Dansk Fjernvarme: Den effektive kraftvarme er under afvikling

Af Kim Behnke,
Vicedirektør, Dansk Fjernvarme

Siden den anden oliekrise i 1979 har samproduktion af el og varme på store og små kraftvarmeværker været en højeffektiv del af den danske energiforsyning, som har skabt international beundring. Den aktuelle energipolitik afvikler desværre den effektive kraftvarme med stor hastighed. Er det egentlig fornuftigt?

I Kina bygges der kulkraftværker til produktion af el med en effektivitet på sølle 25-30 %. Den nyeste kulbaserede kraftværksblok i Danmark er Nordjyllandsværket i Nørresundby, der med samproduktion af el og fjernvarme har en effektivitet på mere end 90 %. Små og mellemstore naturgasbaserede kraftvarmeværker har ligeledes høj effektivitet, fordi el og fjernvarme produceres i samdrift og dermed udnytter brændslet optimalt. Denne fortælling har i årtier været et dansk varemærke for en effektiv energisektor og et godt argument for at udbrede fjernvarme som effektiv forsyning i et land med behov for meget varme.

Store tab for kraftvarmeselskaber
Den store energiaftale fra marts 2004 er mest kendt for at indføre opdelingen af elsystemet i produktionsvirksomheder og netvirksomheder. Den såkaldte liberalisering skulle bane vejen for mere konkurrence og samtidig sikre forbrugerbeskyttelse. Store og små kraftvarmeværker skulle fra januar 2005 sælge deres elproduktion til markedsprisen hver time og ikke længere være beskyttet af en fast afregningspris, den såkaldte treledstarif. For at understøtte kraftvarmeværkerne blev der indført et særligt grundbeløb som et økonomisk sikkerhedsnet. Samproduktionen af el og varme skulle fortsætte, og derfor kunne grundbeløbet også betragtes som et værn mod, at lave priser i elmarkedet ville overvælte omkostninger på varmeprisen.

Grundbeløbet skulle gælde i 15 år fra januar 2004 og udløber således ved udgangen af 2018. Det er meget tydeligt, at den politiske aftale fra marts 2004 havde forventninger om stigende priser i elmarkedet, da der er beskrevet en trappe for at kunne reducere støtten fra grundbeløbet, mens der ikke er taget stilling til, hvad der skulle ske ved faldende priser i elmarkedet. Grundbeløbet betales over den såkaldte PSO-tarif for elforbrug og udgjorde over 1,2 mia. kr. i 2014. Markedsprisen på el er faldet over årene, og det har betydet, at kraftvarmeselskaberne kan se frem til store tab fra januar 2019, hvis de skal fortsætte samproduktionen.

I aftalen fra marts 2004 var det forudsat, at kraftvarmeværkerne fortsat skulle have 90 % samproduktion af el og varme. Gennem årene har de stigende mængder vindkraft i markedet og i elsystemet presset elprisen og reduceret behovet for anden elproduktion. Derfor har der været to muligheder for kraftvarmeselskaberne, enten at fortsætte samproduktionen eller at frembringe varmen på anden vis.

Fortsat samproduktion er i dag forbundet med tab på grund af de lave elpriser målt i forhold til dyrt beskattet brændsel som naturgas. I stigende grad bliver varme derfor leveret fra andre kilder, f.eks. gaskedler, solvarme, biomassekedler eller endnu bedre fra eldrevne varmepumper.

Målsætninger opfyldes ikke
Det samlede resultat er, at forudsætningen fra 2004 om 90 % samproduktion, for længst er udhulet. Kraftvarmeværker, som for år tilbage havde 3-4.000 årlige driftstimer med samproduktion, har nu under 500 timers samproduktion. Var det meningen?

Bortfaldet af grundbeløbet fra januar 2019 vil medføre, at varmeprisen stiger de fleste steder – landsgennemsnittet er beregnet til en stigning på 4.300 kr. om året. Var det meningen?

Der skal nok være fjernvarme til rådighed for kunderne. Biomassekedler, særligt til træpiller, etableres i stor stil. Det er bare ikke kraftvarme, men derimod simpel varmelevering. Fra de helt store ombygninger af Studstrupværket, Skærbækværket og Amagerværket til små lokale decentrale kraftvarmeværker omstilles de til kedeldrift på biomasse. Biomasse er konkurrencedygtig som følge af, at brændslet er afgiftsfrit. Naturgas vil som brændsel blive udfaset med stor hastighed, og dermed mister staten afgiftsindtægter.

Solvarmeanlæg til fjernvarmelevering er et godt vedvarende supplement, og de snart 70 danske anlæg er en god miljøvenlig fremtidssikring. Varmepumper vil også være et godt bidrag til fjernvarmelevering, samtidig med at dansk vindkraft kan bruges til de effektive eldrevne varmepumper. Varmepumperne etableres desværre ikke, fordi der skal betales høje skatter og PSO-tarif for elforbruget og ved effektiv genanvendelse af varme endda også dobbeltbeskatning med overskudsvarmeafgiften.

Det samlede resultat af den aktuelle energipolitik er, at målsætningerne fra marts 2004-aftalen ikke opfyldes. Samproduktion af el og varme er ved at forsvinde helt. Den effektive danske kraftvarme afvikles med stor hast. Forsyningssikkerheden for elsystemet udfordres, når der ikke er danske kraftvarmeværker til elproduktion i timer eller dage uden blæst. Fjernvarmeselskaberne har pligtigt til at vælge det billigste alternativ, hvilket i disse år er biomasse. Men afbrænding af biomasse skaber dog en bekymrende afhængighed af en enkelt opvarmningskilde.

Fem konkrete initiativer
Den grønne omstilling handler om mere end opstilling af vindmøller. Folketinget bør genskabe målsætningerne fra marts 2004-aftalen ved nogle simple initiativer til fremtidssikring af effektiv kraftvarmeproduktion.

For det første skal afgiften på naturgas til kraftvarme sænkes, så det fortsat er et konkurrencedygtigt brændsel. Staten vil alligevel miste provenu, når naturgas fravælges på værkerne.

For det andet skal der, som afløsning for grundbeløbet, indføres en betalingsordning, hvorved kraftvarmeværkernes elkapacitet bibeholdes til levering af el, når det ikke blæser, samt til fortsat stabilisering af elsystemet. I efteråret 2014 aftalte energiforligspartierne at finde en løsning i 2015.

For det tredje skal varmepumper være et driftsøkonomisk konkurrencedygtigt alternativ gennem sænkning af skatter og PSO-tariffen, hvorved vindkraften kan gøre samfundsøkonomisk nytte gennem varme-fra-el løsninger.

For det fjerde skal omstillingen af gassystemet fra naturgas til biogas fremmes, så gassystemets vigtige rolle i den grønne omstilling sikres.

For det femte skal fjernvarmens konkurrencedygtighed sikres ved øget fokus på, at de mest effektive energibesparelser opnås gennem reduceret tab i fjernvarmesystemerne.

Folketinget og den nye minister for energi, forsyning og klima skal hurtigt i gang med arbejdet. Kraftvarmens overlevelse skal sikres med politiske aftaler til eksekvering inden for 1-2 år, og må ikke lægges på lager i en energikommission.

debat@altinget.dk