DI: Energiøerne kan blive en dansk månelanding, hvis vi skynder os

I fremtiden bliver der brug for grøn strøm i en hel anden størrelsesorden end i dag. Ligningen er enkel: 2030 bliver året, der skiller den tidligere sorte verden fra den nye grønnere verden. Alt, hvad der kan elektrificeres, er elektrificeret, så størstedelen af vores industri og biler, opvarmning og hverdag er drevet af el.

I den ligning skal energiøerne ses som en dansk månelanding, for de er drivende for den grønne omstilling i Danmark. Men de kan også blive en aktiv del af Nordeuropas grønne omstilling, hvis vi etablerer dem så store som muligt.

I Danmark har vi den industrielle styrke til at gennemføre de første energiøprojekter i verden, og det vil samtidigt cementere vores position som førernation inden for vindmølleteknologi, hvis vi kommer først. Det vil have den gevinst, at det vil forbedre vores kompetencer inden for Power-to-X-teknologier, hvor danske virksomheder allerede er langt, eksempelvis med udviklingen af vindmøller, der kan producere brint.

Vi skal op i tempo

Hvis vi skal bygge ”verdens første energiø”, som der står i klimaaftalen, skal tidsplanen for energiøen i Nordsøen strammes. Vi skal ind på et hurtigere udviklingsspor, hvor flere dele af processen foregår samtidigt. Det er nødvendigt, at havvindmøllerne snurrer og leverer energi allerede i 2030, ellers risikerer vi, at 70 procent-målsætningen falder, og danske virksomheder mister deres teknologiske forspring.

Der er også et andet behov: Vi kommer til at mangle vedvarende energi i 2030, hvis ikke vi sætter tempo på.

Det er positivt, at forligskredsen følger op med en ny delaftale omkring årsskiftet, der bliver det sidste skridt på vejen mod en udbudsrunde. Til den tid vil DI Energi igen lægge vores anbefalinger frem for politikerne, så de kender til industriens grønne visioner. 

Den kommende delaftale vil – udover øens størrelse – tage stilling til rammerne for innovationshubben, rammen for leje af arealer til innovative aktiviteter, fastsættelse af funktionskrav i udbuddet, rammen for innovative aktiviteter, rådighedsomkostninger ved at bygge en stor ø fra begyndelsen, sociale klausuler og bæredygtighedskrav i udbuddet samt fastsættelse af transmissionstariffer og ikke mindst fremrykning af energiøen.

Energiøer skal være en del af klimadiplomatiet

Det er derfor afgørende, at energiøerne ikke ses som isolerede danske projekter. Energiøen på Bornholm skal forbindes til et andet land – for eksempel Tyskland -, mens energiøen i Nordsøen forbindes til Tyskland, Holland eller Belgien, hvor de skal levere både strøm og brint til den grønne omstilling af industrien, transporten og den europæiske hverdag.

Energiøerne bør med andre ord blive en del af det, statsministeren kalder for ”klimadiplomati”. Øerne giver strøm til 12 millioner husstande, og de kan dermed være et afgørende tandhjul i Nordeuropas omstilling. Så udover at bidrage til indfrielsen af vores danske klimaambitioner, vil det også kunne levere et gevaldigt bidrag til den europæiske ambition for havvind.

Grønne ambitioner kræver tempo. Virksomhederne er klar, og det virker heldigvis også til, at de fleste partier er det, så lad os komme i gang.

debat@altinget.dk