Dansk Energi: Drop skrækscenarier om digitale elmålere

Af Jørgen S. Christensen 
Forsknings- og teknologidirektør, Dansk Energi

Sol og vind gør deres indtog i det danske energisystem. Det stiller særlige krav til alle dele af energisystemet, for der skal hele tiden være balance mellem produktion og forbrug. Når produktionen svinger som følge af varierende vind og sol, skal også elforbruget gøres mere fleksibelt.

Fjernaflæste elmålere spiller her en helt central rolle, så de danske elnetselskaber skal have installeret disse målere i alle hjem og på alle virksomheder i 2020. Det er et lovkrav, der bunder i et ønske om at understøtte en grøn omstilling af energisystemet, så det kommer naturligvis til at ske.

En række elnetselskaberne har allerede installeret de smarte målere, og alle de resterende er i fuld gang. Både nye og gamle målere opsamler data, så kunderne kan få deres regninger, og de nye, digitale målere giver derudover nyttige data til drift af elnetselskabernes net, ligesom de giver elhandelsselskaberne mulighed for at tilbyde nye produkter.

Skrækscenarie om data
Professor Bent Ole Gram Mortensen skriver i Altinget, at målerne kan udvikle sig til en snushane. Borgerne risikerer at blive kigget over skulderen, påstår han.

Sagen er den, at det er et skrækscenarie, der ikke har hold i virkeligheden.

Lovgivningen og mange års praksis i branchen betyder, at borgerne – og Bent Ole Gram Mortensen – kan være trygge ved, at energiselskaberne behandler data ansvarligt. Vi arbejder dag og nat på at leve op til danskernes tillid og leverer elektricitet mere end 99,99 procent af tiden.

Vores ambition er at fastholde den tårnhøje leveringssikkerhed samtidig med, at vindmøller, solceller og andre grønne teknologier presser de sidste fossile brændsler ud. For at det kan lykkes, skal vi aktivere flere data via de intelligente elmålere – naturligvis med fokus på, at det sker i balance med den enkeltes sikkerhed. 

Kræver samtykke
De nye målere leverer – ligesom de gamle, der bliver erstattet – data til afregning af strømforbrug. Den opgave ligger hos elhandelsselskaberne.

Elhandlerne henter data i Energinets DataHub til brug for forbrugsafregning af de enkelte kunder. Hvis en elhandler ønsker at anvende måledata til andet end afregning, vil det kræve kundens samtykke. Samtidig skal Persondataforordningens grundlæggende betingelser for behandling være overholdt. Der skal for eksempel være tale om behandling til et legitimt formål.

Derudover kan de nye målere give elnetselskaberne overblik over forbruget forskellige steder i nettet, så de kan gøre driften endnu mere effektiv. Data kan også bruges til at optimere fremtidige investeringer. Med effektiv drift, vedligehold og planlægning kan nettarifferne holdes nede til glæde for netkunderne.

Med vindmøller og solceller får vi som nævnt mere fluktuerende elektricitet på nettet. En stille nat vil sol og vind dække nul procent af elforbruget. En blæsende solrig dag vil de dække langt over 100 procent. Pointen er, at det bliver nødvendigt at gøre en større del af elforbruget fleksibelt – og at det kan lade sig gøre takket være de digitale elmålere.

Målerne leverer data om forbrug, spænding og effekttræk, men de styrer ikke kundernes elektriske apparater. Det kræver en styreboks, så det bliver kunderne selv, der vælger, om de vil dele data med andre partnere som et elhandelsselskab, et alarmselskab eller noget helt tredje, for at udnytte de nye muligheder, The Internet of Things og digitaliseringen giver. Disse aftaler skal naturligvis indgås med respekt for databeskyttelseslovgivningen.

Medlemmer sikret i loven
Bent Ole Gram Mortensen skriver, at kommunerne måske gerne vil vide, om borgerne 'lader børnene sidde oppe hele natten foran fladskærmen, eller om der er grundlag for en dyneløftersag'.

Vi har i Dansk Energi stort fokus på, at vores medlemmer – altså energiselskaberne – ikke uden videre udleverer forbrugsdata til myndigheder, medmindre de kan begrunde deres anmodninger med relevante lovparagraffer. For eksempel sker det relativt ofte, at kommuner med henvisning til CPR-loven beder om forbrugsoplysninger på en person til brug for fastlæggelse af hans eller hendes bopæl.

Disse informationer har energiselskaberne pligt til at levere, og Dansk Energi anbefaler energiselskaberne, at de er restriktive, hvis kommunerne anmoder mere bredt om data.

Både elnetselskaber og elhandlere skal herudover naturligvis overholde Persondataforordningens krav til behandlingssikkerhed, der kræver tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre et passende sikkerhedsniveau mod "onde hensigter" såsom hackeri, afpresning og tyveri.

Elnetselskaberne er underlagt særlig lovgivning om håndtering af kritisk infrastruktur, der skal sikre mod cyberangreb. Selv om reguleringens hovedfokus er at hindre forsyningsnedbrud, vil den også medvirke til, at elnetselskaberne er ekstra opmærksomme på it-systemer – inklusiv dem med måledata.

Den nye databeskyttelseslovs muligheder for samkøring finder anvendelse i forhold til offentlige myndigheders indhentelse af personoplysninger. Det skal understreges, at de typisk privatejede energiselskaber ikke er offentlige myndigheder, så den fare for 'dyneløfteri' ved hjælp af samkøring, som Bent Ole Gram Mortensen kæder sammen med elmålerne, vil ikke kunne finde sted.

 

debat@altinget.dk