Dansk Fjernvarme: Hvem skal betale byggeriets energibesparelser?
REPLIK: De laveste frugter er plukket, og det er derfor blevet markant dyrere at indfri energibesparelserne. Det skriver Louise Overvad Jensen fra Dansk Fjernvarme i en replik til Dansk Byggeri med det budskab, at besparelser koster.
Af Louise Overvad Jensen
Afdelingschef i Dansk Fjernvarme
Dansk Byggeri mener, at lavere energisparemål er i modstrid med regeringens målsætning om, at Danmark skal være uafhængigt af fossile brændsler i 2050.
En ny aftale, skriver Dansk Byggeri, bør indeholde særskilte mål for besparelser i bygningsmassen. Det vil medføre, at de tungere besparelser i bygningsmassen indfries, selvom det vil være billigere at indfri de tekniske besparelser i industrien, lyder det.
Hvem skal betale?
Der er givetvis et stort potentiale i at hente besparelser i bygningsmassen. Men jeg vil advare imod, at man ser helt bort fra at bekymre sig om omkostningerne, og at besparelser skal hentes uanset, hvad det kommer til at koste.
Må jeg minde om, at der også er nogen, der skal betale de besparelser, som Dansk Byggeri ønsker.
Regningen for at indfri besparelserne er kraftigt opadgående. Hvor det i 2014 kostede fjernvarmekunderne 400 millioner kroner at indfri energibesparelserne, kostede det i 2015 cirka 600 millioner kroner. Det skyldes, ganske som Dansk Byggeri skriver, at de laveste frugter er plukket. Det er blevet langt dyrere at indfri energibesparelserne – samtidig med at målet ser steget.
Selv energi-, forsynings- og klimaministeren erkendte tilbage i marts, at opgørelsen af omkostningerne for energispareindsatsen i 2015 formentlig ville beløbe sig til 1,7 milliarder kroner. På trods af et politisk fastsat loft på 1,5 milliarder, som Energiforliget tog udgangspunkt i. Med loftet var der aftalt en gennemsnitspris på 44,3 øre/kWh. I 2015 tegnede fjernvarmen, der ellers historisk har været branchen med de laveste gennemsnitsomkostninger, sig for en pris på 45,08 øre/kWh, altså et stykke over det politiske loft.
Vi mangler muligheder, ikke flere dyre krav
Energispareaftalen, som vi kender den i dag, er løbet af sporet.
Vi er enige med Dansk Byggeri i, at man i højere grad med fordel kan lade levetid indgå i beregningen af energibesparelsen, men hvis vi skal bringe omkostningerne tilbage på et acceptabelt niveau, er der behov for at give de selskaber, der skal indfri besparelserne, bedre muligheder for at indfri dem – også lokalt.
Kollektive varmepumper, solvarme og optimering i ledningsnettet bør kunne tælle med som besparelser. Tiltagene har lang levetid, sikrer bedre sammenhæng i energisystemet og reducerer Danmarks forbrug af primær energi markant.
Vi har ikke brug for flere besnærende og fordyrende bånd, såsom delmål indenfor specifikke områder.
Når nu fjernvarmeforbrugerne skal betale størsteparten af gildet, så giv os mulighed for at holde omkostningerne nede og lade samme forbrugere få gavn af forbedringer, der bliver betalt med deres penge.
Alt sammen med det overordnede mål for øje - nemlig at spare på energien på en omkostningseffektiv måde.
Kornbek: Tyrafeltet er ikke længere nødvendigt
Vandværker: Landbruget kan ikke bare aflevere regningen til naboen
