efter bioressourcer så entydigt kommer til at stige, kommer vi også under pres for at gøre noget ved produktiviteten,” siger formand Asbjørn Børsting og fortsætter:

”Vi er nødt til at tænke ud af boksen og ikke bare kigge på ressourcerne som en stationær mængde, men gøre kagen større – og det er der også gode muligheder for at gøre.”

Høst af efterafgrøder

Panelet kommer i sine anbefalinger med flere bud på, hvordan det kan gøres.

For eksempel vurderes det, at der i 2030 kan hentes cirka én million ekstra ton tørstof ved at høste efterafgrøder.

Det vil samtidig have en positiv klimaeffekt på grund af reduceret lattergasudledning, overflødiggøre brugen af visse pesticider, og miljøeffekten ved dyrkningen af afgrøderne vil kunne bevares, vurderer panelet.

”Efterafgrøder er i første omgang opstået for at løse en miljøopgave, og her tænkte man ikke ind, at man kunne dyrke dem på en måde, så man udnytter et produktionspotentiale. Får man sat gang i nogle forsknings- og udviklingsprojekter på det område, vil vi kunne handle ret hurtigt i Danmark,” siger Asbjørn Børsting.

I alt vurderer Det Nationale Bioøkonomipanel, at der senest i 2030 kan realiseres et potentiale på mellem 8,3 og 9,3 millioner ton ekstra tørstof - efter at der er frigjort flere arealer til naturen.

Bekymret for "ansvarlig anvendelse"

Produktionen af de mange bioressourcer skal dog samtidig ske med øje for, at ressourcerne udnyttes ”optimalt ud fra de egenskaber, den enkelte ressource har,” mener Det Nationale Bioøkonomipanel.

Pointen er, at de biologiske ressourcer til eksempelvis biogas skal være reelle restprodukter, hvor det fulde potentiale allerede er blevet udtømt i tidligere led.

”Hvis ikke man gør det på den måde, vil man få yderligere voldsomme prisstigninger på foder- og fødevareprodukter. Gg så går det i den grad også ud over bæredygtigheden. Det er ikke på nogen måde en fornuftig anvendelse af de ressourcer, biomassen har,” siger formand Asbjørn Børsting.

I et følgebrev til fødevareminister Rasmus Prehn (S) udtrykker panelet af samme årsag en bekymring for, at ”hensyn til ansvarlig anvendelse af bioressourcerne ikke kan følge med de store investeringer, der finder sted på energiområdet”.

Da regeringen øgede ambitionerne for biogasproduktionen tidligere på året, advarede næstformand i Klimarådet Jette Bredahl Jacobsen ligeledes mod, at man ”ender et sted, hvor man producerer for at kunne lave biogas”.

De foreløbige anbefalinger fra Det Bioøkonomiske Panel diskuteres på en åben workshop tirsdag.

Få overblik over dem alle nedenfor – og læs brevet til fødevareministeren her.

Forrige artikel Grønne organisationer kalder ny affaldsaftale uambitiøs – men i erhvervslivet er man godt tilfreds Grønne organisationer kalder ny affaldsaftale uambitiøs – men i erhvervslivet er man godt tilfreds Næste artikel Overblik: Regeringen giver milliardhjælp til kriseramte energiselskaber Overblik: Regeringen giver milliardhjælp til kriseramte energiselskaber